Kommentar - Henrik Bjelke og opera

Af
| DMT Årgang 61 (1986-1987) nr. 04 - side 161-161

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Henrik Bjelke har åbenbart et problematisk forhold til opera, der synes forstærket af hans første erfaringer som librettist.

Er hensigten med denne skildring af adrenalinfremkaldende situationer at gøre opmærksom på, at autorer til nye danske musikdramatiske værker er relativt dårligt honoreret, så er jeg ikke uenig i en sådan konklusion. Men Bjelke burde have gjort sig det klart, inden han gik i gang med at skrive en libretto efter opfordring fra Café-Teatret.

Det er et faktum, at den række af danske uropførelser, som Den jyske Opera har stået for i de senere år, er kommet i stand ved, at Statens Kunstfond bevilgede et bestillingshonorar til komponisten på 35-45.000 kr. Ikke meget for mindst 6 måneders intensivt arbejde. At Kunstfonden denne gang har kunnet finde 70.000 kr. til Poul Ruders i sit begrænsede budget er da glædeligt. Men det kan forpligte nogen, at Bjelke og Ruders i et øjeblik af solidaritetsfølelse finder ud af, at de skal honoreres på lige fod. Praksis fra realiteternes verden er 1/3 til librettist og 2/3 til komponist, i visse tilfælde endda 1/4 og 3/4. Som Bjelke selv skildrer, vil han ialt få mere end 1/3 i forhold til 70.000 kr.

Adrenalinet opstår hos Bjelke også af den kendsgerning, at der i den komplicerede proces, som en operaproduktion er, findes tidsfrister. Den jyske Opera kom først relativt sent ind i Ruders/Bjelke-projektet. Æren for at have startet det, tilfalder helt Niels Skjoldager og Café-Teatret. For år tilbage henvendte jeg mig til Poul Ruders for at få ham til at skrive en opera, men fik promte det svar, at genren ikke interesserede ham. Nogen tid efter meddelte han mig, at han alligevel havde ladet sig friste af Café-Teatrets projekt: en slags renæssance-opera om Tycho Brahe. Efter at have fået nærmere informationer syntes jeg, at projektet virkede interessant, og da vi i disse ""Ring""-år af økonomiske grunde har søgt samarbejde med andre institutioner om den nye musikdramatik: Musikdramatisk Teater (""The Lighthouse""), The Elsinore Players (""Majakovskij"") og Det Kongelige Teater (""Sandhedens Hævn""), var det oplagt at foreslå et samarbejde om dette nye værk, så meget mere som alle 5 sangere, som indgik i projektet, tilhørte det, man kan kalde Den jyske Operas ensemble.

""Tycho"" kunne kun opføres på Den jyske Opera i maj 1987, ellers måtte det blive i 1989 eller senere. Derfor måtte jeg senest i december 1985 vide, om værket blev en realitet, fordi vi af hensyn til landets teaterforeninger offentliggør vort repertoire for næste sæson i januar måned. Altså måtte der åndelige spark i røven til Bjelke, som i december kom hjem fra S. Cataldo uden at have skrevet en linje af selve librettoen. Sparket hjalp, for i løbet af januar 1986 var librettoen færdig, og Poul Ruders kunne begynde på kompositionen. Den forløb planmæssigt, og i december 1986 var klaverudtogene færdige, således at sangerne kunne starte med den musikalske indstudering. Premieren er planlagt at finde sted på Helsingør Theater i Den gamle By i Århus lørdag den 16. maj 1987.

Ved den lejlighed vil nedennævnte medvirkende også have adrenalin i blodet = beredskab for i loyalitet over for de to autorer at give det bedste af deres kunnen ved uropførelsen af et dansk musikdramatisk værk: I titelrollen: Carl Chr. Rasmussen, og i de øvrige roller Helle Hinz, Annelise Rye, Ole Hedegaard og Troels Kold. Dirigent: Kaare Hansen, instruktør: Niels Skjoldager og scenograf: Jean Voigt

Årgang 61/1986-1987, nr. 04