Omkring Vagn Holmboe 1979

Af
| DMT Årgang 54 (1979-1980) nr. 03 - side 161-161

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Den amerikanske nordisk musik - og især Vagn Holmboe-forsker Paul Rapoport har i dette efterår i Wilhelm Hansens regi udgivet sin reviderede værkfortegnelse over Vagn Holmboes værker. Som der står på titelsiden er den udgivet i anledning af Holmboes 70-års fødselsdag, der falder den 20. december.

Den første fortegnelse, som kom i 1974, blev udgivet i London på Triad Press. Som dengang er den ny fortegnelse skrevet på engelsk, den henvender sig altså ikke blot til hjemlige interesserede, men også til et internationalt publikum, hvilket man bemærker i indledningen i benævnelsen af Sjælland som »Denmark's largest island« - Holmboes musik har et stort publikum i bl.a. USA. De første 78 sider i fortegnelsen er identiske med hele den gamle fortegnelse både indholdsmæssigt og typografisk (maskinskrift), bortset fra understregningen af nogle numre på værker som omtales i det for kataloget nye afsnit, tillægget »Addenda et Corrigenda« på 9 sider. Fortegnelsen er bygget op på følgende måde: Først et forord, dernæst en indledning, hvori der bl.a. ganske kort redegøres for Holmboes løbebane som komponist og skribent.

Så følger et afsnit, som jeg personligt synes er med til at gøre denne publikation til noget andet og rigere end en almindelig værkfortegnelse, nemlig 3 essays forfattet af Holmboe selv. De giver et godt og menneskeligt indtryk af hans syn på komposition og musik i det hele taget. I det første essay »Menneskelig ansvarlighed og kunstnerisk frihed« redegør Holmboe på en varm og levende måde for sit syn på og sine erfaringer med den kompositoriske proces. Han skriver: »Kun i denne dobbelte situation af menneskelig ansvarlighed (over for et værks balance og helhed, anm.) og den kunstneriske frihed ( til at søge nye veje, ikke stivne i den efterhånden personlige tradition anm.) kan jeg arbejde og udvikle min musik.« Essayet udkom i 1966 i bogen: »Musikalske selvportrætter« på Gjellerups forlag. Det næste essay »Om oplevelse af tid« stammer fra hans egen bog: »Mellemspil - tre musikalske aspekter«, udgivet i 1961 hos Wilhelm Hansen. Heri reflekterer Holmboe over begrebet »tid«, hvorudfra kunstarten musiks formmæssige love er skabt. Og blandt meget andet er det netop dualiteten, der opstår mellem den i nuet klingende musiks form-dannende, komplementære elementer og den efterrationa-liserende formanalyse, som Holmboe kommer ind på. Han skriver: »Dette stadige favntag mellem en levende og frit strømmende rytme og kræfter, der sættes ind for at ave og forme den, opleves umiddelbart. Men ethvert forsøg på at reflektere og vurdere, mens musikken spiller, er dømt til at mislykkes, thi vi kan umuligt nå at fastholde en enkelthed, før den er borte og en ny er dukket op, og hvis vi formår at fastholde den, må vi lade musikken strømme forbi os. Den musikalske analyse må derfor, billedlig talt, standse tiden for at få musikken ud af dens tidseksistens og over i en rumform, der kan analyseres. Dermed falder oplevelses-muligheden bort, og derfor kan vi ikke samtidig analysere og opleve musik.«

Det sidste essay »En lille strygetrio« er fra bogen »Min debut«, som redigeret af Ib Sinding Jensen, uddeltes af avisen Jyllands-Posten i forbindelse med nytåret 1966. Her beretter Holmboe vittigt og afslappet om sin debut i 1932, om kritikeres evne til at »slå folk i gulvet« og om kollegers mere opbyggelige kritik.

Efter disse essays, hvor man kommer tæt på Holmboes person - ind til mennesket bag komponisten, følger så fortegnelsen over værkerne, som dog først introduceres af et afsnit, forklarende opbygningen af kataloget. Virkelig klart og overskueligt fremstillet.

Værkerne er optegnet kronologisk, men også en alfabetisk opstilling får vi. Så følger en diskografi, der meddeler, hvem der har indspillet det pågældende værk, ligesom værkfortegnelsen meddelte, hvem der havde førsteopført det pågældende værk.

Det sidste afsnit inden det nye tillæg er en bibliografi, som rummer et udvalg af artikler på engelsk af , men mest om Vagn Holmboe. Inden for bibliografien ligger mit eneste ankepunkt over for dette ellers ypperlige arbejde. Når kataloget nu er en demonstration af detaljeret og dybtgående arbejde, hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud og gøre det komplet med de artikler om og af Vagn Holmboe, der er forfattet på dansk - fortegnelsen udgives af Wilhelm Hansen i Danmark! -jeg synes, at de burde have været med. Derefter følger så tillægget »Addenda et Corrigenda«, som i opbygning er identisk med det foregående. Først en afdeling med tidligere nævnte og understregede værker, der på en eller anden måde har undergået indre eller ydre forandringer, som f.eks. udgivet, indspillet på plade o.l. Dernæst den videre værkfortegnelse over de nye værker fra 1974 til fortegnelsens slutning 30.6.78. En tilsvarende ajourført diskografi og udvalgt bibliografi er opført. Alt i alt er 294 værker registreret og ajourført - et enormt arbejde, der tjener både Paul Rapoport og Vagn Holmboe til ære.

I forbindelsen med denne udgivelse og Vagn Holmboes 70-års fødselsdag et par hjertesuk:

Hvis man interesserer sig for Holmboes musik og gerne vil have fat i partiturerne til f.eks. symfonierne 5-8, er de umulige at skaffe. De er simpelt hen ikke i handelen. Disse kendte symfonier blev i sin tid udgivet at forlaget Viking, som forlaget Engstrøm og Sødring nu har ansvaret for. Jeg synes, forlaget bør gøre noget ved den urimelighed. Ligeledes er det tankevækkende at bemærke sig, at hverken i Radiosymfoniorkestrets eller i DUT's 79/80-sæson-program er et værk af Holmboe at finde ... Radiokoret har et enkelt værk på programmet til koncerten d. 28.11.79, og Sjællands Symfoniorkester har en uropførelse på programmet d. 31.10.79. Lige så meget som Rapo-ports udgivelse af værkfortegnelsen er glædelig, er DR's og DUT's koncertprogramtilrettelæggeres dispositioner i denne forbindelse beklagelige.

Til slut vil jeg sige, at jeg synes, at man i dansk kunstmusiks programlæggende organisationer i disse internationale EF-tider skulle koncentrere sig væsentlig mere om de hjemlige energikilder, f.eks. den uudtømmelige kraftkilde, der strømmer fra den nordlige Arresøs bredder.

Vagn Nørgaard

Årgang 54/1979-1980, nr. 03