Klip - Grib popularitetsbølgen

Af
| DMT Årgang 48 (1973-1974) nr. 04 - side 114-116

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Grib popularitets-bølgerne

Medlem af Statens Musikråd, jazzmusikeren Erik Moseholm knytter d. 15/8 nogle kommentarer til problemerne omkring musikundervisningen i skolen. Hvad specielt det mest vanskelige område, undervisningen i folkeskolen angår, mener Moseholm:

Den væsentligste årsat til musikundervis-ningskonflikter i folkeskolen mener jeg primært er, at den nuværende pædagogiske metode tager for lidt hensyn til den musik eleverne påvirkes af i fritiden, især via massemedierne. Der undervises for det meste stadig, som om læreren kan styre elevernes musikalske udvikling i en ugentlig undervisningstime. Det er umuligt at hindre massemediepåvirkningen, der i de fleste tilfælde gør eleverne interesseret i en genre, som pædagogen ikke kan undervise i. Det kan sammenlignes med regnelæreren, der ikke kan bruge den lille tabel!

Figurerne viser bl.a. den spaltning i beslægtede flertals- og mindretalsmusikgen-rer, som jeg mener følger efter enhver betydelig genres popularitetsperiode. D.v.s. jo større muligheder pædagogen har for i sin undervisning at tage udgangspunkt i en ""hovedgenres"" popularitetsperiode, des større chancer er der for at give mange elever oplevelsesmuligheder i, den deraf af ledte musik, og her ud fra kan man så gøre bekendtskaberne med andre musikarter, d.v.s. udvide elevernes oplevelsesmuligheder yderligere. Foruden at give næring til eksisterende beslægtet flertals- og mindretalsmusik vil jazz og beat sikkert også blive en væsentlig ingrediens i en kommende betydningsfuld ungdomsmusikbølge, som jeg i øvrigt tror også vil få noget med folkemusik at gøre. Hvad med at forberede sig på at udnytte den pædagogisk? Her er nogle forslag, som kunne indgå i en læreruddannelse med princippet: Der bliver ikke gjort noget ved fortiden, førend læreren kan undervise i nutiden. Indled musikhistorien med nutidsorientering, musikkens funktioner og sociale sammenhæng. Begynd teori med rytmik, improvisationer og gehørspil. Lad sanggennemgang dreje sig om også nyorienterede sange med tekster, der interesserer unge. Lad nytænkende pædagoger samle og supplere stoffet og bearbejde det til undervisnings-mater ia Jer, som kan anvendes i en dertil passende pædagogik, som så indføres på læreruddannelsesstederne. Forkort derpå skoleåret en uge, som lærerne skal bruge til efter- og videreuddannelse.