Hvad med ophavsretten?

Af
| DMT Årgang 74 (1999-2000) nr. 03 - side 73-73

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Vi har talt om den i årevis, nu begynder den for alvor at vælte ned over os. Fremtiden. Der er mange tegn på at det bliver voldsomt, og kravet til omstillingsevnen vil blive betydeligt. Vores hverdag, kulturlivet og informationsformidlingen kommer til at ændres drastisk. Den seneste kulturudredning fra Kulturministeriet fastslog, at vi vil bevæge os fra en offentlig monopolkultur til en individualiseret multimedie-kultur. Debatten om kulturpolitik vil få helt nye udspring og kulturlivet som helhed - samfundets samlede forestillinger om kultur og kunst - bliver mere og mere sammensat og nuanceret. Selve meningsdannelsen kommer til at tage sit udspring i de nye kommunikationsformer. Kunst vil flyde frit rundt i verden via netværkssystemer. I den forbindelse må man regne med, at ophavsretten bliver et af de vigtigste kampområder i fremtidens nationale og internationale kulturpolitik. For opfatter man kunst som fri kommunikation, der uden videre kan spredes via verdensomspændende netværk, så ophører ophavsretten. Vi ser allerede problemet nu, hvor retssager føres med henblik på at opretholde status quo.

I årgangens første nummer bragte vi en artikel af Karl Aage Rasmussen med overskriften Hvem ejer musikken? Ophavsretten er til debat i og uden for Danmark. Hvad skal man stille i stedet, hvis ophavsretten forsvinder? Hvordan skal kunstnere kunne holde skindet på næsen uden de indtægter, som ophavsretten giver? Det man savner i forbindelse med en beskrivelse af udviklingen af informationssamfundet og de dermed forbundne udfordringer som fx retten til at eje musikken eller ikke eje den, er en diskussion af konsekvenserne. Vi må generelt spørge kritisk til Internettets lyksaligheder - er det hensigtsmæssigt at øge mængden af informationer og dermed få vores allerede stærkt accellererede kultur til at accellerere endnu hurtigere? Ikke mange diskuterer det paradoksale i, at info-samfundet er truet af total indholdsløshed, hvor ethvert indhold bliver degenereret til en række tilbud om livsstil i et uoverskueligt kultursupermarked.

Karl Aage Rasmussens tankevækkende artikel har forårsaget kraftige reaktioner fra bl.a. komponister og forlæggere. Artiklen kommer på et tidspunkt, hvor KODA og Gramex netop har tabt en vigtig sag i Højesteret vedrørende brug af musik ved lukkede medlemsarrangementer (den såkaldte 'klubsag'). Er sagens udfald et signal om, hvilken vej udviklingen vil gå? I det seneste nummer af KODA-Nyt hedder det, at op mod 500.000 ulovlige musikværker i dag findes på computere, som er forbundet til Internet. I samarbejde med kunstnere og brancheforeninger har KODA derfor anlagt en række retssager mod ulovlige udbydere af links til ulovlige MP3-filer. Den heftige debat er ikke en storm i et glas vand. Der er meget på spil, og vi løser ingen problemer ved at forsøge at tie sagen ihjel. DMT bringer i dette nummer indlæg, der belyser problemet med faktuelle oplysninger, og vi bringer indlæg fra personer og institutioner, der beskæftiger sig med ophavsretslige spørgsmål.