Tidsskrift-revy

Af
| DMT Årgang 53 (1978-1979) nr. 01 - side 37-39

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Tidsskrift-revy

ved Nanna Schiødt

Journal of music theory 1976/2 David W. Beach Segmental invariance and the twelve-tone system. / Richard S. Parks Voice leading and chromatic harmony in the music of Chopin. / A. Cutter Silliman Familiar music and the a priori: Beethoven's seventh symphony (... the use of techniques of phenomenology in the listening experience of the second movement of Beethoven's symphony no. 7 in A major, op. 92) / Barry Truax A communicational approach to computer sound programs (... the music theorist ... shift the emphasis from analysis of structure to explication of process).

Journal of music theory 1971/1 Gregory G. Butler Fugue and rhetoric (15.-16. århundrede). / Fred Lerdahl and Ray Jackendorff Toward a formal theory of tonal music.

Melos/NZ 1978/2 Carl Dahlhaus Avantgarde und Oper. / György Ligety Zur Entstehung der Oper »Le grand macabre« (1977). / Hans Hering Der Klavierpart im Lied des 19. Jahrhunderts. / Kurt von Fischer Gustav Mahlers Umgang mit Wunderhorntex-

ten. / Helga de la Motte-Haber Fünf Thesen zur Filmmusik. / Ivan Patachick Eine neue Notation elektronischer Musik.

Current musicology 1977/ no. 24 Cheryl S pr ague Demmel Preparation and procedures for doing research in European libraries (praktiske bemærkninger). / David Beveridge Sophisticated primitivism: The significance of pentatonicism in Dvorak's American quartet. / Joel Lester The Fux-Mattheson correspondance: an annotated translation. / Jay Rhan Text underlay in French monophonie song ca. 1500. Schweizerische Musikzeitung 1978/2 Eric Emery Temps et musique. / Erich Doflein Aus meinem musikpädagogischen Tagebuch IV.

Österreichische Music-Zeitschrift 1978/3 Theophil An-tonick Vivaldi in Österreich.

The music review 1977/februar Evelyn B. Lance The London Sammartini (Giuseppe, ca. 1693-1750, bror til Giovanni Battista Sammartini, ca. 1700-1775). / Frederick Hudson The earliest paper (for writing and rpin-ting) made by James Whaman the Elder (1702-1759) and its significance in relation to G. F. Handel and John Walsk. / Brian Newbould A new analysis of Brahms's intermezzo in B minor, op. 119 no. 1. / Frank W. Hoogerwerf The string quartets of Willem Pijper.

Musik und Kirche 1978/1 Joachim Widman Kirchenmusik in der Gegenwart. / Willem Mudde Neue Wege in der Orgelbegleitung des Gemeindegesanges. / Götz Wiese Von der Schwierigkeit ein Choralbuch herauszugeben.

Nutida musik 1977-78/3 Rolf Haglund Musikstaden Göteborg. / Gunnar Rehlin Äntligen nyyt operahus? (i Göteborg). / Pär-Ander s Hellquist Operan lever. An-teckningar kring tre dramer i folklig atmosfar (Kron-bruden af Ture Rangström; Herr Arnes penningar af Gösta Nystroem; Tintomara af Lars Johan Werle). / Kerstin Lundman »Människans kulturella behov är obegränsade«. Intryck från en resa i Vietnam. / Jan Ling Adorno-firande i Graz (Rapport fra kongres i oktober 1977). / Side 3-23 findes 27 komponisters biografier på sv. og eng. Deres kompositioner blev opført 13.-19. marts 1978 i Göteborg.

Die Musikforschung 1977/4 Hermann Danuser Der Orchestergesang des Fin de siècle (ça. 1975-1912). Eine historische und ästhetische Skizze. / Werner Breig Die Ciaviermusik Sweelincks und seiner Schüler im Lichte neuerer Forschungen und Editionen. / Friedhelm Krummacher Pluralismus der Methoden als Problem. Zu Ingmar Bengtssons Buch »Musikwissenschaft - eine Übersicht«.

Opera 1978/febr. Harold Rosenthal Two notable anniversaries. The 200th anniversary of the opening of La Scala, Milan, and the 300th of the foundation of an opera house in Hamburg. (Kronologisk liste med ill. over Hamburgeroperaens historie). / George Hauger Victorian musical theatre (1830-1900). Opera 1978/april Bohuslav Martinu's »Julietta« (1930). Nuova rivista musicale Italiana 1977/4 Gustavo Bo-ringhieri Le due sonate di Beethoven op. 102 no. l e no. 2 per pianoforte e violoncello. / Peitro Righini Dalle trombe egizie per l'Aida alle trombe di Tut-Ankh-Amon. / Vera D'Agostino Schnirlin Un »opera per la scuola« (af Carl Orff).

Musikrevy 1978/1 Gösta Forsström Statligt engagement i grammofonbranschen. / Lennart Hedwall Ett nyt kapitel om Hugo Alfvén. / Erik Jansson Under-sökningen av musikinstrumentens akustik - kan det ge något av nytta?

Journal of the American musicilogical society 1977/2 Stanley Boorman The »first« edition of the Odhecaton A (= RISM 1501, 15031, 15031 og 15042) /Joel Lester Major-Minor concepts and modal theory in Germany 1592-1680. / John Hind Chesnut (W.A.) Mozarts teaching of intonation (... to the young Englishman Thomas Aitwood ...) I J. Merill Knapp The instrumentation draft of Wagner's Das Rheingold. / Eileen

Sourthern Musical practises in black churches of Pila-delphia and New York, ca. 1800-1844. / Dragan Plamenac On reading fifteenth-century chanson texts. / D. W. Krummel (En anmeldelse af) Irwing Lowens: A bibliography of songsters printed in America before 1821. (I anmeldelsen gives nye tanker om definition af og arbejdet med bibliografi)

Dansk årbog musikforskning VIII 1977 Alis Dickinson A closer look at the Copenhagen Tablature in The royal Library, Copenhagen (GI. kgl. Saml. 376 fol.). / Bo Marschner Stravinsky's Baiser de la Fée and its meaning (komp. 1928 efter H. C. Andersens eventyr Isjomfruen). / Max Jardow-Pedersen Call Change-ringing in Cornwall.

Fontis årtis musicae 1977/4 Jean-Michel Nectoux Maurice Ravel et sa bibliothèque musicale (nu overført til Bibliothèque Nationale). / Siegrun H. Folter Library restrictions on the use of microfilm copies. / Margaret G. Cobb Centre de Documentation Claude Debussy (oprettet i Saint-Germain-en-Laye 1972). / Rachel W. Wade Beethoven's Eroica sketchbook. Acta musicologica 1977/fasc. II Anna Amalie Abert Die Oper zwischen Barock und Romantik. Ein Bericht über die Forschung seit dem Zweiten Weltkrieg. / Hans Tischler The structure of Notre-Dame Organa. / Courtney Adams Some aspects of the chanson for three voices during the sixteenth centurey. / William S. Newman Musicology in the United States in 1976.

ISCM 1979

ISCM-dagene for ny musik finder næste gang sted 11.-20. september 1979 i Athen. Der arrangeres to orkesterkoncerter (den ene med kor) og fem kammermusikkoncerter (heraf en med kammerkor); i disse koncerter kan også benyttes elektrofoni. Desuden vil der blive afholdt et multi-media-arrangement. Værker af danske komponister indkaldes hermed til indsendelse senest d. 15. oktober 1978. Med hver komposition skal følge en meget kort biografisk note samt angivelse af datoen for kompositionen og værkets varighed. Såfremt det er muligt, bør en indspilning medfølge, men værkerne behøver iøv-rigt ikke at være publiceret eller opført i forvejen. Orkesterværker må højst kræve fire musikere til betjening af slagtøj. Kun elektrisk orgel forefindes. Ved orkesterkoncerten har koret max. 49 st. og ved kammerkoncerten max. 20 st.

Værker modtages af ISCM-udvalget, DUT, Valken-dorfsgade 3, 1151 København K, som også gerne giver flere oplysninger.

Vi kommer hinanden ved!

Til strygerpædagogerne i Danmark

Det lader ikke til, at Dansk Tonekunstner Forenings initiativ til diskussionsmøder om aktuelle emner, der optager eller bør optage enhver, som har berøring med dansk musikliv, er tilstrækkelig kendt.

Årsagerne dertil er mange; en af dem er sikkert, at Dansk Tonekunstner Forening i en årrække har ført en meget stille tilværelse og først i 75/76 har forsøgt at virkeliggøre sin formålsparagraf om, tværgående at fremme den indbyrdes forståelse for de mangeartede problemer, der findes i dansk musikliv, således at man bl.a. ikke har den forkerte opfattelse, at kun seriøs musik er kvalitativ. En anden årsag må søges i at forbindelsen til de mange områder, der findes i dansk musikliv ikke har været tilstrækkelig udbygget. Dette søger vi nu at råde bod på ved at kontakte og afdække disse områder, således at der kan komme en levende dialog i gang. En begyndelse for at udvide interessekredsen er bl.a. en aftale, der er indgået med Statens Musikråds repræsentantskab om at deltage i vore møder; ligeledes har vi rettet henvendelse til amtsmusikud-valgene om at komme tilstede, og nu søger vi herved gennem D.M.T. at kalde til samling.

Hvad byder vi på i år?

Onddag den 27. september kl. 16.00:

»Centraliseret koncertformiddling eller ej?«

Indledere: direktør Kjeld Hansen ARTE, direktør Gösta Schwarck

og kapelmester Ara vid Meyer, Jazzcentret.

Onsdag den 29. november kl. 16.00: »Omkring arbejdet i Amtsmusikudvalgene« Indledere: Formanden for Statens Musikråd Poul Jørgensen, formanden for Amtsmusikudvalgene Ralf Göbel, Vejle, og ekspeditionssekretær Birgitte Oxdam.

Onsdag den 31. januar kl. 16.00: »Informationen omkring musiklivet« Indledere: meddeles senere.

Tirsdag den 27. marts kl. 16.00:

»Musik og politik«

Indledere: Kulturminister Niels Matthias sen, programsekretær Kaj

V. Andersen, og teaterarbejder Litten Hansen.

Alle møderne afholdes på Musikkonservatoriet i København med undtagelse af mødet den 29. november, der finder sted på Odense Musikkonservatorium.

Man behøver ikke at være personlig medlem af Dansk Tonekunstner Forening for at deltage i vore møder, hvis man da ikke vil have direkte indflydelse på vor forenings styrelse, - vil man det, koster det 50 kr. årligt i kontingent og i tilgift får man Dansk Musik Tidsskrift, hvis man da ikke i forvejen modtager det fra en anden forening.

Det, det for os drejer sig om, er som sagt, at så mange som muligt kommer tilstede og lytter eller giver Deres mening tilkende om mødedagens emne, og på den måde er med til at opbygge en fælles holdning til musikkens placering i dansk kulturliv. For sandheden er jo, at vi alle kommer hinanden ved, og kun ved sammenhold kan give musikken den placering i vort samfund, som den desværre endnu ikke har i dag.

På dette grundlag beder vi Dem/dig om at møde op uden medlems-skabsbetingelser og være med til at give musikken et fastere ståsted og udbredelse på alle felter i Danmark.

Med venlig hilsen

Johan Bentzon Asger Lund Christiansen Ingolf Gabold

næstformand

Robert Naur Henry Skjær Svend Erik Tarp

Waldemar Wo Ising formand

Bestræbelserne på at oprette en dansk afdeling af ESTA (European String Teachers Association) har i den seneste tid fået en mere konkret form. Der er dannet en foreløbig bestyrelse med professor Henry Holst som præsident, Hans Erik Deckert som fungerende formand, og Anker Buch, Bela Detreköy, Tove Detre-köy, Preben Fahnøe og Eyvind Sand Kjeldsen som de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Denne foreløbige bestyrelse har sat sig som mål at realisere en dansk afdeling af ESTA. Denne organisation påtænkes nu grundlagt i forbindelse med et

STRYGERSEMINAR der skal afholdes

søndag d. 17. september 1978

kl. 10,00-16,00

på Det kgl. danske Musikkonservatorium i København

Deltagelse i strygerseminaret anmeldes til Dansk Musikpædagogisk Forenings kontor, St. Kongensgade 65 B, 1264 København K. Tlf. 01-114745. Det endelige program tilsendes de anmeldte deltagere. Det kan dog allerede nu oplyses, at den danske afdelings præsident, professor Henry Holst, vil fortælle om sit virke som pædagog og violinist. Desuden medvirker den svenske violinpædagog, professor Sven Karpe, der er formand for den meget aktive svenske ESTA-afdeling, og som i øvrigt er kendt for sit fremragende strygerpædagogiske arbejde i Sverige.

Foreningerne

Dansk Komponistforening: Kontor: mandag til fredag mellem .9.00 og 12.00. Valkendorfsgade 3, 1151 København K. Tlf. (01)135405. Postgiro 2003252.

Dansk Tonekunstnerforening: Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10-15. Sekretær og juridisk rådgiver: Advokat Knud Lundblad, Badstuestræde 18, 1209 København K., tlf. (01) 12 61 26, postgiro 2235099.

Dansk Musikpædagogisk forening: Kontor: Store Kongensgade 65 B, 1264 København K, tlf. (01) 114745, kl. 9-14. Postgiro 22684.

DUT -Det Unge Tonekunstner selskab: Valkendorfsgade 3, 1151 København K. Tlf. (01)150726, hver dag kl. 10-12. Formand: Ib Nørholm. Forretningsfører: Jens Ole Malmgreen, tlf. privat (03) 52 80 20. Teatertelefon: ØBro 56 31.

NB: DUT råder af og til over nogle ganske få billetter til rabatpris kr. 10,- til forestillinger med musik på Det kgl. Teater. Vi kan desværre intet love, men DUT-med-lemmer er velkomne til at forhøre sig på teatertelefonnummeret.