Danske festivaler for ny musik

Af
| DMT Årgang 65 (1990-1991) nr. 07 - side 240-243

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S
  • Annonce

    Kunstkritikk

NUMUS festival, Lerchenborg Workshop og Ebeltoft Festival


AF ANDERS BEYER

Rejsepublikummet får nok at se til i den kommende tid: tre musik-festivaler med en lang række koncerter fyldt med ny musik.

På meget kort tid er det lykkedes at stable en ny NUMUS f estival på benene, som finder sted fra 1.-5. maj. Efter at have ført en usikker tilværelse, synes arrangementet nu at kunne imødese en stabil fremtid takket være et samarbejde med Aarhus Musikhus. I forbindelse med sidste års NUMUS festival, som blev reddet af Aarhus Symfoniorkesters chef, Steen Pade, fremførte kritiske røster en skepsis overfor en institutionalisering af festivalen. Initiativtagerne ønskede i festivalstrukturen at bevare forbindelsen til det, man dengang kaldte 'græsrodsbevægelserne' i Århus. I en foromtale forsikrer de to kunstneriske ledere for dette års festival, Hans Abrahamsen og Karl Aage Rasmussen, at den kunstneriske frihed i forbindelse med forbrødringen mellem NUMUS og Musikhuset ikke bringes i fare: »NUMUS festivalen er ikke blevet institutionsbarn, den er stadig sin egen, - ledet og udformet af kunstnerne selv!«

Man lover at tage temperaturen på ny dansk musik lige nu: tolv danske værker uropføres eller spilles for første gang i Danmark. Og György Ligetis fans bliver heller ikke snydt i år: Violinkoncerten opføres for første gang i Danmark med Aarhus Symfoniorkester under Frans Rasmussen og med Saschko Gawrilov som solist.

Traditionen tro sættes der også fokus på udenlandske komponister, som fortjener en nærmere præsentation. I år har man valgt de to store italienske komponister Giacinto Scelsi og Luigi Nono.

Der er al mulig grund til at vurdere Scelsis og No-nos betydning, ikke blot i relation til den centraleuropæiske kompositionmusik, men også deres eventuelle påvirkning af dansk musik. Dette fordi begges arbejder nu er afsluttet og man kritisk kan forsøge at vurdere en samlet produktion.

Excentrikeren og aristokraten Scelsi kan vel med rimelighed betegnes som en outsider, der nu for alvor er kommet ind i varmen. Med prominente fortalere som dirigenten Jürg Wyttenbach (han har indspillet de betydeligste Scelsi-orkesterværker på det franske plademærke ACCORD), pianisten Yvar Mikashoff, og cellisten og performeren Frances Marie Uitti, er komponistens værker gradvist blevet hevet ud af isolationen og nyder nu betydelig international anerkendelse. Scelsis person og værk har altid været forbundet med mystik og kultdyrkelse. Efter hans død i 1988 blev denne side understreget, idet komponistens nodeskriver, Vieri To-satti, hævdede at være den egentlige ophavsmand til værkerne. DMT har gengivet denne diskussion i forrige årgang (nr. 3 og 5) og den genoptages ved NUMUS festivalen, hvor Karl Aage Rasmussen har en samtale med Frances Marie Uitti, som har arbejdet med Scelsi i en længere periode.

Et chok på niveau med reaktionen på uropførelsen af Ligetis ""Apparitions"" ved ISCM festivalen i Köln 1960, skal Scelsi værker have medført ved den første store satsning samme sted og anledning i 1987. Og hvis de to har noget til fælles, så må det være udforskningen af det klanglige aspekt. Hos Ligeti filigranmylderet i de store klangmassers tilsyneladende ubevægelighed i tresserværkerne, hos Scelsi nedskrivningen af det mi-kropolyfone netværk til arbejdet med timbre, klangen som resultat af den enkelte tones mangfoldige fremtrædelsesformer.

Af markante Scelsi-manifestationer må den første store diskussion af person og værk i forbindelse med Darmstadt Feriekurserne i 1982 nævnes. I Århus er komponisten programsat ved adskillelige koncerter, som forhåbentlig giver et nuanceret billede af en af dette århundredes store skikkelser.

»Jeg har aldrig sagt, at man kan lave revolution med musikken ... Men jeg er af den opfattelse, at man må bruge kunsten som et instrument, som et middel til udforskende produktiv virksomhed, som en dialektisk proces, der yder nye muligheder retfærdighed. Det er ikke let, for også kunsten behøver et nyt samfund med nye superstrukturer«.

Sådan formulerer Luigi Nono sit æstetiske og politiske credo. For komponisten og kommunisten Nono var sammensmeltningen af musik og samfund, musik som middel i en politisk sammenhæng, det grundlæggende udgangspunkt. I Darmstadt Feriekursernes gyldne periode i 50erne, vakte Nonos synspunkter opsigt. Og hans konsekvente redegørelser for de kunstneriske konsekvenser man nødvendigvis måtte tage som politisk engageret menneske, stod ofte i diamentral modsætning til æsteticerende og 'profetisk' musik, blandt andre eksponeret af et andet Darmstadt-koryfæ, Karlheinz Stockhausen. Hvis sidstnævnte udvikler et medium mellem universet og mennesket, henvender Nonos slagkraftige musik sig til arbejderklassen ud fra håbet om at der i musikkens utopiske dimension ligger potentiale til den absolutte forandring af det bestående. Værket ""La Fabrica Illuminata"", som opføres ved dette års NUMUS festival, blev således til udfra nogle konkrete arbejdsforhold på et stålvalseværk i Italien. Kompositionen, som blev opført og diskuteret på arbejdspladsen, inddrager bl.a. fabriksstøj, vejledning i aktioner, krigslarm fra en våbenfabrik og interviews med arbejdere. På den måde knytter komponisten an til en aktuel problematik og kommer i tæt berøring med det ønskede publikum. Det faktum, at dette publikum næppe vil være dominerende ved koncerterne i Århus, rører vel ved det problematiske angående værkfunktion og -intention. Den diskussion var nok også et seminar værd.

Det skal blive spændende at stifte nærmere bekendtskab med Nonos værker - og ikke mindst at erfare, hvad NUMUS festivalen vil bruge de to udenlandske hovednavne til.

Workshoppen i forbindelse Lerchenborg Musikdage (2.-4. august) har i år, udover værker af danske komponister, valgt at fokusere på elektronisk musik fra vore nærmeste naboer, svenskerne. Sverige har i mange år markeret sig stærkt på elektronmusikområdet; Den svenske Aulos Blæserkvintet, som gæster Lerchenborg, har specialiseret sig i netop denne musik. En række svenske komponister har da også skrevet værker til ensemblet. Ved seminaret om elektronisk musik medvirker de svenske komponister Anders Blomquist, Åke Pammerud og Johannes Johansson. Udover koncerter og seminarer vil der være mulighed for at følge værk-stedsprøver med komponist og udøver (Johannes Johansson/ Gert Sørensen, Ivar Frounberg/Aulos Blæserkvintet). Og i et elektronisk musikværksted vil de to kompositionsstuderende, Hans Peter Stubbe Teglbjærg og Lars Klit, afprøve nye ideer, bl.a. sammen med ac-cordeonisten Geir Draugsvall og el-guitaristen Svend Hedegård. I tilknytning til workshoppen er der arrangeret en udstilling om svensk musik med partiturer, bånd og biografisk dokumentation.

Den anden store feature ved Musikdagene er ny musik fra sovjet og de baltiske lande, specielt formidlet og fremført af den russiske pianist Oleg Malov. Han vil ved koncerter og seminar spille og fortælle om musikken fra østlandene. Man kan høre nærmere om komponister som f.eks. Bibik, Vasks, Abdullaeva, Manssur-jan, Part, Korndorf. (Til den forberedende læsning: se Gerard Mc Burneys artikel om ny musik i Sovjet i forrige nummer af DMT).

Som noget helt nyt vil man på Lerchenborg etablere en 'Environmental Music' som finder sted i slottets park. Det drejer sig om en computerstyret lydinstallation (""Music for Wind"") af Wayne Siegel, som er inspireret af maleren Ib Geertsens mobiler og Jane Bals-gaards 'flyvende' papirskulpturer, som er ophængt i trætoppene hele vejen ned gennem Lerchenborgs allé. De smukke omgivelser vil m.a.o. blive indrettet utraditionelt af disse tre kunstnere (installationen er opsat fra 27. juli -11. august). - De tre begivenhedsrige dage sluttes af med manér: udendørs aftenkoncert med svensk computermusik og fyrværkeri!

Ebeltoft Festivalen fortsætter i år (8.-11. august) hvor man slap efter sidste års succesrige arrangement: sammensmeltningen af kendt og ukendt musik fremført i behagelige omgivelser. At Ebeltoft igen i år har valgt at profilere sig selv med seriøse kulturtilbud for turister og lokalbefolkning i sommerperioden, vidner om vilje til at satse på kvalitet. Og at festivalen tegner til at blive en fast begivenhed, som evner at lokke mange mennesker til koncerterne, gør arrangementet til en smuk tradition.

Ebeltoft festivalen byder i år på 14 uropførelser, og syv udenlandske værker får Danmarkspremiere under festlighederne. Et af nøgleordene er minimalisme: den velkendte amerikanske sættes overfor den mindre kendte estiske (Part, Tüür).

Til de publikummer som er mere til de gamle klassikere, er der bl.a. Brahms, Vivaldi, Bach, Debussy, Frescobaldi og Lumbye på programmet. Mere opsigtsvækkende for ny musik-entusiasterne bliver uropførelsen af Bent Lorentzens 70 minuter lange opera ""Bill og Julia"" (tekst af komponisten). Det er en s.k. low budget opera - værket er nemlig skrevet for en meget beskeden besætning. Hovedrollen som kat spilles af Aage Haug-land.

Fregatten Jylland danner igen ramme om en fre-gatta, hvor underholdningsorkestret spiller under ledelse af Børge Wagner. Endvidere medvirker operasangeren Guido Päevatalu og Molskoret.

Lydinstallationer er ikke kun forbeholdt gæsterne på Lerchenborg. I forbindelse med Ebeltoft festivalen vil der være mulighed for at opleve elektronmusik i byens glasmuseum, og der installeres lyd i den gamle Farvergård.

En af de ting der er med til at gøre Ebeltoft festivalen attraktiv, er dens evne til at hive musikken ud af de traditionelle omgivelser. Koncerterstederne er ikke i de pæne sale, men på utraditionelle steder som ude i Mols bjerge (picnickoncert) og på byens brandstation (slag-tøjskoncert). Læg vejen forbi Ebeltoft i august, det bliver ikke kedeligt.

Årgang 65/1990-1991, nr. 07