Musikkalender

Af
| DMT Årgang 47 (1972-1973) nr. 07 - side 203-205

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Fødselsdagsinterview med Gunnar Heerup

Gunnar Heerup, som den 5.4. i år fylder 70 år, har arbejdet på så mange områder indenfor dansk musikliv, at det bliver nødvendigt, inden vi begynder et interview, at meddele hans data: Gunnar Heerup er født 1903 og blev allerede som 17-årig student. Meget tidligt vaktes hans musikalske interesse, og f rå 1918 åbnedes hans øren for moderne musik. Efter studentereksamen studerede han musikvidenskab ved Københavns universitet, hvilket afsluttedes med en magisterkonferens 1928 med speciale om udviklingsgangen i Hugo Riemanns teoretiske værker. Samtidig med universitetsstudiet fik han undervisning i klaver hos Haraldur Sigurdsson og tog organisteksamen som privatist ved Det kgl. d. Musikkonservatorium i 1924. Han blev aktivt knyttet til den af Sv. Chr.
Felumb og andre oprettede forening "Ny Musik", hvis formål var at opføre nutidig musik i den bedst mulige udførelse; foreningen blev i 1928 slået sammen med det samtidigt oprettede "Unge Tonekunstnerselskab", hvis formål oprindeligt var at bringe unge talenter frem, både de udøvende og de skabende.

1925-27 var Heerup anmelder ved "Ekstrabladet". 1927 anmeldte han i "Politiken" Furtwänglers opførelse af Carl Nielsens 5. symfoni ved den internationale musikfest (ISCM) i Frankfurt a.M., og skrev i årene heromkring kronikker om den nyere og nyeste musik (f.eks. om Debussy ved Det kgl. Teaters opførelse af hans opera "Pelleas et Melisande" og om Bela Bartoks værker).

I 1929 blev Heerup redaktør af DMT og fortsatte indtil 1941. Fra 1942 til 46 udgav han et tidsskrift, kaldet "Levende Musik"; samtidigt fortsatte DMT med Jens Schrøder og Sigurd Berg som redaktører, men i 1945 blev de to tidsskrifter slået sammen til eet; de to første numre af dette blev redigeret af Heerup og Søren Sørensen.

Med sin redaktørvirksomhed gjorde Heerup en betydelig indsats i dansk musikliv; den blev ikke mindre på det musikpædagogiske område. Han, der i sin skribentvirksomhed såvelsom i sin indstilling både musikalsk og politisk var stærkt indstillet på fremskridt og nyorientering, blev af mange betragtet som en rebel. I "Musikpædagogisk Forening" kom han i konflikt med den ene af denne forenings skabere, komponisten Louis Glass, og fik sammen med Viggo Forchammer på en temmelig broget ekstraordinær generalforsamling i 1929 gennemført, at foreningen fik en ny bestyrelse med Finn Høffding som formand. Heerup blev senere medlem af bestyrelsen, og da Thorvald Nielsen i 1939 blev formand, blev han næstformand. Ligesom han som skribent blev forkæmper for moderne musik, blev han også forkæmper for en mere moderne musikpædagogik såvel indenfor skolemusikopdragelsen som indenfor privatundervisningen. Samme år som omvæltningen i Musikpædagogisk Forening fandt sted henvendte Mogens Wøldike sig til Heerup og opfordrede ham til at virke som lærer ved Sangskolen i Hindegade, det nuværende Sct. Annæ gymnasium. Her arbejdede han lige til 1948 og udarbejdede en hørelæremetode på pentatont grundlag med specielt sigte mod det sangstof, som anvendtes på Sangskolen. Under 2. verdenskrig blev han konstitueret som inspektør for Sangskolen under Wøldikes ophold i Sverige. Fra 1948 blev han medhjælper hos Wøldike, der dengang var sanginspektør, specielt for realskoler og gymnasier.

Da Københavns Folkemusikskole (nu Musikhøjskolen) forberedtes og oprettedes 1930-31, var Heerup med fra begyndelsen og ledede afdelingen på Nørrebro. Her fik han også brug for at praktisere sin hørelæremetode. Omkring samme tidspunkt ledede han en forsøgsklasse på Nyboder skole i fem år og overtog timer på Femmers Seminarium, på Vestre Borgerdyds gymnasium samt på Christianshavns gymnasium; herfra kom han til Aurehøj, hvor han var lektor fra 1948 til 70. Til sin gymnasieundervisning og til den senere, i 1955 oprettede gymnasiemusiklinje udarbejdede han sit harmonilære- og musikanalysesystem, hvor han har udnyttet den musikteoretiske indsigt, han vandt allerede under de musikvidenskabelige studier i ungdomstiden, og som han til stadighed har søgt at uddybe.

I tilslutning til gymnasieundervisningen oprettede Heerup et særdeles levende foretagende, musikforeningen "Gymnamusa" (den nøgne muse). Denne ledede han fra 1941 til 65. Det var et ægte Heerupsk foretagende, hvor unge gymnasiaster selv var med i tilrettelæggelsen og programlægningen. Både moderne og klassisk musik blev spillet i denne forening. Endog uropførelser af f.eks. Herm. D. Koppel og Niels Viggo Bentzon stillede man på benene. I 1965 blev Gymnamusa sluttet sammen med Musik og Ungdom. Også i sit arbejde som lærer i musikteori og musikkundskab ved Danmarks Lærerhøjskole fra 1941 til han blev professor i 1969 fik han brug for sin store teoretiske indsigt. Under alt dette arbejdede han også som medhjælper hos sanginspektøren (J.L. Emborg) og som fagkonsulent i Direktoratet for Gymnasieskolen. Gunnar Heerup var naturligvis med i det konstituerende møde, hvor en kreds af fremtrædende musikpersonligheder besluttede at få en musikkommission oprettet med det formål at planlægge dansk musikliv fra børnehaven op til koncertinstitutionerne og operaen. Denne blev senere sammensluttet med det af Dansk Tonekunstnerforening administrerede musikråd til Statens Musikråd. - Fra 1957 blev han censor ved universiteternes skoleembedseksamen i musik.

Som nævnt blev Heerup i 1969 udnævnt til professor i musikvidenskab ved Danmarks Lærerhøjskole og oprettede her Institut for Musik og Musikvidenskab og grundlagde cand. pæd.-uddannelsen i 1969. Denne udnævnelse var i det ydre kronen på det omfattende arbejde, Gunnar Heerup har ydet indenfor så at sige alle sider af dansk musikliv. Med hele sin videnskabelige ballast og med sit vidtfavnende overblik over alle sider af musiklivet er det karakteristisk for Heerup, at det der interesserer ham mest i arbejdet indenfor læseplansudvalget, som han er medlem af, er barnets første år i skolen.

- Ja, nu er hele dit synderegister blevet rullet op for dig, en hel Leporelloliste over alt, hvad du har rodet sig ind i. Kunne du nu tænke dig at give lidt nærmere besked om visse punkter indenfor dine data?

- Det vil jeg gerne, men bør nok for sagens skyld sige, at du har glemt, at jeg også er formand for "Dansk forbund for musikterapi", et emne der interesserer mig overordentlig meget. - Men ellers - spørg bare!

- Hvad fik dig til at forlade din videnskabelige bane, som din magistergrad gav se rige løfter om?

- Ja, det var i og for sig ikke mit eget ønske, der fik mig til det, men snarere det, at der ikke var nogen levemuligheder på det felt; naturligvis er jeg aldrig ophørt med at tænke over musikvidenskabelige emner; beskæftigelsen hermed har jo også haft betydning for mit undervisningsarbejde, f.eks. udformningen både af min hørelære og min musikteoretiske metode, for ikke at tale om mit censorarbejde på universiteterne.

- Kan man sige, at dit videnskabelige arbejde har haft betydning for din holdning overfor din pædagogiske gerning?

- Ja - absolut. En del af det pædagogiske arbejde må være forskning. Man må stå åben overfor alle spørgsmål og aldrig slå sig til tåls med det givne. Undervisning kræver stadig ny vurdering, og jo mere videnskabeligt man er i stand til at tænke både i musikalsk og psykologisk henseende, des bedre resultater mener jeg man kan opnå.

- Der er et par af de fortjenstfulde ting, som du har taget initiativ til, og som du har fået gennemført, som man gerne vil høre lidt nærmere om; det ene er gymnasiemusiklinjen. . .

- Ja, jeg startede med musiklinjen på Aurehøj gymnasium i 1955 - som en forsøgslinje. C.M. Savery havde da allerede begyndt et lignende arbejde på Ingrid Jespersens skole. Hans undervisning var en ren musisk undervisning, der ikke lå i faste faglige rammer. Jeg ønskede, at musiklinjen skulle omfatte videregående musikalske discipliner som harmonisering og andre teorifag samt hørelære, formlære og musikkundskab i forbindelse med udøvelsen af musik i korsang og det instrumentalspil, eleverne privat dyrkede. Denne uddannelse havde formålet i sig selv, den skulle ikke være forberedelse til musikstudiet på universiteterne eller konservatorierne, men give eleverne et så dybt et indblik i musik som muligt, og i kravene til undervisningen og de afsluttende prøver ækvivalere med de andre linjer indenfor gymnasiet. Undervisningen behøver af den grund ikke blive mindre musisk; den indre forbindelse mellem disciplinerne og den omstændighed, at den samme lærer underviser i dem alle, muliggør netop en fri musisk form, der naturligvis vil blive farvet af den person, der underviser.

- Der findes idag også musiklinjer på seminarierne; har du også været med til at oprette dem?

- Nej, i den sag er jeg skyldfri.

- Det andet af de to spørgsmål, jeg omtalte, er cand. pæd.-uddannelsen på Instituttet for Musik og Musikvidenskab på Danmarks Lærerhøjskole. Den kunne det være interessant at høre lidt nærmere om.

- Denne uddannelse sigter både mod folkeskolen og mod musikkonsulentstillinger o.l. - men også mod uddannelsen af seminariemusiklærere, som hidtil hverken har haft nogen bestemt uddannelse eller noget bestemt uddannelsessted. Oprettelsen af seminariernes musiklinjer har imidlertid gjort en speciel musikuddannelse af seminariemusiklærerne nødvendig; den er en mellemtin mellem universiteternes mere videnskabeligt betonede cand.mag.-uddannelse og konservatoriernes mere musikermæssige uddannelse. Det er indlysende, at den særligt er egnet for lærere, der har fået musiklinje-uddannelse på et seminarium.

- Jeg forstår, at det er et uhyre vigtigt spørgsmål og helt afgørende for det musikalske niveau i Danmark: folkeskoleeleven er afhængig af den lærer, han/hun har; læreren er igen afhængig af den uddannelse, han/hun får på seminariet hos seminariemusiklæreren, der igen er afhængig af den uddannelse, han/hun får. Det kunne være interessant at høre nærmere om denne nyoprettede uddannelse, men der er også andet, jeg er svært nysgerrig efter at høre om. Der stod i dine data, at du i dine unge år og måske også senere hen blev opfattet som en rebel både i musikalsk og politisk henseende - hvordan skal det forstås?

- Lad mig begynde med det politiske. Jeg skal gerne indrømme, at den russise revolution i 1917 gjorde et overvældende indtryk på mig og andre unge dengang, et indtryk som forstærkedes under martsdagene i 1920 herhjemme; jeg følte mig dengang og føler mig stadigvæk som socialist. Jeg har haft forbindelse med Øststaterne og har været formand for eller medlem af dommerkomiteer ved de forskellige ungdomsfestivals i efterkrigsårene, første gang i Bukarest 1952, derefter med treårs mellemrum i Warszawa, Moskva, Wien og Helsinki.

Dette førte også til mit formandsskab i Dansk-Rumænsk selskab fra 1953 til 70 - på et tidspunkt, hvor meget få havde begreb om forholdene i dette land. Når jeg blev opfattet som rebel, var det måske nok fordi man kendte min politiske indstilling, men rimeligvis navnlig fordi jeg på et specielt medlemsmøde i Musikpædagogisk Forening måtte vise Louis Glass døren, da han - trods løfte om at holde sig borte - alligevel trådte op. Det var en situation, jeg absolut ikke ønskede og var uden skyld i, men den gav genlyd.

- Har din politiske indstilling haft nogen indflydelse på dit musikpædagogiske arbejde?

- Det kan man for så vidt godt sige; det er vel igennem den min interesse for den musikalske opdragelse gennem skoleundervisningen og andre former for undervisning (Folkemusikskole, Aftenskole etc.) er opstået. Min interesse for musikopdragelsen i skolen førte også naturligt til mit arbejde på lærerhøjskolen. Jeg betragter musikkens stilling i den danske folkeskole som måske det vigtigste spørgsmål for dansk musikliv i det hele taget.

Jeg er medlem af læseplansudvalget for folkeskolen, hvor jeg navnlig har interesseret mig for det mindre barns stilling i skolen. Skolen består af børn på forskellige udviklingstrin, det mindre barn opfatter i helheder, tilværelsen i skolen bør derfor, især i de første år, ikke splittes op i strengt begrænsede fag, men være en naturlig fortsættelse af børnehaven eller børnehaveklassen, hvor musik, bevægelse, formning og "dramatik" i legens form burde danne arbejdsgrundlaget. Herved ville barnets bevidsthedsliv udvikles langt rigere end ved en stiv faglig indlæring. Faghegemoniet bør brydes til fordel for den kreative oplevelse, som er den naturlige ting under barnets opvækst. Musikken er et fundamentalt sprog, der kan give barnet langt mere end det gængse meddelelsessprog. Disse synspunkter har jeg slået til lyd for i læseplansudvalget, hvor de dog ikke kan siges at være trængt igennem. Heinesens sigte var vel en friere organisation af undervisningen, men den traditionelle opfattelse af skolen som bestående af fag er fantastisk stærk, hvert fag hæger om og bevogter sit territorium. Man må dog håbe, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade en friere undervisningsform i skolens tidlige år.

Det er desværre også både symptomatisk og katastrofalt, at man, når man ønsker at gennemføre en skolereform, nedskærer timelærerundervisningen på Danmarks lærerhøjskole i 1973-74 med mere end 20% på et i forvejen stærkt nedskåret budget.

- Tilslut vil jeg bede sig fortælle lidt om dine år som redaktør af DMT. Du var vel for Danmark i 30'erne en slags Bo Wallner?

- Det tror jeg nu ikke; men i hvert tilfælde var DMT et levende forum for de kraftige meningsbrydninger, som prægede dansk musik og musikliv dengang. De""moderne komponister" fik her et talerør, og de unge musikvidenskabsmænd, som var en ny faktor i musiklivet, fandt her et sted, hvor de kunne meddele resultaterne af deres forskning og nyttiggøre dem i mere populær form for læserne; det samme gjaldt de fremskridtsvenlige musikpædagoger. Jo, der var grøde i musiklivet dengang, da DUT og dets orkester kom til at spille en stor rolle og DMT afspejlede alle strømningerne. Den ældre musik blev heller ikke forsømt; det var således på initiativ af DMT, at Richard Hoves betydelige bog om Hartmann blev udgivet af DUT i 1934.

Ja, jeg har mange spørgsmål endnu, som jeg gerne ville have besvaret f.eks. din interesse for malerkunst og dine billeder på Charlottenborg og Den Frie - men tiden (pladsen) tillader mig ikke at fortsætte.

Det glæder mig at se rebellen - eller "fusentasten", som de etablerede og såkaldt besindige yndede at kalde dig - nu beklæder stillingen som professor ved Danmarks Lærerhøjskole. Der er vist een ting man kan regne med, og det er at fusen aldrig vil gå af dig, sålænge du har mulighed for at virke.

Her smiler Gunnar Heerup indforstået og beskedent som den humanist, han er, og ryster let på hovedet.

v/ Finn H ø ffding

Legater

April

Inden 1 5/4: Dansk musikpædagogisk Forenings Elev-legat (for ubemidlede musikelever) (Skema).

Inden 1 5/4: Dansk musikpædagogisk Forenings Medlemslegat (for ældre eller syge
medlemmer).

Inden 15/4: Gudda Behrends Legat (for ældre enker efter medlemmer af Mpf). Inden 15/4: Musikpædagog Augusta Jürgensens Mindelegat (fortrinsvis for slægtningen af legatstifteren). (Skema). Ovennævnte fire legater søges hos Dansk musikpædagogisk Forening, Abildgårds-parken 6, 3460 Birkerød. Inden 15/4: Musikpædagog Augusta Jürgensens Mindelegat (fortrinsvis for slægtninge af legatstifteren). (Skema). Inden 15/4: Glashandler Johan Franz Ronges Fond. Lrs. K.S. Oppe n hej m, Rådhuspladsen 59, 1550 Kbh.V. (Skema).

Inden 30/4: Dansk Solist-Forbunds Legatfond, (for trængende medlemmer). Grundtvigsvej 34, 1864 Kbh.V. Inden 30/4: Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde (til studieophold på Lysebu 1/9-30/11). Schæfergården. Ermelundsvej 105, 2820 Gentofte. (Skema). Inden 30/4: Johan Hannover-Cohns Mindelegat (for medlemmer af Dansk Solist-Forbund). Grundtvigsvej 34, 1864 Kbh.V.

Inden 30/4: Institutionen San Cata/do (for komponister) (Ophold i august-september). Ekspeditionssekretær Ellen Koch, Enighedsvej 14, 2920 Charlottenlund.

Inden 30/4: Egmond Frederik Lindstedts Legat (fortrinsvis for yngre komponister). Det kgl. danske Musikkonservatorium, H.C. Andersens Boulevard 36, 1553 Kbh. V. Legatet er 3-årigt og uddeles først 1974.

Inden 30/4: Musikerforeningen i Københavns Pensionsfond (for medlemmer). Vendersgade 25, 1363 Kbh.K. (Skema).

Dødsfald

Musiker Jens Frederik Claussen, Viborg, (medd. 25. januar), 87 år.

Musikforfatteren, redaktør Niels Friis, 24. januar, 68 år.

Violinisten, saxofonisten og komponisten Kamma Seit-Jespersen, (medd. 1. februar), 63 år.

Operasangerinden Lykke Slott-Møller (Maria Castello). 29. januar, 79 år.

Musikdirektør Adolf Rosenberg Christensen Thisted, Herning, (medd. 8. februar), 82 år.

Mandolin- og guitarpædagogen Hertha Petersen, (medd. 1 2. februar), 85 år.

Klaverbyggeren Erik Steen Nielsen, (medd. 14. februar), 58 år.

Visesangerinden Ely Fischer Kjerulf, 22. februar, 80 år.

Organist Ingeborg Banke, Tølløse (medd. februar), 76 år.

Pianisten Walther A Imati, Aalborg (medd. februar), 64 år.

TV-workshop i Wien

Internationales Institut für Musik, Tanz und Theater in den audiovisuellen Medien indbyder til TV-workshop i Wien i dagene 18.-29. juni. Komponisten Ernst Krenek vil lede produktionen af et musikdrama-tisk værk for TV. Alle unge komponister, dirigenter og kvalificerede musikere kan deltage, idet man af hensyn til work-shop-pens effektivitet dog må forbeholde sig ret til at udvælge et begrænset antal deltagere blandt dem, der ved henvendelse til instituttet har erklæret sig interesseret. Deltagelsen er gratis. Henvendelse til IMDT, A-1030 Wien, Metternichgasse 12.

Årgang 47/1972-1973, nr. 07