Debat

Af
| DMT Årgang 77 (2002-2003) nr. 04 - side 143-144

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Kunstkritikk

Mand til mand

Nedenstående meningsudveksling mellem komponisten Morten Skovgaard Danielsen og DMT's kritiker Casper Brønnum Cordes fandt sted uden for spalterne i anledning af seneste nummers cd-anmeldelser. Kritik af kritikken kan med fordel finde sted i bladets spalter eller på vores hjemmeside, hvorfor vi med deltagernes accept trækker synspunkterne ind i spalterne. Red.

-- Original Message --

From: Morten Danielsen

To: casper.cordes@get2net.dk

Sent: Thursday, November 14, 2002 7:51 PM Subject: mand til mand

Det er mig en stor fornøjelse at erklære dig for en formidabbel skribent og en - med komponister strækkende fra Nørgård til Hørsving - komplet idiotisk anmelder. Du besnæres af dit vid. Du fristes udenom - ikke i stand til at lytte. Tænke tænke. Dit bid er så stakkels som det er blodigt. Din frækhed over alle grænser - så USKOLET at man brækker sig over alle de studentikose udladninger, du slynger i trykken.

At anmelde er at sætte sig ind i tingene - "så langt jeg pt er nået ..." - der findes ikke nogen kontrabas eller noget glokenspiel på Shotgun Diary lige som du ikke har forudsætninger til at informere dig om tidligere anmeldelser af underskrevnes "værker" - hvordan overhovedet referere til No Weapons ... som et værk? Det er et one-take din skide svagtænker og der er ikke tale om noget mord eller forsøg på det "perfekte" - skal du fortsætte som sekretær bør du begribe sammenhænge - at een reaktion (læs om min første cd) - begribe det usædvanlige i at blive udnævnt som emblematisk for en generation - du er ikke engang kommet af sutteflaskestadiet. Pis hjem og læs på lektien. Ingen har nogensinde rejst monumenter for anmeldere - kun de bedste går an.

I denne kategori forfejler du. LYT. ikke TÆNKE. Og så pis med dit Hostenummer - skulle jeg sige noget om det ville det gå i retning af: Primaterne tilbage på Kons. - hvor de forøvrigt hører hjemme.

Morten Skovgaard Danielsen

From: Casper Brønnum Cordes

To: Morten Danielsen

Subject: Re: mand til mand

Date: Thu, 14 Nov 2002 21:57:38 +0100

Kære Morten Skovgaard Danielsen.

Hvordan kan man gå så galt i byen? Jeg spekulerer på, om jeg har drevet ironien så vidt, at mine pointer, som er helt igennem positive, og som det var meningen skulle fremhæve Shotgun Diary som netop to the point, er røget helt hen over hovedet på alle og ikke kun dig. Jeg kan godt se, at hvis man ikke ser ironien i de to første spalter, som skal fremhæve det ukategoriserbare i din musik som noget positivt, så misser man de positive pointer i tredje spalte, hvor sætningen "Der er en befriende uformidlethed over værket", skulle fjerne alle forstillinger om, at det første skulle være ment negativt. Når jeg skriver, at jeg er kommet så langt "pt.", er det for at sige, at der stadig er mere at komme efter. Og når jeg til næstsidst tager fat på at skrive om enkelte kritikpunkter, skulle det være klart, at resten jeg har skrevet ikke er ment som kritik. Og de kritikpunkter "opvejes dog langt", skriver jeg, af, og så nævner jeg skæringer, eller hvad du vil kalde det, som netop skulle fremstå positivt.

Det giver jo ikke mening at skrive på en måde, hvor pointerne slet ikke kommer igennem. Og hvis det er en generel tendens, og det altså ikke kun handler om, at du som den eneste ikke har fattet pointen, så må jeg jo overveje at bringe det her svar, som det er eller i en redigeret form, i næste DMT.

Og tak for kontrakritikken (dette sagt uden ironi). Jeg er klar over, at jeg er i en position, der fører til øretæver. Men jeg har tænkt mig at fortsætte, også selvom det skulle gå ud over mine egne muligheder. Der er stærkt brug for kritik inden for den såkaldte nye musik, og det, vel at mærke en kritik, som går længere end til fungere til at sælge flere cd'er. Selvfølgelig skal den kritik ikke forfejle sit mål. Det har muligvis været tilfældet i min anmeldelse af din cd.

-- Original Message --

From: Morten Danielsen

To: casper.cordes@mail.dk

Sent: Friday, November 15, 2002 10:23 AM Subject: Re: mand til mand

Ligeså kære Casper Cordes, - det er sandsynligt at jeg gik over den famøse streg (so what? en hurtig disputs fremmer ...) - ja, bring denne konfrontation i næste nummer hvor græsset gror over som et - lad os kalde det - nybrud mellem anmelder og objekt for hvad jeg egentlig gjorde var at reagere som anmelder selv på hvad jeg stadig ikke begriber som dine pointer. Måske man i din/min position skulle veksle ord før ordet i dets - tilstået - nøgne pragt bringes andre i meningsdannelser eller som du skriver "... ikke for at sælge". Mit raseri er dyrisk. Det vandrer fra den ene side af buret til den anden som en halvtæmmet løve.

Jeg kan hermed slutte at kunst - som den kalder sig - er det rene, overflødige vrøvl. Jeg begriber ligeså lidt af min hosten og vrælen som du. Jeg ved kun at den var nødvendig. Historien bag glipper ud og ... og hvad? Du spiller din rolle som en forvirret sufflør overfor en vingeklædt ballerina. Du ved ikke hvad du har med at gøre - akkurat som hun. Spørg dig selv hvem du er i situationen. Et offer? Et orakel - nej! Ligeså smal som jeg - forbandet til at tage et initiativ - om det reciteres i akademisk omstændelighed eller som brølet hvor hver sats rummer en gyldig indskydelse - man skærer i kødet og det bløder eller ... eller hvad? Denne dialog ender i et hav af forståelse for netop forståelsens simple element: Det ikke at gribe hvad enten man sender eller fanger.

I al venskabelighed.

Morten Skovgaard Danielsen"

Årgang 77/2002-2003, nr. 04