Lydkunst i det 20. århundrede - en kronologi

1900

I Washington begynder Dr. Thaddeus Cahill med at bygge et instrument, som producerer lyd af elektronisk vej.

1905

Talende postkort (Sonorine), som lader sig afspille på et fonografapparat. Lyd-postkort var igen populære i 50erne.

1907

I Trieste udkommer Entwurf einer neuen Ästhetik der Tonkunst af Feruccio Busoni; deri bliver dynamophonen (eller telharmonium) af Cahill opfattet som en mulig fornyer af tonesystemet (gennem mikrotonalitet). Edgar Varèse lærer at kende Busonis tanker mens han er i Berlin (1907-13).

1909

Det første futuristiske manifest af Filippo Tommaso Marinetti udkommer i Le Figaro (20.2.1909); som 11. pro-grampunkt bliver lyde fra maskiner, byggepladser etc. forherliget.

1910

Alexander Skrjabin fuldender sin opus 60 til orkester og kor: Le poème du feu Prométhée.

1910-1912

Den kubistiske collage (Pablo Picasso, Georges Braque) integrerer visuelt materiale som realitetsfragmenter.

1911

Charles Ives begynder at arbejde med Universe Symfonien, som skulle spilles på bjergene og ved floden (ikke afsluttet).

Manifest der futuristischen Musiker af Ballila Pratella (11.5.1911).

I december (opdateret 1912) udkommer Kandinskys programatiske æstetiske skrift Das Geistige in der Kunst, hvori den bevises at grundlaget for al kunst kommer af farve og lydfarve. Skriftet udkommer allerede 1914 i engelsk oversættelse.

1912

Kandinsky og Franz Marc udgiver i Piper forlag almanakken Der blaue Reiter, som indeholder bidrag om såvel musik som maleri.

Henri Martin Barzun udfærdiger Orkestrale - et lyddigt. Hans bog Voix, chant et rythme simultané udkommer.

1913

Uropførelse af den futuristiske opera Sieg über die Sonne i St. Petersborg. Maleren Michail Matjuschin komponerer dertil musikken (med kvarttoner). Han arbejder også med paralleliseringen af lyd og farve. Teksten af Alexej Krutschenych kræver stedvis lydpoesi med propellyd.

Arnold Schönbergs musikalske drama Die glückliche Hand bliver færdiggjort. I lysregi omsætter Schönberg tankerne fra Kandinskys Das Geistige in der Kunst.

Luigi Russolos Manifest über die Geräuschkunst (11.3.1913) udkommer med en systematik af lyde. Russolo præsenterer sin Intonarumori i Teatro Stocchi i Modena. I det følgende år giver han koncerter i London og Milano.

1914

Til opførelsen af Le Piège de Méduse præparerer Erik Satie strenge fra et klaver med papirstrimler.

1915

Den italienske futurist Fortunato Depero begynder at konstruere lydskulpturer.

1916

Marcel Duchamp: A Bruit secret (garnnøgle, messing).

Dada-soiré i Cabaret Voltaire, Zürich.

Simultandigte af Tristan Tzara, Richard Huelsenbeck og Marcel

Janco.

Lyddigte af Hugo Ball

(bl.a. Karawane).

1917-1918

Pierre Albert-Birot: Poèmes à crièr et à danser.

1919

Walther Ruttmann, Viking Eggeling, Hans Richter o.a. prøver at overføre partiturlignende principper til filmen. I 20erne beskæftiger mange kunstnere sig med den abstrakte film (øjenmusik).

Omkring 'Novembergruppen' opstår dadaistiske musikstykker. Jefim Golyscheffs Keuchmanöver bliver opført den 24.5. i Berlin.

1919-1923

Kurt Schwitters skriver fem tekster med lydcollager til Merzscenen.

1920

Lev Termen (Leon Theremin) præsenterer sin Ätherophon (Thereminvox).

Erik Satie lader Musique d'ameublement spille i et parisisk galleri.

Wladimir Baranoff-Rossiné demonstrerer sit optophoniske klaver, som han har arbejdet med siden 1912. I det følgende år bliver et større antal instrumenter udviklet, som projicerer farver til musik (Color-Organ; Clavilux).

Pianisten Alexander László bliver berømt gennem farveprojektioner under sine koncerter. Han udvikler en nota-tion til et farvelysklaver, Sonchromatoskop. En forstærket videnskabelig forskning (Georg Anschütz, Albert Wellek) i lydhøring ('auditon colorée') begynder.

Friedrich Kiesler: Første forsøg med kinetisk teater.

1921

Amériques af Edgar Varèse med 2 sirener; 1. kammermusik af Paul Hindemith med sirene.

1922

Lászlo Moholy-Nagy begynder at arbejde med sin kinetiske plastik, lyd-rum-modulatoren.

Arsenij Avraamov: Konzert für Fabriksirenen und Dampfpfeifen i Baku, i anledning af årsdagen for oktoberrevolutionen bliver sirener, kor og tågehorn dirigeret fra et fabrikstag.

1922-1924

Fra 1922 arbejder Ludwig Hirschfeld-Mack og Kurt Schwerdtfeger i forbindelse med sceneprøver på Bauhaus med reflektoriske farvespil (som de arbejder videre med i 60erne). Projektionerne af lys og farve supplerede Hirschfeld-Mack med partituret Farbsonatine (1925) hvor tone- og akkordrækker i simpel fjerdedelstakt er strengt indordnet lamperne.

1924

Lászlo Moholy-Nagy starter på partituret til Mechanischen Exzentrik (udkommer 1927); hvorved projektionerne i en opdelt scene får form som partitur. Som musikalsk akkompagnement er bl.a. en sirene.

Jörg Magers bog Eine Epoche durch das Radio udkommer.

Entr´acte, Regie: René Clair, Musik: Erik Satie.

Ballet mécanique af Fernand Léger, Musik: George Antheil (bliver ikke opført sammen).

1925

Henry Cowell skriver Banshee, et stykke som skal spilles direkte på klaverets strenge.

1926

Jörg Mager præsenterer i Donaueschingen sin Spärophon.

1928

Maurice Martenot bygger Ondes Martenot, som bliver et af de vigtigste elektro-akustiske intrumenter i den første halvdel af det 20. århundrede. Bliver anvendt bl.a. i værker af André Jolivet, Darius Milhaud, Edgar Varèse og Olivier Messiaen.

1929

Rudolf Pfenniger præsenterer sin Tönende Handschrift, hvorved tegninger overføres via filmkamera til lydsporet af en film. Med denne syntetiske lystone experimenterede i den følgende tid Oskar Fischinger, der i sit Klingende Ornamente (1932) tegnede direkte på lydsporet. Også Moholy-Nagy arbejdede på den måde; han overfører sine formindskede tommelfingeraftryk til lydsporet.

Oskar Fischinger beslutter udelukkende at beskæftige sig med den abstrakte musikfilm.

Der Lindberghflug, et samarbejde mellem Bertold Brecht, Kurt Weill og Paul Hindemith, bliver uropført i løbet af Kammermusikdagene i Baden-Baden. Radioteorien af Brecht forudsagde et medvirkende publikum (ikke distribution, men kommunikation). Lytteren skulle derfor synge Lindberghs part foran sin akkompagnerende radio (i det mindste nynne). Ved opførelse 1929 blev der ikke anvendt radio, men i stedet blev dele af stykket transmitteret til salen via telefon.

1930

Walther Ruttmann, Weekend/Wochenende, lydspil som tonemontage på lydspor.

Fritz Winckel, senere stifter af det elektroniske studio ved Technische Universität Berlin, eksperimenterer med transformering af lyd til billedformationer. Resultaterne nedskrives i en afhandling: Vergleichende Analyse der Ton- und Bildmodulation (Fernsehen 1, 1930, s. 171-175).

Henry Cowells bog New Musical Resources udkommer, hvori forfatteren fremstiller en samhørighed mellem rytmisk struktur og tonehøjde.

1931

Edgar Varèse fuldender Ionisation til slagtøjsensemble.

1932

Kurt Schwitters fuldender Sonate in Urlauten.

Antonin Artaud: Das Theater der Grausamkeit. Udkommer i uddrag i La Nouvelle Revue Française - en slags teater af lyde og skrig hinsides ord.

1936

Efter invitation af Josef Albers begynder Xanti Schawinsky ved Black Mountain College, North Carolina med kurser, hvor teateret bruges til at integrere de forskellige kunstarter. Hans Spectodrama bliver opført det følgende år.

I Xanti Schawinskys Dance macabre (1938) bliver også tilskuer udstyret med kostumer og rekvisiter.

1937

John Cage forfatter manifestet The Future of Music: Credo.

Carlos Chávez skriver Towards A New Music. Music and Electricity.

1938

Edgar Varèse experimenterer med hastigheden af pladespilleren, for at få nye lyde.

1939-40

James og John Whitney arbejder på Variations med transmittering af musikalske principper på film; 1943-44 fremkommer deres Five Abstract Film Exercises, som bliver til første trin til senere computer-animationer.

John Whitney udvikler en maskine til at fremstille syntetisk lys-lyd.

1940

John Cage præparerer i Bacchanale for første gang et klaver. I sin Living Room Music fungerer genstande i en stue som erstatning for et slagtøjsensemble.

Walt Disney realiserer med Fantasia en malerisk-filmisk udvikling i musik.

1943

Ivan Wyschnegradsky skitserer kuppel-lydspil (Mosaique lumineuse de la coupole du temple).

1943-44

Pierre Schaeffer fuldender Composition sonore, Hörspiel für eine Stimme und 12 Monster (musik: Claude Arrieu, Maurice Martenot); transmitteret af den franske radio i 1946 i otte udsendelser.

1947

Yves Klein udarbejder sammen med Pierre Henry Symphonie Monoton-Silence som er een enkelt udstrakt D-dur akkord.

1948

Musique concrete opstår. Pierre Schaeffer holder 'klangobjekter' fast i en lukket pladerille, hvorved hans Études de bruits opstår.

Merce Cunningham og John Cage rekonstruerer Erik Saties Le piège de Méduse på Black Mountain College - hovedrollen som baron Meduse spilles af Buckminster Fuller.

1949

Conlon Nancarrow begynder sit arbejde med det mekaniske klaver.

Fysikeren og fonetikeren Werner Meyer-Eppler taler på den første tonemester-konference i Detmold over syntetiske sprog.

I begyndelsen af 40erne begynder pianisten Percy Grainger sammen med Burnett Cross at konstruere lydproducerende instrumenter.

1950

I Darmstadt holder Robert Beyer (1928-34 tonemester ved filmselskabet Tobis) sammen med Werner Meyer-Eppler forelæsninger om temaet: Lydverdenen i den elektroniske musik.

Pierre Schaeffer og Pierre Henry: Symphonie pour un homme seul.

1951

Det besluttes at opføre et elektronisk lydstudie ved NWDR i Köln. Det indvies i 1952 og ledes frem til 1962 af Herbert Eimert som bliver afløst af Stockhausen.

I USA udgiver Robert Motherwell DADA-antologien The Dada Painters and Poets.

Imaginary Landscape Nr. 4 for radio af John Cage.

1952

Untitled Event på Black Mountain College en forløber for happenings; medvirkende blandt andre John Cage, Robert Rauschenberg, Merce Cunningham, Jay Watt og David Tudor.

Imaginary Landscape Nr. 5 for 42 grammofonplader; 4'33''.

Earle Brown begynder i nov. 1952 og december 1952 at arbejde med grafisk notation og følges af Morton Feldman med Projection 4 for klaver og violin.

Harry Bertoia begynder at skabe objekter til offentlige bygninger (bl.a den berømte Bertoia stol); i 60erne skaber han endvidere lydskulpturer (Sonambient).

1953

En skandale udløses da Herbert Eimert og Robert Beyer opfører deres klangeksperimenter på Neuen Musikfest i radiohuset i Köln.

Karel Goeyvaerts: To elektroniske Kompositioner.

Karlheinz Stockhausen, Elektronische Studie I.

Mauricio Kagel, Musica para la torre (Mendoza, Argentina): Lyde og instrumentalklange udsendes fra et 40 meter højt tårn og koordineres med en belysning der er afstemt efter musikalske principper.

Francois Dufrêne: Crirythme - lydpoesi med anvendelse af båndoptagere.

Marcel Duchamp, 12 Rotoreliefs - grammofonplader til at vise den optiske illusion - en version skulle allerede have været klar i 1935. Forløberne var filmene Anémic Cinema og Rotative Demi-Sphere (Optique de précision) fra 1925 - en drejende halvkugle med sorte linier på hvid bund til at skabe stroboskobiske effekter.

1954

Uropførelse af Edgar Varèses Déserts for orkester og båndoptagerinterpolationer - en forløber for stereofoni, hvilket fik franskmændene til at regne dette som et revolutionerende gennembrud.

John Cage i Donaueschingen.

Spatiodynamisk konstruktion af Nicolas Schöffer.

Wolf Vostell udvikler arbejdsprincippet Dé-collage - ved forvandling af objekter, bliver de akustiske lag fritlagt.

Klangskulpturer af Bernard & Francois Baschet.

1955-1957

Karlheinz Stockhausen: Gesang der Jünglinge, Gruppen für drei Orchester.

1956

John Cage: Radio Music for 1-8 radiospillere.

1957

Henri Chopin: Poésie sonore/électronique.

Iannis Xenakis: Diamorphoses - elektroakustisk musik.

1958

Poème électronique - til Philipspavillionen på verdensudstillingen i Bruxelles - et samarbejde mellem Iannis Xenakis, Le Corbusier og Edgar Varèse.

Pierre Boulez: Poésie pour pouvoir for orkester og båndoptager - et forsøg på at skabe en gensidig integration mellem rum og musik - efter uropførelsen i Donaueschingen arbejdes der ikke videre med ideen, før man i 1980-84 i Répons giver den en renæssance i computerregi.

John Cage på Internationale Ferienkursen i Darmstadt.

Jean Tinquely: Meine Sterne - Koncert für sieben Bilder - et klangrelief som blev aktiveret af tilskuerne ved et tryk på en knap; fulgtes af Radio-Skulpturen.

Joseph Beuys: Stummes Grammophon.

1959

Allan Kaprow: 18 Happenings in 6 Parts i Galleri Reuben, New York.

Begrebet happening bruges for første gang - tilskuerne får anvisninger på hvordan de skal forholde sig, men er dog adskilt fra de udøvende kunstnere. Først ved de følgende Activity-Happenings ophører denne adskillelse.

Fra Cabaretsketchen af Hermann Nitsch og Otto Mühl (Østrig) udvikles fra 1958-59 en speciel form for Happening som totalteater. Speciel betydning får Otto Mühls Geräusch (Psychomotorische Geräuschaktion 1967).

Yves Klein: Sight and Sound Production/ Prince of Space / Musik der Leere / Tanz der Leere (grammofonplade).

1959-1960

Dieter Schnebel: Glossolalie.

1960

La Monte Young: Composition Nr. 5 - en aktion hvor sommerfugle sættes fri. I hans Composition Nr. 7 forudsættes h-fis kvinten 'to be held for a long time'. Konceptstykkerne af La Monte Young er udgangspunktet for minimalmusikken.

Nam June Paik klipper John Cages slips af under en happening i Köln.

Luigi Nono: Omaggio a Emilio Vedova for båndoptager.

1961

Fluxus-ordet optræder for første gang ved en fernisering på galleri A/G i New York. Til fluxusbevægelsen hører blandt andre Maciunas, La Monte Young, George Brecht, Emmet Williams, Robert Filiou, Philip Corner, Giuseppe Chiari, Wolf Vostell, Ben Vautier og Nam June Paik.

Dick Higgins anvender begrebet Intermedia for arbejde hinsides den traditionelle kunstopfattelse (Meyerhold anvendte begrebet allerede i 1910 til at beskrive sin nye teaterform).

Fluxuskunstnernes 'Events' har som oftest en musikalsk karakter, uden dog at publikum deltager aktivt.

Nam June Paik skriver partituret til Symphony for 20 Rooms (i den endelige udgave er der kun 16 rum).

Terry Riley benytter båndsløjfer og tape-delays til sin The Five Legged Stool.

Karlheinz Stockhausen: Originale - skuepillerne spiller her sig selv efter en tidslig indordning af komponisten, alt imens man hører den elektroniske komposition Kontakte udvidet med klaver og slagtøj.

Robert Morris begynder at lave minimalistiske lydskulpturer som Box with the Sound of its own making.

Jean Dubuffet: Musical Experiences, 6 grammofonplader (redigeret i 1973) - en collage af toner og talesang.

1962

Festspiele neuester Musik - Fluxusfestival i Wiesbaden.

Emmet Williams: Alphabet Symphony.

La Monte Young udvikler ideen Dream House, hvori der hele tiden spilles musik der følges af en eletroakustisk installation af sinustoner.

Mauricio Kagel: Antitese - Musik für elektronische und öffentliche Klänge (1965 som film).

1963

Joseph Beuys: Sibirische Sinfonie - et præpareret klaver med lydklumper, hvorfra en elektrisk ledning løber hen til en død hane, som har fået hjertet revet ud. Førstesatsen opførtes ved Festum Fluxorum i Düsseldorf.

Nam June Paik: Exposition of Music - Electronic Television, galleri Parnas, Wuppertal.

Marc Adrian færdiggør de visuelle og akustiske lag til sin film Random, ved hjælp af et computerprogram.

Joe Jones bygger musikmaskiner.

Josef Anton Riedl: Stroboskopie for lyssætning og dias.

Milan Knizák begynder at udstille grammofonplader som kunstobjekter - fx Destroyed Music.

Dieter Schnebel: Gehörgänge, Nachtmusik for projektorer og telefonrør.

Charlotte Moorman organiserer en avantgarde-festival i New York - ved den anden festival i 1964 skabtes en antiimperialistisk stemning i anledning af opførelsen af Stockhausens Originale, som handler om kulturimperialisme.

Akio Suzuki laver performances hvor lyd er en af de vigtigste bestanddele (Self - Discovering Exercise, Throwing pieces of junk from a bucket down a staircase).

1964

Wolf Vostells happening You i New York.

Paul Panhuysen starter på at lave performances med sin klangskulptur til koncertopførelsen af Band of the Blue Hand.

Karlheinz Stockhausen: Mikrophonie I.

Mauricio Kagel: Prima vista, Diaphonie.

Luc Ferrari: Heterozyote.

Pierre Henry: Spatiodynamisme.

Luigi Nono: La fabbrica illuminata.

Den første Moog Synthesizer bliver bygget.

Takehisa Kosugi: Micro 1, Theater Music - en mikrofon omviklet med store papirstrimler holdes tændt i fem minutter.

Michael Snow: Music for Piano, Whistling, Microphone and Taperecorder - kom filmene New York Eye og Ear Control i forkøbet idet de her senere blev brugt som soundtracks.

1965

Alvin Lucier: Music for Solo Performer - forstærkede hjernebølger overføres til slagtøj. Lucier ophører her med at komponere på traditionel vis og helliger sig herefter udelukkende elektro-akustisk arbejde.

Nam June Paik: Robot Opera.

Max Neuhaus: Public Supply I - bearbejdede lyde fra telefonsamtaler til en radiostation.

Juan Hidalgo, Walter Marchetti og fra 1967 også Esther Ferrer tegner fluxusgruppen Zaj.

Philip Corner: Everything Max has: Afterward - event for solo trommeslager - med Max menes Max Neuhaus.

Steve Reich: Its Gonna Rain for båndoptager med fasevendende processer.

Fluxuskoncert med Charlotte Moorman og Nam June Paik i Galleri René Block, Berlin.

Josef Anton Riedl: Variovision, München.

1966

9 Evenings: Theatre and Engineering, New York - een af de mest spektakulære interdisciplinære kunstbegivenheder i 60erne med arbejder af Steve Paxton, Alex Hay, Deborah Hay, Robert Rauschenberg, David Tudor, Yvonne Rainer, John Cage, Lucinda Childs, Robert Whitman og Öyvind Fahlström.

Takis: Télésculpture musicale lumineuse - fjernstyret musikskulptur.

Zaj-Festival i Barcelona.

Max Planck selskabet beder Boulez om at udvikle en plan til et musikalsk forskningsinstitut. I de følgende år skriver Boulez derom blandt andet i Süddeutsche Zeitung (1969).

George Pompidou bliver, gennem et interview i Le Monde (1970), gjort opmærksom på Boulez' ideer. 1974-76 oprettes IRCAM i Paris (officiel indvielse i 1977).

Gruppen Musica Elettronica Viva (med blandt andre Richard Teitelbaum, Alvin Curran, Frederic Rzewski, Maryanne Amacher) begynder med interaktiv live-elektronik med anvendelse af biofeedback-apparater og Moog-synthesizer.

1967

Steve Reich: Piano Phase.

Nam June Paik: Opera Sex Tronique (med medvirken af Charlotte Moorman og Takehisa Kosugi).

Stephan von Huene: Første akustiske objekt.

Philip Corner: Elementals - 123 timers fastholdelse af tonen Cis på forskellige instrumenter.

Maryanne Amacher: City Links -Installationer af lyd transmitteret fra andre steder. I de efterfølgende installationer arbejder Amacher ofte med forbindelsen mellem rum gennem lyde.

1967-68

Max Neuhaus: Drive-in Music - en af de tidligste lydinstallationer - Neuhaus regnes også som skaberen af begrebet 'Klanginstallation'.

John Cage og Lejaren Hiller: HPSCHD (med computer-tilfældighedsprogram).

1968

Robert Rauschenberg: Soundings - en installation af plexiglas, silketryk og en mikrofon, der reagerer på betragterens stemme og derigennem forandrer billedets overflade.

Karlheinz Stockhausen: Musik für ein Haus - Fem rum er via mikrofon og højttalere forbundet med hinanden.

Mauricio Kagel: Acustica - Musik für experimentelle Klangerzeuger (musik til eksperimentelle lydproduktioner).

Bernhard Leitner begynder på tone-rum-arbejdet.

1969

Ladislav Kupkovic: Ad Libitum - Vandrekoncert med musicerende publikum på slottet Smolenice ved Bratislava.

Art by Telephone, Museum of Contemporary Art, Chicago - kataloget var en grammofonplade - blandt de deltagende kunstnere blandt andre George Brecht, Dick Higgins, Ed Kienholz, Sol Le Witt, Robert Morris, Bruce Nauman, Claes Oldenburg, Günther Uecker og Wolf Vostell.

Joe Jones: Music Store.

Gilbert and George: The Singing Sculpture (Our New Sculpture, Underneath the Arches).

Alvin Lucier: I am sitting in a room - tekstoverlejringer der gennem stadige optagelser og afspilninger af et lydbånd, bringer rummet i resonans.

Bernd Alois Zimmermann: Requiem für einen jungen Dichter - lydbånd, solister, kor og orkester.

1970

Til verdensudstillingen i Osaka, Japan, bliver den tyske pavillion opført som et kugleauditorie, hvortil Stockhausen skaber lys-rum-musikken Hinab-Hinauf - som ikke bliver opført. Til gengæld opføres blandt andre hans værker; Hymnen, Telemusik og Kontakte. Desuden sammensættes et repræsentativt program af andre komponister herunder værket Tratto II af Bernd Alois Zimmermann.

Luigi Nono udvider Intolleranza 1960 med en elektro-akustisk del.

Luc Ferrari: Presque rien Nr. 1. Diapositive sonore - sampling af lydende fra et morgengry.

Wolf Kahlens første lydinstallation Ein- und Ausatmen (Reversibler Waldraum) - til et stykke skov på 300 x 300 meter.

R. Murray Schafer grundlægger World Soundscape Project.

Festum Fluxorum i Gallerie Block, Berlin.

1971

Bernhard Leitner: Zeit-Räume (tids-rum), Ton-Tor (lyd-port), Ton-Schleuse (lyd-sluse), Gleit-Räume (glide-rum), Raum-Wiege I (rum-vugge I). Disse temaer dukker hele tiden op i hans videre tone-rum-arbejde.

Hans Otte: Déjà vue for 1 sanger, lysbilleder og højttaler.

Alvin Curran: The Magic Carpet - en slags 'harpe' og 'vægguitarer', som er elektronisk forstærkede i to rum, i et galleri i Rom.

Vito Acconci - videoinstallationer.

Peter Vogel begynder at arbejde med 'musikalsk-kypernetiske enviromenter'.

1972

Takehisa Kosugi: Wave Code - forstyrrelse af lys gennem lyd og af lyd gennem lys.

George Maciunas: Dancing Aerophone.

Josef Anton Riedl: Philopsis for metallofon.

Nam June Paik: Global Grove.

Jerry Hunt udvikler interaktive audio-video-systemer til performances og installationer - Quaquaversal Transmission, 1972, Haramand Plane: Parallel/regenerative, 1973.

Bill og Mary Buchen, lydskulpturer, Sonic Architecture i det offentlige rum.

Sarkis installerer i Academie Raymond Duncan, i Paris, en båndoptager som spiller lieder fra 40erne.

Richard Lerman: Travelon Gamelon, Music for Bicycles - cykler tjener som lydkilder. Lerman havde allerede i 1963 brugt forstærkede cykellyde på et lydbånd.

Laurie Anderson: Automotive - violin, lydbånd og ekkoeffekter; - udviklingen af Viofonografen - en grammofonplade monteret på en violin (For Instants, 1976). Forstudiet til Multimedie.

Francois Bayle konstruerer Acousmoniet ud af 60 med hinanden integrerede højttalere.

1973-1974

Mario Bertoncini: Vele - Aeolharpe til Meta-Musik-Festival i Berlin.

1973-1975

Christina Kubisch: Emergency Solos - tværfløjte spillet med boksehandsker eller fingerbøl.

1975

Sound Sculpture - udstilling og første omfangsrige offentliggørelse af 'Klangplastic', Vancouver Art Gallery, udgivet af Aesthetic Research Center of Canada. Deltagende kunstnere blandt andre; Bernard og Francois Baschet, Harry Bertoia, Stephan von Huene, Harry Partch, Lou Harrison og David Rosenboom.

Se for at kunne høre - objekter og koncerter til visuel musik i 60'erne - udstilling i Städtische Kunsthalle Düsseldorf. Koncept udarbejdet af Inge Baecker - deltagende kunstnere; John Cage, Nam June Paik, Charlotte Moorman, Dieter Schnebel og Stephan von Huene.

David Tudor: Rainforest - installationer.

Christina Kubisch og Fabrizio Plessi: Video-liveoptagelser under en performance, blandt andet med det fremmedgørende tværfløjtespil Liquid Piece.

Sound Sculpture with Resonators af Bill Fontana, New York.

Francois Bayle bliver leder af INA (Institut Nationale de l'Audiovisuel) i Paris. Han arbejder sammen med blandt andre Bernard Parmeggiani og Jean Schwarz på ideen om en 'akusmatisk musik'.

1976

Værkretrospektiv, Nam June Paik i Kölnischen Kunstverein.

Igor Sacharow-Ross: Koordinat System, lyd-objektbillede opbygget af elektroniske og holografiske elementer - centralobjekt i en nonkonformistisk udstilling i Leningrad/Skt. Petersborg.

Josef Anton Riedl, Klangleuchtlabyrinth/Glas-Spiele - en audiovisuel installation.

Terry Fox: 552 Steps through 11 Pairs of Strings.

Rolf Julius: Foto-kropsaktioner blandt andre Rückenaktion akkompagneret af musik der understøtter kropsligheden, Kunstmesse Bremen.

Robert Filiou: Musique télépatique no. 5. Nodestativ med spillekort.

Jon Rose starter på sit projekt The Relative Violin.

Vito Acconci: The American Gift, Hørerum-Hørespil.

Die Verfransung der Künste, Intermedial kunstfestival, Hamburg. Koncept udarbejdet af Diether de la Motte.

1977

Mauricio Kagel: MM 51. Ein Stück Filmmusik für Klavier.

Iannis Xenakis: Le Diatope, Paris, Arkitektur, lys fra 1600 serieforbundne el-pærer og 4 laserstråler, 400 spejle, elektro-akustisk musik: La Légende d'Eer.

Max Neuhaus: Times Square, New York, permanente lydinstallationer.

Ros Bandt starter med naturorienterede lydinstallationer.

1978

Gary Hill: Sums and Differences - Videomonobånd hvorpå optagelserne veksler mellem billede, lyd og tale.

Iannis Xenakis: Mycenae Alpha, Grafisk komposition der ved hjælp af UPIC-Computersystemet er omsat til lyd.

Brian Eno: Ambient I - Music for Airports.

Gerhard Rühm, AB-Leiter, for klaver og talestemme. Gennem permutationer af skalaen vindes konstellationer, som giver nodenavnene sprogmæssig forståelse. Andre 'tondichtungen' forvandler sprog til musik, fx Übersetzungen aus dem deutschen. Vier Gedichte aus vier Jahrhunderten (1978), Das leben Chopins (1981/82).

Grundlæggelse af non-profit galleriet Gianozzo af Rolf Langebartels, der i 1986 også grundlægger Kunstverein Gianozzo zur Förderung der aktuellen plastischen Kunst.

1978-1979

Laurie Anderson: The Handphone Table.

1979

Mark Pauline grundlægger Survival Research Laboratories i San Francisco (fra 1982 med Matt Heckert og Eric Werner som medejere); Aktioner med robotter og fjernstyrede maskiner, akkompagneret af højtlydende sound-tracks, eksplosioner og røgbomber.

Audio Scene '79, Wien, foranstaltningsrække til Sound, Medium der bildenden Kunst.

Gehörgang, koncept af Peter Weibel.

Gary Hill: Soundings.

Terry Fox: Insalata Mista.

1979-1980

John Cage: Roratorio, An Irish Circus on Finnegans Wake.

Max Eastley udvikler sin Whirled Music, i hvilken de sidste opfattelser af enkle modsætninger bliver ophvirvlet (1989) således at synlig bevægelse og elektronisk bearbejdet lyd afbilleder en enhed.

1976-1980

Philip Corner: Pictures of Pictures from Pictures of Pictures, 10 klaverstykker over de sonografiske fikseringer, som KP Brehmer havde udfærdiget efter billeder fra en udstilling af Modest Mussorgsky (efter akvareller og tegninger af Victor A. Hartmann).

Lydgade i Essen, Slutningen af 70erne, Koncept af Michael Jühlich.

1980

Für Augen und Ohren - von der Spieluhr zum akustischen Environment. Objekter, installationer, performances, udstilling på Akademie der Künste, Berlin, Koncept udarbejdet af Rene Block og Nele Hertling.

Christina Kubisch trækker sig i 1980 tilbage fra aktioner og begynder at arbejde med installationer.

Rolf Julius begynder visuelt at 'betone' (Graumusik, 1980).

Kit Galloway & Sherry Rabinowitz: Hole in Space, interaktivt sattelitprojekt.

Walter Fändrich belyser Luzern med 2000 watt fra taget af teatret.

Grundlæggelse af Het Apollohuis i Eindhoven under ledelse af Paul Panhuysen.

Bill Fontana: Sound Sculpture, Oscillating Steel Grids along the Cincinnati-Covington Suspension Bridge.

Martin Riches begynder at bygge musikmaskiner, hvortil der komponeres blandt andre af Tom Johnson.

Hanne Darboven oversætter til toner med Wende 80. Også i de følgende år fremstiller hun gennem toner tidslige strukturer der er mulige at tænke visuelt, herunder blandt andre Vierjahreszeiten (1981/82).

Sangen Video killed the Radio Star med bandet Buggles opstår. Kort tid efter produceres en video der vises i private klubber. I August 1981 udsender MTV dette klip over fjernsynsnettet.

En slags filmclip blev med Soundies til jazzbands, produceret allerede i 30erne. Videoclips blev efter 1975 alment udbredt.

1981

Paul Panhuysen begynder sammen med Johan Goedhart at lave strengeinstallationer.

Ellen Fullman begynder med lange strengeinstallationer.

Mauricio Kagel: RRRRRRR... ein Radiophantasie.

Ulrich Eller begynder at arbejde med tid, bevægelse og lyd.

Grundlæggelsen af Gallerie Gelbe Musik af Ursula Block (primært for galleriet er kunstnergrammofonplader).

Laurie Anderson, O Superman (for Massenet) opnår en andenplads på den engelske Hitparade.

1982

Hans Peter Kuhn arbejder sammen med Peter Wilson, med performances, hørespil, installationer og teaterproduktioner (sidst Hamlet af Shakespeare i 1996).

Gordon Monahan: Speaker swinging i Mercer Union Gallery, Toronto.

Intermedial Rollenwechsel, Hamburg, Koncept udarbejdet af Helga de la Motte-Haber gennemført i samarbejde med Anne-Marie Freybourg, Matthias Osterwold og Barbara Barthelmes.

1983

Første lydsymposium i St. Johns, Newfoundland.

David Rokeby præsenterer sit computerstyrede Very Nervous System - bevægelser optaget med et videokamera, bliver oversat til lyd.

Der Hang zum Gesamtkunstwerk, Vandreudstilling, koncept udarbejdet af Harald Szeemann.

Grundlæggelsen af Freunde Guter Musik in Berlin (Siden 1983 ledet af Matthias Osterwold, siden 1992 i samarbejde med Ingrid Buschmann og Dieter Scheyhing).

Siden midt 80erne har mange kunstnere arbejdet mellem det visuelle og det akustiske. Uden for udstillings- og koncert-sfærerne udvikler lydskulpturer og lydinstallationer sig til mangefacetterede selvstændige former.

1984

Robin Minard forlader den traditionelle kompositoriske arbejdsform og vender sig mod installationskunsten: Music for Environment, Diffusion, Montréal 1984.

Tom Johnson udarbejder konceptet til radiostykket Signale, i de følgende år opføres et større antal radiostykker.

Claus Böhmler: Universum, høre- og talegarniture.

Luigi Nono: Prometeo (bearbejdning af eletro-akustiske og instrumentale dele 1985).

1985

Vom Klang der Bilder. Die Musik in der Kunst des 20. Jahrhunderts, udstilling i Staatsgalerie Stuttgart, koncept udarbejdet af Karin von Maur.

Zeit - Die vierte Dimension in der Kunst, vandreudstilling, koncept af Michael Baudson.

Klangskulpturen '85, Städtische Gallerie Würzburg.

Sarkis: La Chambre Sourde, Trio avec Piano, Viola d'amour, Flute de Guatemala.

Første Audio-Art-Symposium, Stuttgart, Folgeveranstaltungen 1986 Hasselt (Belgien), 1988 som en del af Ars Electronica i Linz.

Gunther Demnig begynder at bygge instrumenter til Infraschall.

Første Urban Aboriginals festival i Berlin, koncept udarbejdet af Matthias Osterwold.

1986

Ben Vautrier: Rêve d'Amour, Music for la Monte Young, grammofonplader som del af skulpturer.

Graham Weinbren og Robert Friedman: The Erl King, interaktiv video til Franz Schuberts Erlkönig.

1987

Bill Fontana: Første Satelliten-Ohrbrücke, Köln - i San Francisco på Acustica International, koncept udarbejdet af Klaus Schöning.

Temaet på Ars Electronica i Linz, er 'den frie lyd', koncept udarbejdet af Gottfried Hattinger.

Richard Teitelbaum, Golem I for computermusiksystem, et Work in progress opstår (bl.a. i form af en video-opera).

Basso continuo for ild og luft; Andreas Oldörp forsøger gennem afbrænding af piber at skabe en umiddelbar omsætning af lys til lyd. I de følgende arbejder blandt andre Singende Flammen (1988) og Quinte (1994) - brænder flammer i glasrør afstemt efter de omgivende rums størrelse. Flammerne frembringer gennem deres indre frekvens lys såvel som lyd.

ORF (Østrigs radio) opretter Kunstradioen (under ledelse af Heidi Grundmann) - som får en funktion svarende til den ved Studio für akustische Kunst ved WDR i Köln (ledet af Klaus Schöning), som først får sit navn i 1991.

Produktionerne bevæger sig fra hørespil til lydinstallationer.

1988

Jack Ox Symphonie nr. 8 (efter Anton Bruckner).

Liorenç Barber, første koncert for en bys kirkeklokker (Oteniente uden for Valencia, Spanien).

Udstillingen Broken Music. Artist's Recordworks, Berlin (i Gent og Grenoble i 1989). Koncept udarbejdet af Ursula Block og Michael Glasmeier.

Wolfgang Mitterer: Partitur für Sortisatio, für VC, Orgel und Computer, en kombination af samplede og spillede lyde.

1989-1990

Hanne Darboven: Opus 26 for strygekvartet.

1990

Bauhütte Klangzeit, Wuppertal, Festival og katalog. Koncept af Johannes Wallmann.

Rebecca Horn: Concert for Anarchy (Koncertflygel, metal og motorer).

Donaueschinger Musiktage præsenterer lydinstallationer; deltagende kunstnere i dette og de kommende år: Rolf Julius, Takehisa Kosugi, Christina Kubisch, Johannes Goebel, Bill Fontana, Josef Anton Riedl og Sabine Schäfer.

Sabine Schäfer begynder på Topophonien (tale, musik, elektronik og video).

Zbignew Rybczynski: Trauermarsch, videoklip til Chopins Klaversonate i b-mol.

Rybczynski vendte sig i 80erne fra eksperimentelle film til Classic Clip.

1991

Retrospektiv udstilling Video Time - Video Space over Nam June Paiks værker, Städtische Kunsthalle Düsseldorf.

Grundlæggelsen af Klang Art i Osnabrück. Koncept udarbejdet af Bernd Enders.

Sound Culture, Sydney (følgende i Tokyo 1993 og i San Francisco 1996).

1992

Uropførelse af John Cages One 11 and 103 (film og orkester) i Köln.

Andrea Sodomka benytter biofeedback-apparater til at arbejde med en sanselig overgang fra lys til lyd.

1993

Ingo Güttler, Wir messen nicht, wir raten (Granit og elektronik).

Jack Ox, Visual Performance of The Ursonate af Kurt Schwitters.

The Arts for Television - Image/ Theatre/ Literature/ Dance/ Music/ Television, udstilling i Museum of Contemporary Art, Los Angeles.

Mediale Hamburg første festival for mediekunst og mediefremtid, Koncept af Wulf Herzogenrath.

Steve Reich og Beryl Korot, The Cave, video-opera.

Grundlæggelse af Atelier des recherches et créations acoustiques, Espaces Nouveaux, Paris, ledet af Louis Dandrel.

1993-1994

Bill Viola, Video til Déserts af Edgar Varése, som oprindeligt havde planlagt den i kombination med en film.

Mauricio Kagel: Nah und Fern, radiostykke for klokker og trompeter.

1994

Wolfgang Mitterer: Waldmusik für ein Sägewerk, 3 skovarbejdere, sangstemme, dialekttale, 13 hakkebrædtspillere og højttaler.

Irrton, Berliner Gesellschaft für neue musik, Koncept udarbejdet af Sabine Sanio, Bettina Wackernagel og Susanne Winterfeldt.

Zeitgleich, udstilling i Hall og Innsbruck, første lydkunst-katalog med cd-rom, Koncept af Heidi Grundmann.

Klingende Dinge - Sounding Things, Udstilling på slottet Ottenstein (Östrig), Koncept af Gottfried Hattinger.

Multible Sounds, Festival i Maastricht på historiske pladser. Åbnes med Klangort af Johannes Schmidt-Sistermann for 8-stemmig a capella kor, offentligt rum og 24 indendørsområder.

1995

Sound Art 95, Festival i Hannovers byrum, Koncept af George Weckwerth, Robert Jacobsen og Hans Gierschik.

Horizontal Radio, Verdensomspændende radio og internetprojekt, Koncept af Heidi Grundmann.

Klangskulpturen, Augenmusik, Udstilling i Ludwig Museum, Koblenz, Koncept af Danielle Perrier.

SFB åbner sit Klanggalerie (Koncept af Manfred Mixner) med tableau I-III, Hørebilleder af Sabine Schäfer.

Johannes Wallmann: Glocken Requiem, Dresden, for 129 kirkeklokker, der leder tankerne hen på slutningen af anden verdenskrig.

Manos Tsangaris: Wortmühlen, Væginstallation; lys og luftmaskine.

Sonderton: Musik, Labyrinth, Kontext, Performance og Installation, Offenes Kulturhaus Linz, Koncept udarbejdet af Thomas Dézsy og Christian Utz.

Winfried Ritsch: House of Sounds, Lydarbejde på internettet.

Karlheinz Stockhausen: Helikopter Streichquartett.

1996

Det internationale musikinstitut i Darmstadt opfører i anledning af dets 50 års jubilæum et audiovisuelt projekt af Richard Kriesche og Simon Stockhausen, som indeholder en Video-konferencekobling mellem Darmstadt og Graz.