Dut i skolen

Af
| DMT Årgang 58 (1983-1984) nr. 02 - side 134-135

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition S-annonce

Annonce

Køb en annonce hos Seismograf

Dut i skolen

AF EDITH LORENTZEN

På opfordring af Birgit Colding-Jørgen-sen påtog jeg mig at arrangere og sammen med Henrik Colding-Jørgensen at lede DUT's 4. animationsprojekt med henblik på koncerten d. 9. okt. 1983. Hovedemnet for koncerten var Klarinetter og sang. Programmet så således ud:

Harrison Birtwistle: Ring a dumb Carillon (1965)
sopran, klarinet* og slagtøj
Tekst: Christopher Logue

Ivan Frounberg: Tre albumblade for fløjte og mezzosopran (1976/77) uropførelse
Solsort, tekst: Halfdan Rasmussen
Terne, tekst: Klaus Rifbjerg
Rids, tekst: Gustav Munch-Petersen

Igor Stravinsky: IThe Owl and the Pussy-Cat (1966)
sopran og klaver
Tekst: Edward Lear

Igor Stravinsky: Elegi for J.F.K. (1964)
mezzosopran, 2 klarinetter og altklarinet*
Tekst: W.H. Auden

Henrik Colding-Jørgensen: Dein Schweigen for mezzosopran, klarinet** og klaver (1982)
Til digt af Marie Luise Kaschnitz

Bent Sørensen: Troldspil for klarinet solo*** (1982)

Luciano Berio: Agnus (1971)
sopran, mezzosopran og 3 klarinetter

Medvirkende: Eva Bruun Hansen, sopran; Birgit Colding-Jørgensen, mezzosopran; Bengt Sandström*, Ole Hansson**, Bo Sand***, klarinetter; Erik Skjoldan, klaver; Tom Nybye, slagtøj; Bent Larsen, fløjte.

Jeg havde modtaget en liste over lærere på gymnasier, HF-kurser og seminarier, der tidligere havde vist interesse for animationsideen og efter et større puslearbejde med at få lagt diverse skemaer kom ugens skemaforløb til at se således ud:

29.9: Bente Hanke, Emdrupborg: 3. og 4. årg. lærerstud, med mus.linie. "" Erik Dynesen, Peter Gregers, Blågård: 2. og 4. arg. lærerstud, med mus.linie og enkelte HF-tilvalgsstud.

30.9: Musikvidenskabeligt Institut: Rushold

3.10: Knud Hentze, Søborg Gymnasium: 2.G.mat. almen

4.10: Erik Dynesen, Peter Gregers, Blågård: aflyst p.g. af demonstration

5.10: Kirsten Jensen, Aurehøj: l.G. nysproglig "" Niels Bundgård, Aurehøj: l.G. Mat.

6.10: Musikv. Institut: 1.dels hold Musikv. Institut: Rushold Københavns Dag- og Aftenseminarium: 2. arg. 3. og enkelte 4. arg. stud. med musiklinie.

7.10: Københavns Dag- og Aftenseminarium: 2.HF tilvalgshold i musik

Overvejelser over den pædagogiske indfaldsvinkel:
Det var på forhånd fastlagt, at Henrik Colding-Jørgensen ville gennemgå sit værk: Dein Schweigen. Det var så op til mig at overveje, hvilket værk der yderligere skulle præsenteres. Jeg kredsede i længere tid omkring Birtwistles: Ring a dumb Carillon, som på forhånd virkede fascinerende på mig. Af tidsmæssige grunde (vi havde højst llh time til rådighed) valgte jeg dog Strawinskys Elegy. Det viste sig, at Elegy og Dein Schweigen på flere måder supplerede hinanden udmærket. I forberedelsesfasen havde jeg mange overvejelser over at lade de studerende starte timen med en aktiv improvisa-tionsøvelse udsprunget af nogle ideer fra koncertens værker. Da Carl Berg-strøm-Nielsen besøgte nogle HF hold hos mig, kom der et særdeles vellykket resultat ud af denne form. Elegy er komponeret over en tolvtone-række, der vendes om, »krebses« og også omvendes. Man kan plukke mange små fragmenter af denne række, bruge små tekstdele og lade de studerende synge disse, også flere steder tostemmigt, hvorved jeg mener, at der forud vil opnås en fortrolighed med værket. På grund af tidnød, og da min gennemgang altid lå efter HCJ's, nåede jeg dog aldrig til at få disse ideer gennemprøvet.

Selve forløbet
foregik i store træk på den måde, at jeg startede med at præsentere DUT for de studerende. Jeg talte om DUTs formål, koncertvirksomhed, medlemskab, DMT samt om ideen med animations-virksomheden. Herefter fik HCJ ordet og gennemgik sit værk, hvorefter jeg sluttede af med Strawinsky og samlede mere generelle ting op, når vi kunne nå det, samt udleverede fribilletter til dem, der ønskede det.

Såvel HCJ som komponist, Dein Schweigen og gennemgangen heraf samt Strawinsky blev særdeles positivt modtaget allevegne. Det var interessant at opleve den forskel, der var i oplevelsen af værkerne på de forskellige niveauer. Begge værker er skrevet over særdeles tunge emner: Dein Schweigen over et digt, der beskriver en kvindes sorg over tabet af sin mand, og Elegy som en klagesang over mordet på John F. Kennedy. D vs. dybt alvorlige almen-menneskeligel problemstillinger, som før eller siden opleves af alle mennesker.

Dette affødte også spørgsmål som: Er al moderne musik altid så alvorlig? Et sted blev HCJ bl.a. spurgt, om han evt. under kompositionen af værket havde tænkt på sin egen død og begravelse.

Ofte drejede samtalen sig helt konkret om det at være komponist, hvordan man får ideen til et værk, hvordan man starter på kompositionen, ser du billeder, hvordan bliver du inspireret?

I starten var jeg lidt bekymret over at have besluttet mig for Strawinsky. Det kunne måske blive de studerende for meget med to tungsindige værker. Det viste sig dog, at det ofte var en fordel, at man ligesom havde pejlet sig ind på en lyttemåde, som kunne anvendes på begge værker. Havde de to været meget kontrastrige, var der næsten for kort tid til en omstilling. Nogle af de ældre aftenstuderende på KDAS gav udtryk for, at man nu allerede havde vænnet sig til at lytte til atonal musik.

Koncerten forløb godt, der var fuldt hus på Konservatoriet (se efterfølgende oversigt) og stemningen var positiv. Flere bemærkede bagefter, at det havde været af særdeles stor betydning, at man »kendte« de to værker, så man næsten kunne synge med. Selve debatten bagefter var måske lidt forsigtig. Man er måske ikke så vant til at give umiddelbart udtryk for sine spontane oplevelser, men arten af spørgsmål gav stof til eftertanke:

Til en af musikerne (klarinettist): Du pustede påfaldende kraftigt ud efter sidste tone, var det af lettelse over, at du var færdig? Hvorfor står/sidder klassiske musikere så stille i forhold til rock/ jazzmusikere? Er det svært at spille den slags musik? o.l.

Vi var i kontakt med 214 studerende i ugen forud, 190 modtog fribilletter og 76 heraf deltog i koncerten. I de 3 animationer på Musikinstituttet deltog HCJ alene assisteret af de pågældende lærere: Birgit Colding-Jørgensen og Niels Martin Jensen. På KDAS var HCJ forhindret i at være tilstede på HF tilvalgsholdet d.7.10. Jeg gennemgik efter bedste evne de to værker, men savnede det at have komponisten med.

Oversigt: DUT-animation

Sted Antal studerende Fribilletter Deltagere i koncert

Emdrupborg,3. og 4. linie 12 13 4
Blågård, 2. og 4. linie, HF 18 7 0
Musikv. Inst. Rushold 33 33 24
Søborg Gymnasium, 2.G.mat 19 10 2

Aurehøj, 1. G. nysproglig 26 21
Aurehøj,l.G.mat. 26 17 6

Musikv. Inst. l.delshold 22 24 11
Musikv. Inst. Rushold 30 27 6

K.D.A.S.2.,3.,4.årg.linie 18 32 21

K.D.A.S. HF tilvalg 10 6 2

I alt 214 190 76

Dette blev også ofte nævnt som noget nyt, inspirerende og anderledes af de lærere, vi var i kontakt med. Det var motiverende for oplevelsen og koncentrationen, at det var nye ansigter. Alle gav udtryk for gerne at ville deltage igen, så vidt det er praktisk muligt. Dog bør DUT sikkert fremover undgå at lægge animationer i forbindelse med ugen før efterårsferien, hvor mange gymnasier rejser på studieture og lejrskoler.

Det er et ikke helt lille arbejde at få fat i lærere og få koordineret de forskelli-ges skemaer, således at det hele kan passe også med egne arbejdstider. Men det er i høj grad umagen værd, og måske efterhånden ønskværdigt at kunne foretage den slags aktiviteter forud for hver koncert. Det kan jo sagtens forde-lesl på »pædagoger« og komponister. Jeg vil endda sige, at det ville være en god oplevelse for mange at komme rundt og erfare hvordan tingene, der principielt afleveres nogenlunde ens, alligevel falder vidt forskelligt ud og således i virkeligheden svarer ganske godt til den erfaring, man selv har i den daglige undervisning.

Jeg tror, at det er en af vejene fremover. Det, at opleve i fællesskab og bagefter sludre om tingene, kan jo kun lade sig gøre, når man slæber sig til koncertlokalet og sammen mærker suset, og kan sjældent opleves hjemme i sofaen foran flimmerkassen.

Men stadigvæk tror jeg også, at DUT skulle fyre et ordentligt pædagogisk Hug af overfor lærerne, f.eks. et weekend kursus?

Årgang 58/1983-1984, nr. 02