Af to Carl Nielsen breve

AF TO CARL NIELSEN BREVE

2.-8.-28.

......Jeg har endnu ikke læst L.s Brev, men jeg ved jo nok i Hovedsagen, hvad det drejer sig om, og jeg er paany kommen tilat tænke over vort hele moderne - eller rettere - Efterkrigsmusikliv. Det er i Virkeligheden en Slags National-Nervøsitet, der giver sig Udslag i al denne Tale om Kulturudveksling imellem Landene. Alle vil gøre sig gældende med deres Kultur, imedens Bølgerne er i Oprør eller endnu ikke har lagt sig. Det er som om de Nationer, som var med i Krigen, alle har en daarlig Samvittighed efter det store Menneskeslagteri og nu rigtig vil vise, at de ogsaa har et Aandsliv og en Kultur. Men har Du ikke ogsaa lagt Mærke til, at hele denne udveksling af Kunst fører ikke til nogetsomhelst? Sverrig har flere Gange i Tyskland gjort store Fremstød med Koncerter, Festkoncerter, Musikfester, Festkoncertmusikfester og Hundredaarsnationalfestkoncert-Musikfester. Intet Menneske tænker derpaa, naar disse »Festwoche«r er forbi, og der kommer intet ud deraf. Jeg tror, enhver Nation foreløbigt burde leve sit eget Liv i Ro og fredelig Udvikling. Fremstod der saa en kraftig og levedygtig Kunst i en eller anden Krog af Verden (det virkelig værdifulde kommer i Reglen ganske stille) saa kom den øvrige Verden af sig selv og vilde have Del deri. Pæren maa være moden - som Napoleon udtrykte sig - og den modnes ikke, fordi Træet rystes eller faar Massage ......

19.-1.-30.

.....og jeg komponerer hver Dag et lille Klaverstykke i en ny Toneart, da jeg skal have 24 (altsaa indtil H Dur - gis moll, Ges Dur - es moll), og det interesserer mig som intet før, fordi Opgaven er jo saa bunden, at det bliver meget vanskeligt. Det er altsaa femtonige Stykker d. v. s., naturligvis benytter jeg f. Ex. i C Dur indenfor (nodeeks.) baade (des og cis) (es dis) (fis-ges). Men se her: man kan jo flytte hånden eller hænderne på mange Maader inden for Tonearten f. Expl. i højre Haand (f. Ex Pl. i h moll) (nodeeks.) i venstre (nodeeks.) eller (højre) (nodeeks.) (venstre) o. s. v. paa flere Maader uden Over- eller Undersætning og dog faa Afveksling. De gamle Klaverskoler har (saavidt jeg ved?) kun Grundbeliggenhed i begge Hænder, altsaa G Dur (nodeeks.) derfor anser jeg del for en Fornyelse at arbejde med dette og det har, som sagt, min største Hengivelse i denne lille Form ......

Violinvirtuosen Emil Telmanyi har vist DMT den venlighed at overlade os ovenstående to breve af Carl Nielsen til delvis offentliggørelse. Det første af brevene er skrevet et år efter den internationale musikfest for ny musik i Frankfurt 1927, hvor Carl Nielsen fik opført sin femte symfoni under ledelse af Furtwängler. Carl Nielsen fik en stor sukces med dette værk, men sukces'en kom ikke til at betyde et gennembrud for hans kunst i Tyskland, således som hans venner havde håbet det. Carl Nielsen blev vel derigennem bestyrket i sin skepsis overfor alle sådanne voldeligt opstablede foretagender, og brevet giver et klart udtryk for hans afvisende standpunkt. Det andet brev giver et øjebliksbillede af Carl Nielsen i hans fulde skaberglæde, viser hans fuldstændige opslugthed af de musikalske problemer, han tumler med; de omtalte klaverstykker er de to hæfter »klavermusik for små og store« op. 53.

Det efterfølgende klaverstykke, der er af senere dato, viser, at Carl Nielsen fortsat har arbejdet med problemet klavermusik til undervisningsbrug, men søgt løsningen ad andre veje end i op. 53. Stykket offentliggøres her for første gang.