Aarhus Numus festival 79

Af
| DMT Årgang 53 (1978-1979) nr. 05 - side 222-223

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

12 koncerter for adskillige former for besætning i løbet af 5 dage, flertallet af værkerne danske, men også internationale klassikere, musik-teater, teatermusik, kammermusik, orkestermusik, elektronisk musik, live musik (eller skulle det være levende musik?), jazz, Kvindesind, multimedia ... var der ellers noget?

De, der var til sidste års Numus Festival, vil huske den gode stemning, der prægede dagene, det for en Københavner forbløffende faktum, at der kom mange mennesker til koncerterne, og først og fremmest den store spændvidde i musikken. Skal man dømme efter det fremsendte program for dette års festival, så bliver løjerne bestemt ikke mindre i år.

Grundlinierne for programlægningen er stort set de samme som sidste år - hvilket aldeles ikke betyder, at der er lagt op til en ren og skær gentagelse. Det er nemlig nok så omfattende grundlinier: hovedtemaet er dansk samtidsmusik spillet af danske musikere - og det inbefatter i år også orkestermusik. Allerede her bør nævnes gentagelsen af værker, der ved deres uropførelse blev betegnet som væsentlige, for blot at pakkes ned i mølposen. Nu får man altså chancen til at høre nogle af dem igen. Teater, dans og film spiller også i år en stor rolle - bl.a. er en helt koncert helliget værker af Kagel. Dér er det næste stikord: mange væsentlige udenlandske værker spilles ikke her i landet, fordi ... man tror, der ikke er publikum til dem, det er for vanskelligt at skaffe musikere ... og hvad man ellers kan finde på af sikkert i mange tilfælde gode grunde til ikke at spille dem. I en festival kan det nu godt lade sig gøre.

Så vil man møde eksempler af »rytmisk musik« (for nu at bruge et misforståeligt slagord). Det er ikke en udvidelse af spektret, denne musik er en del af samtidsmusikken, som hører naturligt med til helheden (og som har de samme gevaldige kvalitetsforskelle som »partiturmusik«, vel at mærke).

Flere stikord: der er taget et vist hensyn til et kvalitetsniveau, dvs. man tager ikke hvadsomhelst, når bare det er nyt. Det indebærer naturligvis, at de aller-yngste ikke betinget er taget med, men et valg er nødvendigt. Det betyder dog ikke, at eksperimenter er bandlyste: nærmere tværtimod, som programmet viser.

Nogle ord til enkelte af uropførelserne (efter samtale med komponisterne):

Svend Nielsen: Symfoni

1. februar 79 ropførtes et orkesterværk i Bergen. Dette værk er den ene sats i denne symfoni, ganske vist i en revideret version. Der tilføjes én sats. Tonesproget er for så vidt traditionelt-afslappet, men mere dynamisk end man er vant til. Værket er skrevet for stort orkester (dog førte revisionen af den færdige sats til en vis udtynding) og varer ca. 30 minutter.

Karl Aage Rasmussen: Lonesome

Et af to sammenhængende værker for guitar (det andet, Join, er dog ikke færdigt endnu). Problemstillingen er centreret omkring folklore - den ensomme mand på prærien. Selvfølgelig svinger der en del ironi med i værket.

Wayne Siegel: Forestilling

Skrevet til Elsinore Players og tilegnet Karl Aage Rasmussen. Værket indbefatter en theskefuld teater. Der er to stærkt kontrasterende satser uden pause imellem. Teksten stammer fra komponisten.

Per Nørgård: Til Minde om. Tider og Højtider

Begge værker er »populationer« fra operaen »Spil for den ventede«, som er ved at opstå, dvs. en slags afledninger fra dens musikalske materiale. Til minde om for guitar solo: Titlen opstod ved at se en gravskrift, der vakte forestillinger formlat beslægtede med værket. Gravskriften antydede et livsforløb, fyldt med mange og hastigt forbifarende højdepunkter. Tider og Højtider er første del af et større værk for kor med instrumenter og dansere, der skal uropføres ved Århus Festuge. Værkets forløb er analog med hverdag og fester. Musikken udvikles af uendelighedsrækken og det gyldne snit, som både åbner for lovbundet samspil og improvisation. Teksten (af Marie Lalander) bærer titlen »Krystal spejlinger«.

Og så lige nogle praktiske oplysninger: Festivalen finder sted fra 25. til den 29. april (begge dage inch). Programfolderen kan rekvireres på nærmeste bibliotek eller hos festivalens sekretariat:

Århus Unge Tonekunstner

Charlotte Schiøtz, forretningsfører

Brokbjergskolen

8752 Østbirk

Tlf. 05-78 12 60

eller

Svend Nielsen, næstformand

H.C. Andersensvej 10

8230 Abyhøj

Tlf. 06-15 69 95

LYT

LYT - tidligere LUT, Lyngby Unge Tonekunstnere - har ikke så meget med Lyngby at gøre mere og »unge tonekunstnere« er ikke ligefrem hvad tunger bedst kan li', så man har derfor foretrukket at skifte navn. LYT er ikke en forkortelse. Men et ord. Forstå det hvo som kan.

LYT - der består af Hans Abrahamsen, Svend Aaquist Johansen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Poul Ruders - stiler mod temaprogrammer og programmer centreret om enkelte personer, ofte i samarbejde med kunstnere fra andre medier og genrer f.eks. digtere, dansere, malere og folk fra andre musikmiljøer. Et samarbejde er indledt med Folketeatret, hvor første arrangement - en ren ny-musik-koncert med bl.a. sopranen Hanne Holten og guitaristen Karl Petersen - finder sted i april.

PROGRAM

Hippodromen, Nørrevoldgade 52, søndag d. 22. april kl. 20

Luciano Berio: Sequenza III for solostemme (1965)

Bo Holten: Sonate (1976) for sopran, violin og cello

Mauricio Kagel: Generalbas (1971-72), 1. gang, cello solo

Poul Ruders: Pestilence-songs (1975) for sopran, guitar og klaver

Pause

Hans Gefors: La Petite Boite Chinoise (1975) (f. 1952) guitar solo

Anton Webern: 3 sange, op. 18 (1925) for sopran, (1883-1945) es-klarinet og guitar

Ole Buck: 2 Kinesiske sange (1962), uropfø-(f. 1945) reise for sopran, fløjte, klarinet og violin

Ole Buck: Merle (1967), mezzo-sopran solo

Billetter à kr. 10.- ved indgangen.

Forudbestilling: (01) 12 18 45 mellem 12-17 mandag til lørdag.