Om Sonning-prismodtager 2003 György Kurtág

Af
| DMT Årgang 78 (2003-2004) nr. 01 - side 7-7

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

György Kurtág er født den 19. februar 1926 i Lugoj i Rumænien. Som barn lærte han at tale alle sin fødebys tre sprog - ungarsk, rumænsk og tysk. Den første kompositionsundervisning fik han i Timisoara af Max Eisikovits, og i 1942 komponerede han sit første stykke, en suite for klaver.

I september 1945 krydsede han - ligesom Ligeti - illegalt grænsen for at kunne komme på Franz Liszt Musikakademiet i Budapest, hvor han studerede indtil 1955 - komposition hos Sandór Veress, klaver hos Pál Kadossa og kammermusik hos Leo Weiner. I 1948 blev han ungarsk statsborger, og året efter fortsatte han sine kompositionsstudier hos Pál Jardanyi og Ferenc Farkas.

Kurtág mindes, hvordan hans verden bogstavelig talt faldt fra hinanden, da russerne invaderede Ungarn i 1956. Men da det i 1957 blev muligt at rejse, tog han til Paris for at studere hos psykologen Marianne Stein. Hun havde specialiseret sig i at arbejde med kunstnere, og hun fik ham til at koncentrere sig om mindre enheder, som kommunikerer på deres egne betingelser og ikke udelukkende inden for større sammenhænge. Dette var sandsynligvis mere afgørende for dannelsen af Kurtágs stil end lange kompositionsstudier ville have været. I øvrigt fulgte han i Paris også Milhauds og Messiaens kompositionsklasser. Siden begyndelsen af hans karriere har Webern og Bartók haft afgørende betydning for Kurtágs måde at tænke musikalsk på.

Efter et kort, men afgørende vigtigt besøg hos Stockhausen, vendte Kurtág tilbage til Ungarn i 1958, hvor han blev den første komponist der etablerede en personlig stil efter Stalin-tidens kunstneriske restriktioner. Fra 1960-68 arbejdede Kurtág som repetitør ved Budapests Nationalfilharmoni, derefter blev han professor i klaver og kammermusikdocent ved Musikakademiet i Budapest.

I 1973 modtog Kurtág den ungarske stats Kossuth-pris, i 1987 blev han medlem af Bayerns Kunstakademi og Berlins Kunstakademi, 1993-95 var han Berliner Filharmonikernes composer-in-residence (til dem komponerede han orkesterværket Stele), 1994 fik han den østrigske stats pris for europæiske komponister, og i 1998 modtog Kurtág den tyske Siemens Musikstiftelses store musikpris.

Musikken

Kurtágs musik er radikal, den lyder ikke som nogen anden musik, den søger og afslører musikkens rødder. Næsten alle hans værker er korte med en tæthed i udtrykket, hvor alt er i balance. Han har komponeret omkring et halvt hundrede værker.

Kurtág har valgt især at dyrke kammermusikken og miniaturen, fragmentet - men somme tider bygger han en større cyklus op af mange korte satser. Mange af hans vokalværker er til digte af Rimma Dalos, en kvindelig russisk digter som bor i Budapest, fx Den afdøde frøken R. V. Troussova's budskaber (1976-80) for sopran og orkester - et værk i 21 satser, som placerede Kurtág som en af de internationalt set mest interessante komponister.