Referat af møde i Dansk Tonekunstner Forening

Af
| DMT Årgang 61 (1986-1987) nr. 06 - side 333-334

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Referat af møde i Dansk Tonekunstner Forening d. 11/3 1987 på DKDM over emnet MUSIKLOVEN OG FREMTIDEN

Paneldeltagere:

Kulturminister H.P. Clausen [HPC]

MF Søren Hansen [SH] (S)

MF Bernhard Baunsgaard [BB] (R)

Finn Egeland Hansen, fmd. for Statens Musikråd [FEH]

Foreningens formand bød velkommen til mødet og oplyste, at der med henblik på debatten var blevet formuleret 4 spørgsmål til politikerne. Ordet blev herefter overgivet til politikerne til nogle indledende bemærkninger.

HPC fandt det nyttigt med et sådant møde med mulighed for at drøfte musiklovens revision, selv om lovrevisionen var under behandling i Folketinget. Det oplæg til lovrevision man havde bedt Statens Musikråd om at udarbejde (udsendt i form af Betænkning 1061 i 1985) var nu inde i en politisk beslutningsproces. Her var der imidlertid visse overordnede økonomiske hensyn at tage. Der må for det første tages et økonomisk hensyn til musiklivet selv. Desuden må der tages hensyn til balancen indenfor kulturministeriets budget som helhed, idet denne regering arbejder efter et totalramme-princip, hvorefter der arbejdes med faste bevillingsrammer indenfor det enkelte ministerium, således at en øget bevilling til et af ministeriets områder skal finansieres ved besparelser på ministeriets øvrige områder. Totalrammeprincippet gælder også for ministerierne indbyrdes, da regeringen tilstræber O-vækst. SH fandt det ikke formålsgivende at drøfte kulturministerens fremsatte lovrevisionsforslag, da det er for småt. Mente at der måske kan findes flertal for et andet forslag fremsat sidste forår af S og SF på baggrund af Bet. 1061. Ved at imødekomme musikrådets forslag, der har et enigt musikliv bag sig, hvad der er meget væsentligt, ville man undgå at kaste dansk musikliv ud i stridigheder p.g.a. manglende bevillinger. Havde gerne set dette forslag vedtaget allerede sidste år, men det ser ud til at der kan samles flertal for det nu. B B konstaterede, at selv om det danske samfund ikke var kendt for at bruge de mange penge på kulturlivet, så var bevillingerne til musikområdet blevet øget med 50% i løbet af 15 år. Havde tidligere givet udtryk for og stod fast på, at De Radikale var indforståede med en forhøjelse af musiklovens midler på 20 mio. kr. Var godt tilfreds med at behandlingen af forslaget har trukket ud, idet det har givet mulighed for at rette enkelte fejl i Bet. 1061 og for at sikre lokal økonomisk opbakning, hvor det er forudsat i forslaget. Ønskede i forbindelse med lovrevisionen at ændre finansieringsformen for landsdelssymfoniorkestrene, således at øgede budgetter hos disse ikke p.g.a. totalramme-princippet resulterede i utilsigtede nedskæringer af de udelukkende stats-drevne kulturinstitutioner, som f.eks. Det kgl. Teater. Dette kunne bl.a. sikres ved at tilpligte amterne at betale til landsdelssymfoniorkestrenes drift.

Spørgsmål 1: Hvilke forventninger kan musiklivet stille til revisionen af musikloven, indholdsmæssigt såvel som kronemæssigt?

HPC: Regeringens revisionsforslag kan rimeligt opfylde en række af og de vigtigste af de forventninger, der er stillet i Bet. 1061. Musikområdet har i de senere år bevillingsmæssigt haft det relativt godt, set i sammenhæng med de øvrige kulturområder. En økonomisk udbygning af musikloven blev allerede startet så småt i 1986, og efter regeringens forslag vil der frem til 1990 ske en forøgelse af bevillingerne fra 19,4 mio.kr. til 32,9 mio.kr. eller ca. 70%. Regeringen er altså interesseret i at gøre noget for området. SH: Med de udtalelser der er faldet i dag, må der være flertal for en gennemførelse af det forslag, som Inger-Lise Kofoed (SF) og Søren Hansen (S) fremsatte i Folketinget sidste forår. Og musiklivet kan således forvente en forøgelse af musiklovens bevillinger på ca. 20 mio.kr. Havde været spændt på, om den af musikrådet postulerede enige opbakning af Bet. 1061 kunne holde. Det har imidlertid vist sig at være tilfældet. Fandt, at det af Baunsgaard nævnte ligedelingsprincip mellem stat og kommuner var godt, og at de statskro-ner der kom til udbetaling her var givet godt ud. Kunne imidlertid godt se, at der var et problem, men der må kunne findes en løsning, der uden at lægge en dæmper på lokale initiativer, ikke utilsigtet dæmper aktiviteterne i de stats-drevne kulturinstitutioner. BB: Der har aldrig været diskussion om et beløb i størrelsesordenen på de 20 mio.kr. fra De Radikales side. Beløbet vil altså blive bevilget. Men det må stadig være op til Folketinget at vurdere, om der er sider af musiklivet der skal styrkes lidt mere end det er forudsat af musikrådet. Med hensyn til landsdels-symfoniorkestrenes finansiering kan man ikke have, at en større interesse for musik ude i landet resulterer i en reduktion i f.eks. Det kgl. Teaters budget.

FEH bemærkede, at det i Bet. 1061 nævnte sluttal på de 20 mio. kr. var udtryk for en balance, og hvis enkelte delforslag skulle opprioriteres i forhold til musikrådets forslag, at det da ikke gik ud over andre delforslag, men resulterede i en tilsvarende forhøjelse af det samlede beløb.

Spørgsmål 2: Hvad er begrundelsen for den meget ujævne fordeling af forøgelsen af de frie dispositionsmidier i årene 1987-90 i kulturministerens lovforslag: 2,9 mio.kr. i 1987, 1,1 mio. i 1988, 4 mio i 1989 og 1990. Især det store dyk i 1988 forekommer uhensigtsmæssigt og meget vanskeligt for musikrådet at handle efter i øjeblikket? HPC: Den ujævne stigningstakt er begrundet i, at vi allerede kommer igang med virkningerne af lovrevisionen i 1988, og at der er særlige finansieringsproblemer med Det Rytmiske Konservatorium, som er etableret på initiativ af musikrådet. Konservatoriet er en del af musiklivet, som musikrådet selv prioriterer inden for de givne bevillingsrammer. Er ikke lige så benovet som Søren Hansen over enigheden i musiklivet. En sådan enighed kan ikke automatisk udløse en bevillingsforøgelse. SH: En forøgelse i 1988 på 1,1 mio.kr. er en reel nedgang i de frie dispositions-midler, idet Det Rytmiske Konservatorium det år skal have yderligere 1,2 mio.kr. Socialdemokratiet kan ikke gå ind for, at forøgelsen af musiklovens bevillinger evt. skal modsvares af tilsvarende besparelser på andre kulturområder p.g.a. totalrammeprincippet. Dette kan der forhåbentlig ikke findes flertal for. At der er enig opbakning i musiklivet bag Bet. 1061 skal ikke tages som udtryk for, at alle har fået hvad de ville have.

BB fandt ikke, at musiklivet kan klare det omtalte dyk i 1988. Havde i øvrigt opfattet forslagets beløb på 20 mio.kr. i faste priser, der skal justeres i henhold til inflationen og de netop vedtagne overenskomster. Fandt ikke, at en forøgelse af musiklovens midler på dette beløb kunne sammenlignes med de planlagte investeringer til Storebæltsbro og hybridnet i milliardklassen. En forøgelse af musiklovens midler berører ikke den danske økonomi, men hvad der er væsentligere - dansk kultur.

Spørgsmål 3: Hvad er begrundelsen for, at der i kulturministerens lovforslag ikke er sat nogen dato for en ny revision af musikloven. Er det ministerens opfattelse, at musikloven i den igangværende revision har nået sin endelige form og sit endelige bevillingsniveau? HPC: Når der ikke er sat en revi-sionsklausul ind i regeringens forslag, skyldes det at man ikke finder, at det er nødvendigt inden for de næste 2-3 år. Der er heller ikke plads til det i kulturministeriets budget. Det er jo altid muligt, at foretage en lovrevision, når der opstår et behov herfor. SH: Der bør en revisionsbestemmelse ind i musikloven, da det skaber en vis opmærksomhed om loven. Loven bør revideres 2 år efter sin endelige udbygning.

BB: Lægger ikke så meget vægt på revisionsbestemmelser, da Folketinget bare kan vedtage at udskyde revisionen. En revisionsbestemmelse skal heller ikke være en sovepude. FEH: Fandt, at en revisionsbestemmelse ville virke animerende og stimulerende. Men alle er klar over, at Folketinget har mulighed for at revidere en lov, når det selv vil.

Spørgsmål 4: Med den i 1986 gennemførte lille lovrevision, er bevillingskom-petencen overgået til musikrådet. Forestiller man sig herefter nogen, og i givet fald hvilken, politisk styring af dispo-sitionsmidlernes anvendelse? HPC: Kompetencedelegationen var et led i en linie, der har været ført af et bredt folketingsflertal i flere år på en række områder. Nærede som nyudnævnt minister en vis betænkelighed ved delegationen, og er rede til at drøfte denne: Men man må gøre sig klart, at det vil være et brud på den hidtil førte linie, og det vil resultere i, at problemet må tages op overfor hele kulturområdet. Musikrådet skal dog fortsat have en del af den endelige kompetence. Det bliver svært at definere en grænse for, hvornår politikerne skal tage over. Med hensyn til de bundne refusionsordnin-ger er det i forslaget indeholdt, at staten kan yde op til 50% til landsdelssym-foniorkestrenes drift. Meningen med dette er, at gøre kulturministeriet til en budgetgodkendende instans. SH fandt det også betænkeligt og principielt forkert, at musikrådet havde fået overdraget den fulde kompetence. Der bør være en politisk styring af visse overordnede og større områder. B B: Hvis kompetencen skal tages fra musikrådet igen, må det ses i sammenhæng med det øvrige kulturområde. Men det vil være ønskeligt at større dispositioner af permanent karakter i sidste instans træffes fra politisk hold. Med hensyn til de bundne refusions-ordninger foreslåes, at kommunerne sender budgetterne ind senest 1. oktober, så staten kan rette sit eget budget ind, uden at skulle spare på de statsdrevne kulturinstitutioner. Amterne bør forpligtes til at betale til lands-delssymfoniorkestrenes drift, så orkestrenes eksistens sikres. FEH: Der er et specielt problem med finansieringen af Sjællands Symfoniorkester. Musikrådet har principalt foreslået at staten støtter med 75%, subs, at de berørte amter tilpligtes at betale til driften.

HPC: Det er ikke en brugbar vej at øge statens andel, det er der ikke mulighed for af hensyn til de andre orkestre. En pålæggelse af en betalingsforpligtelse for amterne er heller ikke en brugbar løsning.

SH: Var ening i det sidste bl.a. af hensyn til det lokale selvstyre. Så hellere statsstøtte med 75%, det har man i Sønderjylland.

BB: Der er ingen grund til at den folke-rigeste og mest velhavende del af landet skal forfordeles med statsstøtte til et landsdelssymfoniorkester. Det forholder sig anderledes med Sønderjylland da der her er et kulturelt pres sydfra. Ejnar Kampp spurgte, om musikrådet er tilfreds med de praktiske muligheder, man har til at løse bl.a. den forøgede arbejdsbyrde i forbindelse med kompetencedelegationen.

FEH svarede, at rådet med den nylige udflytning til større lokaler og personaleforøgelse, nu havde fået tilfredstillende arbejdsvilkår. Behandlingstiden på musiklovsansøgningerne kan måske på sigt skæres lidt ned.

Erik Moseholm mente, at kulturministeren har anonymiseret sig ved at lægge kompetencen ud til råd, der ikke har tilstrækkelige midler at arbejde med. Det kunne være rart, hvis ministeren ville profilere sig med andet end TV-2 og hybridnet. Ønskede at få oplyst, hvilke dele af forslagene i Bet. 1061 Bauns-gaard ønskede styrket. Jens Nielsen gjorde rede for problemerne vedr. Radioens Underholdnings-orkester, hvor man trues af nedlæggelse. En vigtig del af danskernes betjening med musik foregår via DR; hvorledes koordineres dette f.eks. med musiklovens tilskudsmuligheder? Poul Jørgensen var bekymret over den nye formulering i ministerens revisionsforslag vedr. statsstøtten til lands-delssymfoniorkestrene. Foretrak at man i loven skrev, hvad der var meningen, fremfor i bemærkningerne til lovforslaget, hvad der ikke var meningen. HPC: Moseholm har en forkert opfattelse af, hvad en kulturminister kan i et system som det danske, og i en mindretalsregering der prøver at beherske den øjeblikkelige økonomiske situation. Har ikke nogen løsning på Underhold-ningsorkestrets problemer, da det er et internt problem i en selvstændig institution. Musikrådet kan, hvis det ønsker det, prøve at forhandle med DR's ledelse, og derved som alle andre forsøge at gøre sin indflydelse gældende. Det er muligt man skal ændre på formuleringen i revisionsforslaget vedr. landsdelssymfoniorkestrene, men de nuværende bestemmelser må laves om, så man ikke får de overraskelser, der koster de statsdrevne institutioner nedskæringer.

SH: Alle steder i kulturlivet sidder vi med den samme pebernøddediskus-sion. Socialdemokratiet mener, at de samlede kulturbevillinger bør øges med 50%. Det vil kunne spare os for mange overflødige og opslidende debatter. Sigrid Müller beklagede på vegne af amtsmusikudvalget i Storstrøms amt, at der ikke kunne findes en løsning til sikring af Sjællands Symfoniorkesters fremtid. Orkestret står alene for halvdelen af amtets budget til musikområdet. Udvalget er bange for, at diskussionen om amtets fortsatte deltagelse i orkestrets drift skal blusse op igen. Nina Holder Hansen: Musikrådets behandling af Sjællands Symfoniorkester i Bet. 1061 viser, at rådet forstår orkestrets problemer. Man må forstå, at orkestrets finansieringsmodel adskiller sig fra de andre landsdelsorkestres derved, at finansieringen er spredt ud over 5 amter, l øjeblikket har orkestret ingen problemer med at spille det nyere repertoire, som man gerne vil og er forpligtet til at spille. Men der kan komme amtsråd, der ikke kan lide ny dansk musik, og det kan skabe problemer. Arne Würgler: Det rytmiske område og populærmusikken oplever at de indirekte finansierer sig selv p.g.a. de store bidrag, de yder via KODA, punktafgifter på plader, moms m.v. Foreslår afgifterne flyttet over på forbrugerside, så de udøvende kunstnere får råd til at fremstille varen. Der kan bl.a. tænkes en afgift på blankkassetter. HPC: Har svært ved at forstå, at det sjællandske område ikke kan bære at finansiere et symfoniorkester, når man kan andre steder i landet. Spredningen på flere amter burde være en fordel. Der er et misforhold mellem musikinteressen med den deraf følgende pengeomsætning, og det den afsætter til dem der skal producere musikken. Vil dog advare mod at man kaster sig ud i en afgift på blankkassetter. Den skal sikres som en kulturbaseret afgift tilfaldende en fond, ellers bliver det hurtigt gjort til en fiskal afgift af finansministeren. Afgiften på plader er ikke kultur-befordrende, men kan af praktiske hensyn ikke fjernes.

SH gav Würgler ret i, at kultur kan være en god forretning. Man kunne gøre de første 3000 solgte plader i en udgivelse afgiftsfri mod at indføre en afgift på blankkassetter.

BB kunne ikke gå ind for afgifter til oprettelse af særfonde. Formanden takkede paneldeltagerne og salen for fremmødet og afsluttede herefter mødet.

Christian Hansen

Årgang 61/1986-1987, nr. 06