Opmuntrende kendsgærninger

Af
| DMT Årgang 8 (1933) nr. 08 - side 188-189

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

OPMUNTRENDE KENDSGÆRNINGER

-- Det engelske radioselskab. B. B. C. i London har ønsket i indeværende måned at transmittere en af den danske statsradiofonis koncerter. Den ærefulde opfordring er naturligvis blevet modtaget med stolthed af radiorådet, der som bekendt, består af en række prominente erhvervsdrivende såsom præster og rigsdagsmænd, og som har glædet sig over nu for alvor at have fået lejlighed til at vise lytterne i England, hvad dansk musik formår. Resultatet af langvarige og samvittighedsfulde overvejelser er blevet, at der foranstaltes en koncert med klassisk og romantisk Wienermusik, ledet af kapelmeister Fritz Nifahler. * Den russiske pianist Wladimir Horo Nvitz spillede ved en af sine koncerter her som extranumer den bekendte lille vals i as-dur af Brahms, i hvilken anledning »Berlingske tidende« i sin anmeldelse af koncerten konstaterede, at denne kunstner ikke er en god Schubertfortolker. Da man imidlertid opdagede den iøvrigt særdeles undskyldelige lapsus, meddelte bladet senere, at det skyldtes den omstændighed, at Horowitz havde spillet det pågældende stykke sådan, at man måtte tro, det var af

Schubert. Jamen når han spillede

et stykke af Brahms så »schubertsk«,
at anmelderen troede, det var Schubert,
skulde man så ikke tro, at han netop
forstod at spille Schubert, selv om det
altså slet ikke var Schubert?
* Hans majestæt kongen har under 28.
september tildelt komponisterne Hakon
Børresen og Peder Gram dannebrogsmændenes hæderstegn. Motivet ubekendt.
* For at imødekomme publikums smag
vil statsradiofonien, der hidtil har placeret koncerterne i serien »Vor tids danske komponister« klokken halv elleve
om aftenen, forsøgsvis henlægge denne
afdeling til tiden mellem tre og fire om
morgenen. Dersom det derefter viser
sig, at der ikke desto mindre stadig er
publikum til disse udsendelser, vil serien helt blive opgivet.

* For at fastslå den himmelvide forskel mellem vore bedste hjemlige kunstnere og anden eller tredie rangs udenlandske solister er det efterhånden blevet sædvane blandt såvel offentlige som private musikinstitutioner at honorere disse sidste med summer, der ligger mangedobbelt over, hvad man mener at danske udøvende kunstnere bør tage til takke med. Det må formodes, at valutakontoret i overensstemmelse med regeringens gode socialdemokratiske teorier således systematisk begunstiger en jævn og stadig tilgang til et indenlandsk kunstnerproletariat.

* »Samfundet til udgivelse af dansk musik« modtager af statskassen som udtryk for det offentliges anerkendelse af foreningens fortjenstfulde udgivervirksomhed, et årligt tilskud på 310 kroner. Takket være denne påskønnelse af et for danske komponister yderst vigtigt anliggende, vil det for den nævnte sum mulil Ivis kunne lykkes foreningen fremtidig at udvide sin virksomhed, idet beløbet så vidt skønnes vil kunne dække trykningen af en enkelt stemme af et slørre orkesterværk.

* Forskellige orgelinteresserede vil med interesse have fulgt diskussionen i »Dagens nyheder« om grundtvigskirkens orgel. Især har bladets musikkritiker hr. Felsings modige indlæg fundet megen forståelse hos alle virkelig sagkyndige. Hr. Felsing har nemlig, skønt han er ansat som orgelkonsulent hos orgelfirmaet Starup, ikke taget i betænkning at anbefale dette firma på bekostning af et -andet, ligeledes navngivet firma. En sådan optræden fra hr. Felsings side vil selvfølgelig meget let kunne misforstås, så meget mere grund er der til at respektere den saglige interesse, der har fået hr. Felsing til at trodse al lav mistanke ved at handle, som han har gjort. * I anledning af musikkritiker H. S.s omhyggelige målinger af de forskellige klassiske og romantiske komponisters indbyrdes størrelse, der som sidste resultat har givet, at Grieg (der var en lille mand) kun er en tomme høj, er vi blevet anmodet om at oplyse, hvor stor H. S. selv er.

Det må betragtes som givet, at også H. S. er en meget lille mand, vanskeligere bliver spørgsmålet om, hvor lille han er, idet det i nogen grad afhænger af, om man betragter ham fra oven nedad eller fra neden opad. I første tilfæl(le bliver H. S. en tom, forstørret kvint, den sidste mere velvillige synsmåde giver som resultat en formindsket kvart

(om tomme eller centimeter er i denne sammenhæng mindre væsentligt) - Spørgsmålet om, hvor meget H. S. er formindsket, må i overensstemmelse

med almindelig musikalsk praksis besvares med en halv tone, men forskellige fremragende musikalske personligheder hævder på vor forespørgsel, at h. S. stadig bliver mindre og mindre, således at han i øjeblikket er formindsket med både takt og tone.

Pebberfuglen.