En bog om den nye musik

EN BOG OM DEN NYE MUSIK

Hans Mersinann: Die 'l""onsprache (ler neuen Musik. Melosverlag I B. Seliott's S~')line I Mainz. (72 Sider).

Professor Hans Mersniann er kendt søm en af de i~-rigste Forkæmpere for og bedste Kendere af deri moderne Musik. Gang paa Gang har lian i sine Årtikler og Bøger talt (len,.,- Sag, og (ler er derfor al god Grund til at henlede Opmærksomheden paa hans lille Bog om (len nye Iklusiks Tonesprog. Om Bogens Idé skriver han i Forordet: »Dette Skrift er ikke blot bestemt for Musikeren, men ogsaa for Amatøren. Det gaar ud fra den Erfaring, at i denne Tid, hvor Stilen vender, søger mange Mennesker Vejen til den moderne Musik, men kan ikke trænge ind i dens Indhold, da de strander paa dens Sprog-. 1~lusikken har i Løbet af en kort Aarrække skabt sig et fuldstændigt nyt Sprog. Dette Sprog kan ikke mere forstaas ud fra (let 19' Se's Klangbillede og Skønhedsideal. Men det er paa den anden Side ikke noget Kaos og ikke blot Vilkaarlighed, men bærer sin Eksistensberettigelse i dyb Lovmæssighed i sig.«

Bogen er altsaa, - som det ses, - beregnet for de Mennesker, der betragter den moderne Musik som et Kaos af Toner uden Mening og Logik og en Samling bragende, men tit herlige, Dissonanser. Men for Musikeren maa den ogsaa være velkommen, idet den paa en indlysende Maade klargør de Begreber, der oftest kun er kendt som mere eller mindre opløftende Slagord. Det er en Slags Grammatik for (let nye Tonesprog. ,,Ntan kunde fristes til at kalde det en moderne Musikæstetik. I korte, knappe Kapitler, - nogle kun paa et Par Sider, - drager lian de forskellige Spørgsmaal. og Elementer frem: Melodik, Rytmik, Harmonik, POlytonalitet, absolut Harmonik, Klangbegrebet, lineær Polyfoni, Dynamik og Agogik, Kolorit etc. - Han kommer ind paa Formen og den nyere Mus Iks Historie. - Man skulde mene, det var ugørligt at skrive sin egen Tids Musikhistorie, og Mersmann ser selv tydeligt dette, -

men med et genialt Blik forstaar lian dog at trække nogle af (le vigtigste Punkter frem. Arnold Seli,5nberg omtales som en afdød, skønt han lever i bedste Velgaaende og endnu ikke kan siges at være gammel. Om Sch6nberg siger Mersmann, at lian vilde det nye, derfor brød han hensynsløst ned paa (let gamle for at faa alt slaaet i Stykker, saa noget nyt kunde komme frem. Det samme gælder hans Elever bl. a. Alban Berg med hans forfærdelige »Wozzeck«. Sch6nberg-Perioden er noget overstaaet. Det er først hos en yngre Generation, at man kan begynde at spore de Regler, der nu er ved at bundfælde sig. - Fra Aar til Aar kan man se, hvorledes det skifter. Nu er atter noget nyt ved at bryde frem. Man plejer at kunne tage Solemærker af Poesien. Musikken kommer som Regel hinkende lidt bagefter. Den Digtning, (ler erklærede sin Kærlighed til Maskiner som f. Eks.:

Jeg elsker blanke Staalrør

og Tandhjul,
som snurrer,
og Stempler,
der vugger ol) og ned
i Takt etc.

er ved at blive afløst af en Digtning,
(ler besynger det alment menneskelige
og Naturfølelsen, og som dyrkes af den
yngste Generation. - Det skulde ogsaa
være et glædeligt Tegn, om vi indenfor
Tonekunsten var færdige med den Slags
Musik, der gik ud paa at skildre et
Exprestogslokomotiv eller Flyvemaskinen, der stævner mod Solen.

Bogen indeholder en Del eksempler, flere af dem er taget fra Samlingen af lette moderne Kompositioner: »Das neue Klavierbuch«, som ogsaa er udkommet hos B. Schott's S8hne, «Mainz. Denne Samling fortjener at nævnes, fordi den paa en saa udmærket Maade og ved saa letspillelige Tonestykker giver et godt Indblik i (len nye

Musik. Sven Lunn.