Carl Nielsen-Seminar

Af
| DMT Årgang 44 (1969) nr. 02 - side 60-60

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Carl Nielsen-Seminar

Dansk Musikpædagogisk Forening er indtrådt som medlem af repræsentantskabet for Det danske Selskab, hvis virkeområde er oplysningsarbejde om Danmark og kulturelt samvirke med andre nationer.

Som medlem her og som medlem af selskabets musikudvalg har DMp F været med til at udarbejde planer for et seminar omkring Carl Nielsen og hans musik. Dette stævne skal finde sted til sommer, 7.-16, juli med centrum på Krogerup Højskole ved Humlebæk. Her bliver der forelæst om Carl Nielsens musik og gennemgået værker af Carl Nielsen. Desuden bliver der arrangeret arbejdsgrupper og mindre ensembler, der med vejledning indstuderer klaver-, violin- og kammermusikværker samt sange af Carl Nielsen.

Ved en række koncerter på Louisiana, i Tivoli, Glyptoteket, den Hirschsprungske Samling, Olai kirke i Helsingør bliver der fremført kompositioner af Carl Nielsen - ofte efter en gennemgang den samme dag

af de respektive klaver-, kammermusik-, orgelværker, sange, operaer, kor-, violin- og orkesterværker.

Carl Nielsen-seminaret har sikret sig medvirken af den engelske Carl Nielsen-kender dr. Robert Simpson, af Emil Telmanyi, Arne Skjold Rasmussen, Den fynske kvartet, Friedrich Gürtler og af Grethe Krogh Christensen.

Stævnets sprog er engelsk af hensyn til de udenlandske deltagere, der ventes til seminaret. Danske deltagere er velkomne.

Detailleret program fås ved henvendelse til DMp Fs kontor.

Dansk Musikpædagogisk Forening

Kontor: kl. 9—13 (undtagen lørdag), Puggårdsgade 13 1573 København V. Telf. (01) 114021. Musikpædagogen udgives af Mp Fs bestyrelse. Ansvarshavende redaktør: Henning Bro Rasmussen.