Nye bøger

Fontes Artis Musicae, Vol. 42, nr. 1 (1995). Kvartalstidsskrift for IAML (International Association of Music Libraries). Temanummer om danske musikbiblioteker. Udgives af A-R Editions, 801 Deming Way, Madison, WI 53717, USA. 110 sider.

Med ovenstående latinske titel, indholdet forfattet på engelsk (referater på fransk og tysk) og et asketisk-videnskabeligt layout henvender denne publikation sig tydeligvis til en international kreds af fagpersoner, nærmere betegnet medlemmerne af den internationale musik-biblioteksassociation. Medlemmerne af IAML er typisk musikbiblioteker, men kan også være enkeltpersoner, og som medlem modtager man automatisk FAM.

Foreliggende nummer er specielt viet til omtale af danske forhold, da dette års kongres for IAML fandt sted i Danmark i juni (i Helsingør). Udgivelsen har altså skullet fungere som en slags introduktion til dansk musikudlån og musikformidling i det hele taget, ledsaget af et par musikhistoriske artikler, det hele skrevet af danske fagfolk. Selvom udgivelsen primært henvender sig til udenlandske læsere, vil der alligevel være mange nyttige og interessante oplysninger at hente for danske læsere.

Den danske organisering af musikformidlingen anskueliggøres i kraft af artikler om de danske musikbiblioteker (Ingeborg Rørbye), Dansk Musik Informations Center (Flemming Madsen), Dansk Biblioteks Center (Poul Stenfelt Thomsen), DRs Diskotek (Kirsten Maegaard i samtale med Karsten Vogel) og en oversigt over danske pladeselskaber (Bodil Høgh). Den danske musikuddannelse er beskrevet af Otto Laust Hansen (de danske musikskoler) samt Niels Krabbe og Peter Westh (de videregående musikuddannelser). Gade- og Nielsen-udgivelserne omtales af Anne Ørbæk Jensen, medens de historiske artikler omhandler Rued Langgaard (Bendt Viinholt Nielsen), kvindelige komponister (Pia Rasmussen), H.C. Andersens rejsealbum (Kirsten Maegaard) samt Per Nørgårds og Carl Nielsens musik set i sammenhæng med samtidens videnskab (Jørgen I. Jensen). Endelig tager Marianne Horn læseren med på en "musical tour through Copenhagen": En komprimeret guide til den indre bys musikalske pilgrimsstationer (Musikhistorisk Museum, Dan Fog, MIC, Engstrøm & Sødring, Det Kgl. Bibliotek m.m.). Udmærkede og informative artikler, der dækker et bredt spektrum, og derfor må tænkes at henvende sig til læsere med temmeligt forskellige interesseområder.

Artiklerne om MIC og Biblioteks Centret må primært henvende sig til musikbibliotekarer, der til gengæld nok skal være mere end almindeligt interesserede for at få glæde af artiklerne om Rued Langgaard og Per Nørgård/Carl Nielsen. Hér vil målgruppen snarere være den samme som til de musikvidenskabelige årbøger.

Det er en udmærket og nyttig publikation, men da det er første gang denne anmelder møder tidsskriftet, har jeg forhørt mig lidt nærmere om formål og udbredelse.

Tidsskriftet viderebringer - for-uden anmeldelser og generel information - årsrapporter fra de enkelte medlemslande samt rapporter fra konferencer, og giver således bla. oplysninger om forskellige strategier til organisering af musikalieregistrering, -søgning og -formidling, hvilket må siges af være særdeles relevant i det nuværende informationssamfund. Hvad angår udbredelse af FAM, så er de fleste danske musikbiblioteker øjensynligt medlemmer af IAML og modtager altså dermed også FAM. Om de så bruger tidsskriftet er straks noget andet.

En forespørgsel på to musikbiblioteker (et i Jylland og et på Fyn) gav følgende resultat: Det ene sted modtog man FAM - men ingen af de ansatte læste det på grund af det akademiske niveau; man følte ikke, at indholdet var relevant for musikafdelingens daglige virke. Det andet sted havde man haft FAM til gennemsyn, men ikke ønsket at modtage det, af noget nær de samme grunde som ovenfor anført.

To forespørgsler er jo på ingen måde dækkende - men alligevel tankevækkende. Tidsskriftet generelt er måske nok perifert i forhold til dette blads læsere, men lige netop dette nummer kan anbefales. Desværre fås FAM ikke i almindelig handel, det distribueres kun til medlemmer af IAML. Så gå på biblioteket - og få det evt. skaffet hjem fra en filial, der har det.

Morton Feldman. Essays. Udgivet af Walter Zimmermann. Beginner Press; Kerpen (Tyskland) 1985. 245 sider.

Morton Feldman døde i 1987, kun 61 år gammel. 60 års dagen året forinden foranledigede Walter Zimmermann til at udgive komponistens samlede essays, og det er citater fra denne bog, som Karl Aage Rasmussen andetsteds i dette blad har sammenstillet til et imaginært post mortem-interview. Det er således ikke nogen dugfrisk udgivelse, men Feldmans tanker om musik er så inspirerede og befrugtende, at en nærmere omtale i forlængelse af Karl Aage Rasmussens artikel forekommer naturlig.

Bogen - der er udgivet på tysk, men med store dele paralleloversat til engelsk - indeholder, udover Feldmans egne tekster, essays om om ham, en bibliografi og værkliste samt en samtale mellem Feldman og Zimmermann. Det er underholdende, medrivende og yderst givende at følge Feldmans refleksioner over musikkens væsen.

Et grundlæggende træk, som også fremhæves i Karl Aage Rasmussens 'interview', er respekten for musikkens egne præmisser - at "lade musikken være i fred". Igen og igen understreges klangens/lydens autonomi. Formale strukturer og/eller motivisk-tematiske udviklingslinier afvises, for disse er ifølge Feldman resultater af komponistens misbrug af lyden til kolportering af egne intentioner. Feldmans værker er derfor ikke resultater af en given, mere eller mindre traditionel, nedarvet kompositionsteknik - altså et håndværk - men af en nærmest intuitiv skabelsesprocess. Tonerne må komme af sig selv, ikke bearbejdes, manipuleres. Feldman nævner selv Boulez som sin diametrale modsætning, og citerer denne for en udtalelse om, at det er vigtigere, hvordan værket er lavet, end hvordan det lyder.

De komplekse, nærmest naturvidenskabeligt intellektuelle kompositionsteknikker, der har været så udbredte siden 2. verdenskrig, bliver fuldstændigt undsagt af Feldman. Han kommer på denne måde til at repræsentere en (sund) modvægt til den udbredte betoning af intellektet i musikken. Feldman formulerer dermed implicit en kritik af et grundvilkår i den vestlige verden, en social-psykologisk ubalance, der kan forstås som en omkostning ved kun at respektere nogle af menneskets psykiske grundstrukturer.

Jung opererer med fire dominante funktioner i menneskets medfødte dispositioner - intellekt og sansning, intuition og følelse. De to første synes at være stærkere forbundet med det maskuline, de to sidste med det feminine. Hvis en enkelt funktion opdyrkes på bekostning af de andre, kan det meget let ytre sig som skævheder og begrænsninger i udfoldelsesmulighederne. Som ubalance.

Maskulinitet i forbindelse med intellekt og sansning har i allerhøjeste grad domineret den vestlige verdens kulturelle og videnskabelige udvikling. I musikken ses da også tydeligt både intellektet (kompositionsmusikken) og sansningen (den rytmiske musiks lydstyrke og visuelle udbygning i sceneshows o.a.). Feldmans musik forsager ikke blot intellektet i skabelsesprocessen, men også det voldsomme sansebombardement i realiseringen, heraf hans generelt meget tyste musik, ofte med lange pauser og udholdte toner.

Udfra det foregående kunne man fristes til at se Feldmans musik som udtryk for feminine kerneegenskaber. Det er imidlertid uvist, om Feldman selv ville sanktionere en sådan fortolkning. (Spørgsmålet om feminine hhv. maskuline grundvilkår afspejlet i musikken berøres iøvrigt i en af artiklerne (s. 26) i Fontes Artis Musicae, omtalt i den foregående anmeldelse).

Selvom Feldman ikke kunne følge vennen, John Cage, i dennes interesse for zen, så er der nu alligevel en god portion zen i Feldmans metode. Hans beskrivelse af tonernes indfinden sig minder meget om fx den zenbuddhistiske bueskydnings begreb om 'det ubevidste aftræk'. Bueskytten må ikke sigte og affyre pilen bevidst, men udføre den kropslige bevægelsesrække perfekt og derpå lade affyringsøjeblikket indfinde sig af sig selv.

Kritikken af det rastløse vestlige menneske og af en verden ude af balance er hverken ny eller ukendt. Men Feldmans musikalske og udogmatiske formulering er vistnok temmelig enestående, og som Ivar Frounberg skrev i sin nekrolog (DMT nr. 2, 1987/88): »Morton Feldmans død levner os med mindet om en stor og kompleks personlighed, en kunstner, hvis subtile udtryksform gør den uegnet til tidens mediebrøl, og som derfor forlader denne verden upåagtet, undtagen for de få som sidder tilbage med den objektiverede og tilbageholdte sorgs uforvekselige tone i hans musik.«

Tak til Walter Zimmermann for at have udgivet en pragtfuld bog.

Bogen distribueres i Europa af det tyske musiktidsskrift Musik Texte

Gb R Köln, Gladbacher Straße 23, Postfach 10 24 61, D-50646 Köln.

ISDN-Telefon +49-211-9520215,

ISDN-Telefax +49-211-9520216.