Den 'nye danske kulturpolitik

Af
| DMT Årgang 76 (2001-2002) nr. 06 - side 234-234

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Til alle relevante institutioner, organisationer og kulturaktive

Jeg tror, det er svært at finde nogen inden for det danske kulturmiljø, der ikke er enige i, at den nuværende regerings mangel på kulturpolitik og kulturel bevidsthed er skræmmende og himmelråbende.

Jeg har i den seneste tid modtaget en hel del breve, der skal protestere over musikrådets forskellige beslutninger.

Disse klagebreve er stilet til musikrådet. Det er min klare opfattelse at det er den forkerte modtager, de stiles til.

Kulturlivet som helhed bør i den nuværende situation stå sammen om at klage, ikke til musikrådet, men direkte til politikerne. Det er dem, der har taget en forkert beslutning, som musikrådet er tvunget til at føre ud i livet, ganske givet meget mod deres vilje. Og hvis man stiler en klage til musikrådet, er der ingen politiker i den anden ende. Det er politikerne, der skal mærke konsekvensen af deres handlinger. Jeg vil derfor opfordre alle til, konstant at sende breve til, forsøge at arrangere møder med kulturministeren, uanset om det lykkes eller ej. Desuden hele tiden forsøge at få pressen i tale, helst med konkrete eksempler på de fatale følger af kulturpolitikken eller manglen på samme. Det er den eneste spinkle mulighed vi har for at gøre noget.

Hvis alle bare forsøger at redde deres eget skind, så bliver det hestene, der bides om den tomme krybbe, og det er kun politikerne tjent med, for så bruger vi energien det forkerte sted. Hvis det lykkes at få musikrådet til at omgøre den ene beslutning, så resulterer det jo bare i, at der spares yderligere et andet sted, da mængden af penge, der skal spares, jo er den samme.

Jeg må derfor virkelig opfordre alle til at tænke så helhedspræget og loyalt som overhovedet muligt i denne forfærdelige situation.

Man kan også udtrykke det positivt og sige, at når det er lykkedes at få regeringen til at tvivle på deres ellers meget faste beslutning om nedlæggelse af menneskerettighedscenteret, så kan det måske også lade sig gøre at få dem til at indse, at deres minimale besparelse på kulturbudgettet set i forhold til det samlede nationale budget på 150 milliarder er en katastrofe på lokalplan, men at en fjernelse af besparelsen vil være en minimal justering af det samlede budget.

En genoplivelse af noget gammel tresser-ånd ville måske være på sin plads her i disse egotider.

Jeg vil foreslå at man laver en koordineret kampagne, hvor kulturminister og presse i en jævn strøm forsynes med argumenter for og konkrete historier om hvorfor disse nedskæringer er så katastrofale.

Det er utrolig vigtigt, at alle indsigelser holdes i en sober tone med gennemtænkt argumentation og dokumenterbare eksempler.

Jeg vil gerne stå for denne kampagne, og alle der er interesserede kan henvende sig til undertegnede.

Karsten Fundal
Primulavej 3, 2720 vanløse.
Tlf: 38115996"

Årgang 76/2001-2002, nr. 06