En ny klaverskole

Af
| DMT Årgang 8 (1933) nr. 07 - side 166-167

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

EN NY KLAVERSKOLE

Der er ingen Tvivl om, at den Klaverskole, som Olaf Jacobsen og Otto Mortensen har udgivet paa Wilhelm Hansens Musikforlag udfylder et stort Savn hos Klaverpædagogerne, herhjemme. Især i de senere Aar, hvor Musikundervisningen er ledet ind under nye, mere moderne Former, har det været vanskeligt for Lærerne at samle Stof - ikke mindst paa Grund af Valutaforholdene, der næsten har gjort det umuligt for Eleverne at anskaffe tyske Noder. Derfor er det rart, at man i Klaverskolen foruden en hel Del nye ukendte Melodier finder nogle af de bedste Ting fra forskellige tyske Hefter som: Allerlei Volkslieder - Woels Klavierbuch - Der erste Bach - Haydn: Kleine St Ucke og flere Melodier fra J,5des Samlinger.

Læreren maa fra Begyndelsen gøre sig klart, at denne Klaverskole ikke, som man ellers er vant til, gaar progressivt frem, saaledes at hvert nyt Stykke er sværere end det foregaaende. Det Princip, hvorefter den er bygget op, er i sig selv ganske nyt. Igennem 13 Kapitler føres Eleverne ved Hjælp af ganske korte Folkeviser ind i de vigtigste Foreteelser indenfor Musikken. Gradvis bygges Tonerækken op. Først Treklangsmelodier - saa femtonig Dur - femtonig Moll, - Ledetonen tilføjes og til Slut VI Trin. Videre ledes Eleven ind i Modulation og i de forskellige Mollformer. I sidste Kapitel naar vi frem til selve Kirketonearterne. Blandt de Eksempler paa Kompositioner, der har Kirketonearterne som Grundlag, findes her nogle af de gamle danske Folkeviser, som Børn (og forøvrigt Voksne med) saa sjældent. faar Lejlighed til at lære at hende.

Resten af Klaverskolen er frie Kompositioner, der spænder fra det 16.-17. Aarh. og lige op til Romantikken for saa at slutte med nogle moderne Stykker udelukkende af danske Komponister.

Man forstaar, at dette i allerdybeste Forstand er en »Musikskole«, der ved Hjælp af Klaveret fører Eleverne ind i selve Musikken; og vi, der i de senere Aar har eksperimenteret med at finde den bedst mulige Form for Børneundervisning, finder her de fleste af Problemerne løst. Hermed er dog ikke sagt, at Pædagogerne blot kan stille Bogen op paa Nodestolen og saa give for - Stykke for Stykke -

Klaverskolen kræver et stort personligt Arbejde af Læreren. Dels med at finde gode Svar paa de ikke altid helt lette musikalske Spørgsmaal, der forekommer; og dels med at transponere Melodierne til alle mulige Tonearter (hvad der jo ofte falder Læreren mere besværligt, end Børnene). Som Udgiverne gør opmærksom paa, er det Meningen straks fra den første Time at lade Eleverne transponere. I Modsætning til tidligere Klaverskoler føres Eleven altsaa ikke langsomt og højtideligt op mod de frygtindgydende syv Krydser og b'er; men gaar straks modigt løs paa de sorte Tangenter. For de Lærere, der ikke selv har prøvet at opøve Børns relative Nodelæsning, synes det maaske vanskeligt, men Erfaringen viser, at selv uden Hørelære som Grundlag falder Transposition Børn ganske naturligt. Ogsaa med at udvaelge de Stykker, der passer bedst for de forskellige Elever, faar Læreren et personligt Arbejde. Klaverskolen har et meget stort Udvalg af Folkemelodier, maaske for stort, da Stykkerne let forekommer lidt ensformige; men saa kan de Melodier, man ikke gennemarbejder helt, even.tuelt bruges til Opøvelse af prima vista Spillet.

Man skulde synes, at Begyndelsen (de første 12 Stykker) kunde være gjort lidt morsommere. De første Undervisningstimer betyder saa meget for Børn. De møder som Regel med store Forventninger om at kunne spille, naar den første halve Time er gaaet, og en lille Treklangsmelodi kan man altid lære dem, vel at mærke, naar der er Tekst til, og Melodien ikke springer saa meget som Nr. I i Skolen.

Naturligvis er det vanskeligt efter 14 Dages Forløb at kunne udtale sig om, hvad Børnenes egen Mening er om deres nye Bog; men de otte af mine Elever (ikke Ny-Begyndere), der siden den 1. September har spillet i den, er saa afgjort meget begejstrede. Især fordi Stykkerne er saa korte. Børn trættes hurtigt, og naar et Stykke foruden at være vanskeligt ogsaa er langt, taber de Taalmodigheden, men et Stykke paa 4 eller 8 Takter, om der saa ogsaa, staar 7 b'er foran, gaar end ikke den dovneste Elev af Vejen for.

Det eneste Punkt, hvor Klaverskolen skuffer lidt, er i den danske Afdeling. Havde det mon ikke været bedre at udelukke nogle af de ret ligegyldige Stykker til Fordel for enkelte af Carl Nielsens: Femtonige Smaastykker eller eventuelt nogle udenlandske moderne Ting? -

Men *dette er kun Bagateller imod den Kendsgerning, at vi nu har f aaet en musikalsk og interessant Klaverskole, der uden Hensyn til gamle eller nye Undervisningsmetoder kan bruges af alle.

Else Printz.