Et svar

Af
| DMT Årgang 6 (1931) nr. 05 - side 104-104

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

ET SVAR

Min indstilling overfor radioens programmer er betinget af inin opfattelse af radioens funktion i musiklivet: at væ~ke og give udløsning for den musikalske trang i de vi""dest mulige krese af det danske folk. Derved indsnævres radioens virkefelt geografisk til danmark og kulturelt og socialt til alle dem, der ikke tidligere har haft lejlighed eller råd til i nævneværdig grad at høre og beskæftige sig med. musik: arbejderne, bønderne, middelklassen. Som der i en skoleklasse altid vil være børn, der er for godt, og børn, der er for slet begavede til med udbytte at kunne følge undervisningen, der må og skal være anlagt på gennemsnitsbarnet, således bør radioen ikke i sine programmer tage hensyn til det musikalske duksepublikum eller til det uniusikalske værneskolepublikum. Det første må som hidtil søge den højere, mere komplicerede musiknydelse i koncertsalen, det andet må søge udløsning for sin eventuelle kunstneriske trang på andre områder. Det er derfor et fejlgreb, i radioen at spille musik, der ligger

væsentligt over gennemsnitspublikuniets musikalske opfattelsesevne; den »krast moderne, artistiske musik« er kun et med dårlige ord beskrevet eksempel på sådan musik. Den naturlige, instinktive afsky for den »for høje« musik falder tilbage som had eller ialtfald. ligegyldighed på musikken som kunstart. Derfor bør denne musik undgås o-,

ZD

ikke af hensyn til »folkemusikalske« idealer. - Folkemusikken er et musikpædagogisk og ikke et radioniusikalsk begreb. Folkemusikken har som opgave gennem praktisk anvendelse i folkeskolen og folkemusikskolen at højne musikkulturen, det er her, det afgørende arbejde sætter ind; derved skabes der mulighed for, at radioniusikprogrammerne med tiden vil kunne blive rigere og bedre, - men det er et arbejde på lang sigt. Den modsatte vej er derimod ikke farbar: at højne musikkulturen ved at spille opfattelsesmæssigt for svære værker i radioen.

« Det gælder for radioen at finde den bedste musik, der er egnet for den ovenfor karakteriserede danske lytterkres, og den kan ikke i sit musikvalg føle sig bundet af snævre nationale, specielt danske hens Yn. Derimod skal selvfølgelig alle egnede danske værker findes på programmerne, og det er kun godt, om de bliver spillet tit. Der berøres, atter her et pædagogisk problem: radioen arbejder i for ringe grad med genta~elsen som musikopdragende middel; et radioegnet værk burde gentages to til tre gange med korte mellemrum. Radioen burde

drage nytte af den kendsgærning, at for mange opnås den egentlige musikalske glæde først ved gentagelsen. Musikken har det fortrin for de andre radiobenyttede kunstarter: den slides ikke, - fordi den musikalske oplevelse ikke er hæftet til en ydre handling.

Gunnar Heerup.