Manglende kvalitetsbevidsthed

Af
| DMT Årgang 44 (1969) nr. 05 - side 140-140

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Manglende kvalitetsbevidsthed

Ved begyndelsen af en ny sæson, kan man fristes til at anstille nogle betragtninger over musikpædagogikkens og musikpædagogernes kår i Danmark.

Med en i realiteten yderst beskeden forhøjelse af de sammensluttede professionelle musikpædagogers honorar, har man udadtil villet manifestere et vist niveau i forhold til befolkningen i øvrigt.

En privatpraktiserende statsprøvet musikpædagogs eksistensvilkår tåler imidlertid ikke nærmere granskning uden at afsløre, at vedkommende er meget ringere stillet end de fleste af sine medborgere, hvilket i dag, i forhold til det krævende studium, ikke burde være tilfældet.

Uanset en nydelig månedlig indtjening i sæsonen kan der nemlig konstateres væsentlige negative faktorer.

Manglende sygeløn, ferieløn og ATP kan nævnes som nogle af de mest fremtrædende mangler ved en privatpraksis.

Med afgang fra en højere læreanstalt, burde den sociale status for en musikpædagog kunne sammenlignes med andre erhvervsgrupper med denne baggrund. Dette er langt fra tilfældet.

En månedlig indtægt der kan »bære« to af de ovenomtalte faktorer, sygdom og ferie og med DMPF's honorarsats som grundlag, er baseret på så mange undervisningstimer, at arbejdsbyrden langt overstiger det både mentalt og legemligt tilrådelige sammenlignet med den, hvormed andre i erhverv med parallel uddannelsesbaggrund, ernærer sig.

Sang og musik er et fag, hvis betydning i stigende grad har vundet forståelse som et integrerende led i mange uddannelsesgrene af vidt forskellig art. Dertil vinder musikskoletanken med bl. a. kommunalt støttet frivillig musikundervisning efter skoletid større og større udbredelse. Dette skulle selvsagt kunne give meget bedre kår end den »gammeldags« selvfinansierede undervisningsvirksomhed.

Man ser imidlertid, at i de ovenfor omtalte offentlige uddannelsesgrene (de sociale fag f.eks.) hvor statsprøvede musikpædagoger i kraft af deres uddannelse burde være selvskrevne som undervisere, er disse i abolut mindre tal, og at den offentlige »arbejdsgiver« måske ikke engang er klar over de stats-prøvede musikpædagogers kompetence.

Det kan også konstateres, at der i kommunal støttet musikundervisning, skoleorkestre o. lign. kan finde et betragteligt »skruebrækkeri« sted, idet tilfældigt valgte ikke uddannede musikpædagoger leder og underviser til en betaling, der ligger langt under det honorar DMp F har sat

At resultatet selvfølgelig er derefter, er en ringe trøst, idet kvalitetsbevidsheden i befolkningen, på grund af en gennemgribende mangel på almen musikopdragelse, ikke ligger på det niveau som vor materielle og kulturelle situation burde forudsætte.

For undertegnede at se, er de statsprøvede musikpædagogers vigtigste arbejde fremover, at søge at højne ikke alene egne eksistensvilkår, men den almene musikalske grunduddannelse. Dette gøres ikke ved at mele egen lille kage i egen lille virksomhed, men kun ved, som en enig sammenholdende medlemsmasse, at stå skulder ved skulder i kravet om. at hvor der oprettes og forefindes musikundervisning med offentlig støtte, er dette ledet og virker det ved statsprøvede musikpædagoger. Dertil at der i alle uddannelsesgrene blev informeret om den musikpædagogiske eksamens muligheder og formåen. Kunne dette lykkes, ville flere specialer indenfor musikpædagogikken udvikles og den uddannelse, der på læreanstalten er blevet ligestillet med andre borgerlige erhverv, komme fuldt til sin ret.

En vis håbløshed har været at spore i rækkerne: »hvis vi strejkede ville det ikke være pression« etc. Dertil er kun at skæve til en beslægtet fagforening, musikerne. Ingen tror vel, at landet gik under hvis teater- og cafemusikken lå stille en tid. Ikke desto mindre har musikerne, trods amatører og mere eller mindre professionel konkurrence, formået at skabe en stærk organisation. Der kan vi lære noget, det er medlemmerne der skaber foreningen, og vi er nødt til at trække bindet fra øjnene og konstatere, at for den uddannede musikpædagog - kulturmedarbejderen, der er med til at præge den opvoksende generation musikalsk, er kårene urimelige og unødvendigt ringe.

Kirsten Kjær

DANSK MUSIKPÆDAGOGISK FORENING Kontor: Puggårdsgade 13

1573 København V

mandag-fredag kl. 9-13

telf.: (01) 11 4021

Musikpædagogen udgives af DMp Fs bestyrelse. Ansvarshavende redaktør: Henning Bro Rasmussen.