Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 8 (1933) nr. 02 - side 37-38

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

MEKANISK MUSIK

VED MAG. ART. JURGEN BAL2ER OG TORBEN GREGERSEN

Forkortelser: Cl.: Columbia (AIS C. Stagsted og Co.).
Decca.: (The Scandinavian Decca Agency).
Pol.: Polydor og Polyphon samt Br.: Brunswick (Nordisk Polyphon A/S).

111 Beethoven: Sonate for klaver, eisnioll, ol). 27, 2. (13o1. 66674-75.) (2 plad e r å k r. 6,5 0.)

En optagelse, der stitr ualmindelig klart. Klanglig set kan man gøre den indvending, at flyglet lyder noget »nasalt«, hvad der forøvrigt er tilfældet med mange tyske klaveroptagelser. Willielm Kempff, hvis indspilning af »Pathétique«-sonaten vi tidligere har omtalt, spiller her mere behersket, ikke så rubato som i den førnævnte optagelse.

11 Liszt: Klaverkoncert nr. 1, es-dur. (Pol. 66750-52.) (3 plader å 6,50 kr.)

Denne optagelse er indspillet af Brailofski og viser atter en gang hans tekniske mesterskab og beherskede temperament, (ler her virker så velgørende. På tredje plade findes desuden den 3. nocturne i as-dur. Optagelsen er teknisk god.

11 César Franck: Sonale, a-dur, for uiolin oy klaver. (Pol. 95216-19.) (4 plader å 6,50 kr.)

Det er med største glæde, man hilser optagelsen af dette betydelige og karak

teristiske værk, så meget mere som det er en teknisk set meget afstemt gengivelse med et fortræffeligt, klangligt forhold mellem violinen og klaveret, der spilles henholdsvis af Shin-ichi Suzuki og Manfred Gurlitt. En lidt løjerlig idé at lade en japaner spille Franek. Resultatet er for (le lyriske partiers vedkommende smukt, hvorimod det Franekske fantastisk-patetiske recitativ ikke er eruptivt nok.

/1 Igor Stravinski: »Historien om en soldat«. (Cl. LFX. 263-65.) (3 plader å 6,50 kr.)

Med »L'histoire du soldat« (1918) begynder en ny epoke indenfor Stravinskis produktion, forskellig fra de store orkesterkompositioner i perioden 191013, men også forskellig fra de russiske sange og russisk-prægede værker fra ti(len 1914-17. Det er ikke blot i det ydre, i den kammermusikalske besætning, at forskellen viser sig; den ytrer sig helt ned i de musikalske elementer, i melodik og rytmik. Ernest Ansermet, Stravinskis foretrukne interpret blandt dirigenter, havde fra sin turné i amerika, 1915-16 med den russiske ballet hjembragt nogle af de første jazz-noder til Europa og Stravinski studerede med levende interesse dette materiale. Måske stammer den egenartede orkesterbesætning: klarinet, fagot, trompet, basun, violin, kontrabas og slagværk, fra denne påvirkning. Det er også interessant, at af de tre danse, der forekommer i »Historien«, er den ene en rag-time, netop modedansen fra jazzens første tid, og en dans som Stravinski stadig vender tilbage til. (Rag~time for 11 instrumenter, Piano rag music).

Stravinski har til denne optagelse sammenstillet de enkelte kompositioner til én suite, uden hensyn til den rækkefølge hvori de forekommer i stykket. Udeladt er kun musikken til 1. billedes 3. scene (en delvis gentagelse af i scene), den lille koral og djævelens, sang. Optagelsen er af en fabelagtig fuldendthed såvel musikalsk som teknisk. Et så vanskeligt lydproblem som slagværket er løst til fuldkommenhed. Ensemblet er udvalgt af Stravinski blandt Frankrigs bedste musikere og ledet af ham selv.

/1 Den mest typiske repræsentant for (len engelske jazz er i øjeblikket Rog Fox. Arrangement, spillemåde og optagelsesteknik er lige fuldendte, hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at høre en af hans sidste plader, »Always in my heart« (Decca F 3334, kr. 3,00). Det er en fornøjelse for en gangs skyld at høre en så god tango som »Good-bye, Argentina« (Br. A. 1398, kr. 3,50), spil

let af Don Albertos argentinske tangoorkester med den rigtige besætning (violiner, harmonikaer). Af månedens øvrige interessante plader må Mills brothers: »Dirt dichin daisy« (Br. A 9343, kr. 3,50) nævnes. De er her gået bort

fra den overdrevne brug af instrumentimitation og har fået en mere samlet klang på sangen.

RADIO - GRAMMOFON

Erik Tuxens orkester er uden tvivl det bedste danske jazzorkester for øjeblikket. Ved en radiokoncert i midten af januar opførte det en del ting, som man desværre endnu ikke får at høre hver dag. Særlig lagde man mærke til »Københavner-rapsodi« af Leonard, fortrinlig spillet, kun generet lidt af en uheldig mikrofonopstilling. Bedre gik »Black rhythm« og »1 nattens stilhed« igennem, begge med refræn sunget af »de 3 rhythm girls«. Den sidste melodi i samme udmærkede udførelse er nu kommet på en plade (Pol. XS 50181, kr. 3,50), som desværre skæmmes af en optagelsesteknisk fejl for trompeterne,,, vedkommende. Endelig må nævnes en morsom plade, Tuxen har indspillet med refrænsang af »de fem syneoper«: »Filmsstrimler« (Pol. XS 50190), en revy over de kendteste tonefilmsnielo(lier, som jo ikke udmærker sig ved særlig høj kvalitet. Det bemærkelsesværdige ved pladen ligger altså ikke i melodierne, men i sammenstillingen o,1, arrangementet af dem. Læg særlig mærke til »Glemmer du?«. Trods melodierne, en god plade.