Kunsten kommer til videnskaben

Af
| DMT Årgang 77 (2002-2003) nr. 01 - side 8-10

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Den gamle frimurerloge i Klerkegade, som nu danner de ydre rammer om musikvidenskaben, lukker både døre, ører og øjne op for kunsten og har inviteret projektet Maps København indenfor.

En af komponisterne bag projektet, engelske Juliana Hodkinson, har siden 1993 har været fast bosat i Danmark. Udover at arbejde som komponist er Hodkinson også ph.d.-stipendiat på Musikvidenskabeligt Institut. Det var her, på hendes lille kontor i det fjerneste hjørne af bygningen, vi mødte hende til en snak om landkort, noder, blokfløjteperformere og meget mere.

Maps i Australien

Hodkinson fortæller, at Maps første gang blev opført i Australien, nærmere bestemt på Rådhuset i Melbourne i november 2000. I oktober 2002 vil kunstnerne fra denne opsætning flytte konceptet til Musikvidenskabeligt Institut og lade instituttet udgøre rammen for Maps.

Komponistens grundlæggende motivation for projektet er at undersøge og bryde rammerne for de traditionelle koncertopførelser, og det blev i samarbejde med den australske komponist David Young, at projektet i 1999 begyndte at tage form. Ved at inddrage kunstnere fra andre genrer og kunstformer end musikken, opstod tætte samarbejder med blandt andre scenografen Louise Beck, litteraten Cynthia Troup og filmskaberen Louise Curham.

Hodkinson mener, at Maps hverken er en teaterforestilling, en koncert, en film, et lydarkiv eller en performance, men lidt af det hele - og det på én gang! Det er en vandring gennem alle tilgængelige hjørner af det gamle hus i Klerkegade - gennem cykelkælder, kantine, trapper, øvelokaler, kontorer, forelæsningssale, koncertsale og bibliotek.

Kort som koncept

Ud fra fælleskonceptet Maps skulle en forestilling/koncert sættes sammen, "med det formål at udvikle nye retninger inden for kunst og opførelse, og bogstaveligt talt skabe et nyt rum for deres musik".

Inden vi besøgte Hodkinson, havde vi naturligvis på forhånd gjort research og havde fundet ud af, at Maps er engelsk, det betyder kort, og slår man kort op i nudansk ordbog kan man læse:

Kort I -et, plur. d.s. (gennem plattysk kort fra græsk khártes, papir, jf. kardus, karte) papir el. pap: adgangs-, brev-, tog-, visitkort; om spillekort: kigge én i kortene (overf.) undersøge ens forehavender nøje; lægge kortene på bordet (overf.) meddele sine planer, tanker; spille sine k. godt (overf.) udnytte sine chancer el. evner godt; sætte alt på ét k. (overf.) sætte alt ind på ét forsøg; - om geografiske og astronomiske grundrids: land-, stjerne-, søkort o.l.; et k. over København.

Så det var altså ud fra dette koncept, at de ville skabe deres nye rum til musikken! Javel ja! Men Hodkinson syntes fattet og forklarede, at de rent faktisk vil lade publikum kigge dem i kortene. Frem for at vise publikum det, de normalt forbinder med færdige værker, viser Maps i stedet kunstneriske processer frem. Flere af værkerne handler om at gøre sig parate til opførelse, og publikum vil dermed opleve et andet lag af musikken og dens tilblivelse end det slutresultat, de normalt oplever i koncertsalen. Derfor vil man i Maps kunne opleve øvende ensembler, virtuosens opvarmning før koncerten og flittige studerende, der vil fylde øvelokalerne med musik, som man tror, man genkender, men så alligevel ikke ...

Bogstaveligt talt vil man i forestillingen også opleve musikerne lægge deres kort på bordet og "meddele publikum deres planer og tanker". Partiturerne er for en gang skyld ikke hemmelige, men vises til publikum på store overheads. For måske første gang ser koncertgængeren forholdet mellem det, musikeren spiller efter, og det der musikalsk formidles videre til publikum. Partiturerne er ikke normale nodeskrifter, men udgør både aftegning af kystlinjer, militærkort over Japan og filmprojektioner. I Maps er partiturerne ikke kun skabt for musikkens rettesnor, men bliver med projektionerne også rummenes udsmykning eller scenografi.

Alt bliver sat ind på ét kort! Ved at lægge lag af partiturer - kort - oven på hinanden, bliver det nemlig muligt at vise de forskellige instrumenters stemmer samtidigt. Musikerne bliver udfordret, improvisation bliver krævet, og den enkelte udøver skal spille netop sit kort, så godt, at eksempelvis 'skæringen af jernbanen med kystlinjen' får det rette udtryk.

I vandringen gennem universitetets arkiver og gange kortlægger og udforsker Maps den gamle bygning. Huset, som til dagligt er ramme om videnskabelig dokumentation, arkivering og forskning i musik bliver ved brug af bygningens egen historie, en teatralsk forelæsning og ved publikums vandring gennem alle tilgængelige hjørner og kroge af bygningen også selv kortlagt.

Hvem er med?


Maps byder ikke kun på flittige studerende og glade amatører, men præsenterer også solister som pianisten Katrine Gislinge og slagtøjsspillerne Thomas Sandberg og Henrik Larsen. Fra udlandet kommer blokfløjteperformeren Natasha Anderson, performeren Mutsuko Hemmi og kvarttonevirtuoserne violinisten Yasutaka Hemmi og cellisten Caerwen Martin. Poul Borums gamle musikarkiv, som MI i al hemmelighed huser, vil ligeledes indgå i forestillingen.

Kort og godt: Maps er altså et projekt, der som et almindeligt landkort vejleder (men måske også vildleder) publikum på deres opdagelse i bygningen. Ved at iscenesætte, lyssætte, klippe op og sætte sammen, hjælper Maps os til ikke kun at se bygningen med nye øjne, men også til at udforske koncertsituationen og dens tilblivelsesproces.

Af KAMILLA HJORTKJÆR OG SANNE KROGH HANSEN

Fotos: Kamilla Hjortkjær og Sanne Krogh Hansen. Fotomontager: Beyer/Burt.

Maps København produceres af Kokon (København), i samarbejde med Aphids (Melbourne), DR, Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet samt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Forestillingen er støttet af Kulturministeriets Udviklingsfond, Kodas båndmidler, Københavns Kommunes Kulturfond, Kort-og-godt, City of Melbourne samt Arts Victoria.

Information kan findes på www.hum.ku.dk/musik/maps samt på www.dr.dk/nymusik under hele forestillingsperioden. Eller kontakt Kokon på tlf. 35 32 27 89, Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, 1308 København K.

Facts

Hvor:

Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, 1308 København K

Hvornår:

23. - 26. oktober 2002, ons. - fre. kl. 20.00,
lør. kl. 17.00

Billetter:

DR-butikken tlf. 35 20 62 62 eller Billetnet tlf. 70 15 65 65 samt ved indgangen; billetsalget starter d. 1. september.

Pris:

kr. 150,- (et begrænset antal billetter sælges til studerende til halv pris en halv time før forestillingen). Kun 100 pladser pr. forestilling.

Juliana Hodkinson

er født i 1971 i Exeter i England, men kom i 1993 til Danmark for at modtage undervisning af Hans Abrahamsen og Per Nørgård. Hodkinson har en MA i musik og filosofi fra King's College, Cambridge (1993), en MA i japanske studier fra Sheffield University (1997) og er fra 2002 ph.d.-stipendiat på musikvidenskab ved Københavns Universitet, hvor hun vil undersøge fænomenet stilhed i musik. Hodkinson har modtaget både danske og udenlandske priser og legater, bl.a. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Louise Beck

Scenografen er født i 1965. Beck er uddannet scenograf fra Statens Teaterskole og har siden særligt arbejdet med musikteater som sin primære udtryksform. Ud over at stå for hele det visuelle koncept og scenografien på Maps er hun også kunstnerisk leder for Opera Nord, der blev stiftet i 1995. Her har hun bl.a. stået bag forestillingerne Gudruns 4. sang (1996) og Gilles Requiem (1999). Louise Beck har desuden undervist på Statens Teaterskole.