Ny kompositionsmusik i gymnasiet?

Hvorfor så lidt ny musik?

I Danmark kan man sagtens blive undervist i musik på alle uddannelsesniveauer uden at blive indført i eller stifte bekendtskab med det 20. århundredes kompositionsmusik (20 Å KM). Som musikstuderende på konservatorier eller universiteter lader det sig gøre at slippe igennem sin eksamen uden at møde Nørholms, Nørgårds eller Ruders' musik, og i gymnasierne kan man som musiklærer meget let opfylde bekendtgørelsens pensakrav uden at skulle ind på Webern, Berg eller Boulez. Det gælder uanset om der undervises på gymnasiets grund-, mellem- eller højniveau.

For 20 Å KM er det en ond cir-kel: Kandidaterne fra universiteterne uddannes (med få undtagelser) ikke i 20 Å KM, og derfor undervises der stort set ikke i det i gymnasiet. Kommende musikstuderende ved universiteterne har derfor kun undtagelsesvis oplevelser om 20 Å KM fra gymnasiet som afsæt for at studere den på universiteterne.

En vigtig pointe i miseren om 20 Å KM er således et for lavt uddannelsesniveau på alle niveauer.

En anden pointe er, at der ikke er formelle pensakrav om 20 Å KM på gymnasie- og universitetsniveau.

Musikken er vanskelig. Selv om mange elever har hørt 20 Å KMs klange og udtryksmåder i forbindelse med billeder (især film), har de ikke noget forhold til musikken som koncertmusik. Den opfattes som grim og uharmonisk, og den provokerer ofte eleverne, og det kræver megen lærerengagement og dygtighed for at få forløb om 20 Å KM til at lykkes.

Det betyder, at musiklæreren kun sjældent oplever, at kolleger eller elever foreslår, at man beskæftiger sig med 20 Å KM.

Tværtimod er der et pres fra rektorer og valgfags-gymnasiet om profilering og synliggørelse af gymnasiet i almindelighed og faget musik i særdeleshed.

Et hurtigt gennemsyn af årsskrifterne fra de ca. 150 danske gymnasier vil vise en række billeder af musicerende elever enten som fotogene enkeltpersoner, som deltagere i sammenspilsgrupper eller som medvirkende i musicals eller teaterforestillinger. Gymnasiernes PR-grupper ved godt, at en stor del af både nuværende og kommende gymnasieelever holder meget af at spille musik, synge og lave skolekomedie, og at et aktivt gymnasiemusikliv er et vigtigt konkurrenceparameter, når det drejer sig om at tiltrække de fal-dende ungdomsårganges opmærksomhed.

Musik i gymnasiet har altid haft et udøvende element, men 'den ryt-miske musiks' indtog i gymnasiet de sidste 20 år har givet lærerne et repertoire, der relativt let lader sig synge og spille. Gymnasiereformen i slutningen af 80'erne styrkede det skriftlige i gymnasiet og gav eleverne en større arbejdsbyrde end tid-ligere. Det giver et øget behov for eleverne til at udfolde sig aktivt i faget musik og nedtoner behovet for reflektion over 'besværlig' musik.

For at få 20 Å KM ud af reservatet er en række initiativer nødvendige:

1. Kontakten mellem gymnasiet og det professionelle musikliv bør udbygges i form af flere animationsprojekter for at give gymnasieeleverne den oplevelse, at 20 Å KM bliver spillet af levende mennsker og at det er en del af disse menneskers udtryk.

2. Gymnasielærerne bør efteruddannes dels som sangere/musikere dels som formidlere af 20 Å KM.

A. Gymnasielærere som sangere og musikere: Der bør etableres kurser, hvor gymnasiemusiklærere udøver eksempler af 20 Å KM enten som sangere eller som instrumentalister.

B. Gymnasielærere som analytikere og formidlere af 20 Å KM:

- Traditionelle kurser, hvor deltagerne i 4-6 dage efteruddannes i centrale emner fra 20 Å KM.

- Pilotforsøg: En eller flere regioner går sammen om et efteruddannelseskursus. Møder med komponist eller universitetslærer som superviser.

- Åbent Universitetskurser.

3. Nye undervisningsmaterialer:

- Sang/spille-repertoire fra 20 Å KM for gymnasieelever.

- Undervisningshæfter eller bøger tilpasset gymnasieelever.

Torben Hendriksen