Merkwürdige Orten zum Plattenauflege

Af
| DMT Årgang 81 (2006-2007) nr. 04 - side 118-118

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Podcast om Else Marie Pade

Annonce

Edition S-annonce

»Det, vi oplever i de seneste år, og måske især inden for det produktionsmiljø, der har med kompositionsmusik at gøre – men bestemt ikke som et isoleret fænomen inden for dette miljø – er mere end bare den almindelige (formelt set) æstetiske udvikling af en kunstart. Det er et decideret opbrud. Opbrud fra genrer og udtryksformer og kunstarter. Men måske mest radikalt: opbrud fra kunstarternes elitære isolation og (selv)definition ud fra et veldefineret produktionsmiljø.«

Sådan skriver museumsinspektør på Samtidsmuseet i Roskilde Morten Søndergaard på de følgende sider. Det er en nærmere præcicering af dette nybrud, vi forsøger at pejle os frem til i DMT i årgangens numre. Søndergaard skriver om de gamle produktionsmiljøer, der har udspillet deres rolle, med aktører, der nu må orientere sig helt anderledes: De skal med et fint ord lære at navigere i et transdisciplinært felt. Hvad det går ud på giver Søndergaard bud på fra én vinkel.

Fra en anden og mere praktisk operatørvinkel skriver Rasmus Adrian i artiklen Fra elfenbens- til kontroltårn – nye kompetencer til dansk musikliv om nye krav til operatører, der nu skal have en bred vifte aff kompetencer for at imødegå aktuelle krav og forventninger. Forfatteren argumenterer for, at det er afgørende for fremtidens klassiske musikliv, at vi begynder at stille skarpt på, hvordan de sidste led i musikkens værdikæde professionaliseres, dvs. ledelse, administration, bestyrelse, formidling, markedsføring etc. i musikinstitutionerne.

Fælles for alle operatører uanset størrelse og formål er nye krav til operationalitet og professionalitet. Kunstnere er ikke længere i samme grad konservatorie-, festival- og orkesterchefer; de store institutioner ledes i højere grad af administratorer, der kan det, systemet efterspørger.

Vi fortsætter i dette nummer vores serie om symfoniorkestrenes fremtid. Flere har ønsket at kommentere serien. Sikkert er det, at vi tager fejl i detaljen, og at indgangen til emnet kun står som en konturtegning, hvis væsentligste værdi er at anspore andre til at supplere og korrigere. Blandt korrektørerne finder vi orkesterchef for Sjællands Symfoniorkester Søren Bojer, som giver hug til DMT, til komponister og til avisanmeldere. Bojer mener, at vi ensidigt taler komponisternes sag, og at vi med fordel kunne anlægge et perspektiv, som udgår fra den almindelige koncertgænger.

Ikke meget er som tilforn. I tidens opbrud kan det være svært at afgøre, hvad en almindelig koncertgænger er, ligesom ordet komponist heller ikke er dækkende for de kreatører, som kommer på scenen i disse år. Det livgivende på området er virkelysten og viljen til at skabe nye forbindelser og platforme til musikken. At dømme efter den kritiske dialog i dette nummer er vi en del af et særdeles levende miljø, som bestemt ikke er stagnerende; symfoniorkestre arbejder på højtryk med at udvikle en ny selvforståelse i en hastigt ændret verden; basisensembler i Danmark går med stor energi ind i at fylde vigtige huller i især lokalområderne. Vi tager i dette nummer hul på en lille serie om basisensembler og deres udfordringer. Læs mere om Ensemble Midtvest og deres nye alliance med komponisten og musikeren Carsten Dahl. Fra Aalborg kommer et korrektiv fra orkesterchef Palle Keldgaard, der bl.a. skriver om musikhusprojektet, som lykkeligvis er kommet på skinner igen.

Det æstetiske pendul er på vej tilbage eller frem, alt efter hvordan man ser det. Det er med at holde hovedet koldt i det musikalske cirkus-menageri. Klovnen Kasper Krone i Peter Høegs roman siger, at vi på forunderlig vis forsøger at udvide os og samtidighed holder igen. Det er en gåde. Hvordan falder man frit og samtidig holder hånden på nødbremsen? Fristende er det at lade som om de gamle strukturer stadig kan holde, simpelthen ignorere at vores kultur og samfund undergår den største omvæltning siden det moderne gennembrud. Måske det vil gå endnu en tid med modus vetus. Men kulissens fortrængte aktører ser solen stige. Den gamle forbudskanon synger på sidste vers, siger man. Alt er i princippet muligt, men også kun i princippet, for den sunde fornuft har vi nogenlunde i behold. Skønt er det at kunne se lidt til den skæve side og træde ved siden af, næsten uden at få blå mærker. Fra denne platform får du lidt fra den skuffe: Disko Ramallah – und andere merkwürdige Orten zum Plattenauflege. Den tyske dj Hans Nieswandt har været i Mellemøsten for at spille tysk og arabisk elektronisk musik. Læs om Hans’ rejse i Palestina, Egypten og Libanon.

Velkommen til et nyt nummer af DMT.

Årgang 81/2006-2007, nr. 04