Interessante outsidere

Af
| DMT Årgang 82 (2007) nr. 01 - side 2-2

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Podcast om Else Marie Pade

Annonce

Edition S-annonce

"Jeg vil Udvidelse, Ekspansion. Menneskeaanden higer mod Udvidelse, men saadan som Musiken har udviklet sig gennem Historien, kan den ikke udtrykke, hvad der er oppe i Tiden, hvad vi alle er fyldte af."
Rued Langgaard, i B.T. 24. januar 1922

"Hvad kan klassisk musik bidrage med i den moderne verden? Er der noget, vi kan kultivere eller målrette bedre i vores klassiske musiktradition, så den bliver mere tidssvarende og vedkommende?"
Anders Monrad, i DMT nr. 1, 2007/08

Behovet for at tegne sin samtids signatur er ikke ny. Kunsten skal skabe værker med aktualiserende præsens for at bidrage med noget, der i de heldigste tilfælde rækker videre end det allerede skabte. Tanken om blot og bar reproduktion er for de fleste ikke en acceptabel fremgangsmåde. Således higes og søges efter at sige det usigelige, for derigennem at skabe et aftryk af blivende karakter. På den ene side. På den anden side virker det ubærligt at ville skrive værker for evigheden. Tanken om en så himmelsk indbildskhed bør næsten få skamrødmen til at blusse. Det er langt mere magtpåliggende at interessere sig for nutiden end eftertiden. Man skaber ikke for at glæde efterverdenen, men for selv at komme videre.

Monrad & Langgaard interesserer sig for deres nutider. De mener begge, at musikken ikke formår at registrere aktuelle brændpunkter i den nutidige verdenstummel. Langgaard sagde, at "Musiken er begrænset af sit nuværende Tonesystem, Dur og Moll", og at musikken ikke er i stand til at gengive det, vi alle angiveligt er opfyldt af, nemlig "Den uendelige Længsel ...". Det med dur og mols begrænsninger blev der sidenhen som bekendt rettet godt og grundigt op på, og nu står mange alligevel tilbage med en erkendelse af, at det gamle system alligevel kan et og andet. Pendulet svinger.

Hvad er nutidens problem? Der sker jo en masse, og musikere og komponister åbner vinduer mod alverden. Ifølge Monrad kan vi nu tale om en bevægelse væk fra det klassiske musikmiljø: "Det triste, eller måske snarere det tankevækkende ved denne nye åbenhed og "forandring" hos komponisterne er, at den nok dybest set består i en orientering væk fra hele det klassiske musikliv, dets kultur, musikere og institutioner. Græsset er meget grønnere inden for den rytmiske musik, electronica, diverse moderne performance-, danse- og kunstmiljøer osv. - fordi man her lettere kommer i dialog med et publikum og oplever at være en del af et levende miljø, hvor folk virker mere bevidste og tager det man laver, mere seriøst."

Læs mere om dette i artiklen Fjernt fra virkeligheden i dette nummer. Vi introducerer artiklen i en ny rubrik med navnet Megafon. Her kan du, der har noget på hjerte, råbe ud til verden, som til gengæld gerne må råbe tilbage. I spalterne eller i vores debatforum på hjemmesiden. Vi har brugt sommerpausen til at redesigne hjemmesiden. Du skal være velkommen til at besøge den og gøre brug af vores online søgesystem på artikler, bestille abonnement, købe bøger m.v.

Det med tonaliteten går igen, næsten som et spøgelse. Karl Bjerre Skibsted fremhæver dens potentiale i dobbeltinterviewet i dette nummer. "... nutidens komponister er nødt til at tage tonaliteten ret alvorligt som en nøgle til at lukke publikum ind i deres verden." I takt med statens gradvise ophør med at subsidiere kunsten stiger de skabende og udøvende kunstneres behov for at komme ud over rampen, nå et stort publikum. Faren, kunne man hævde, er selvfølgelig, at det hele udvikler sig til mainstream, men mon det vil gå så galt. Næppe. Dansk musikliv og omegn vil givetvis blive ved med at fostre skæve eksistenser med stor virkelyst, som kører på sidelinien og kaster grus i det ellers velsmurte maskineri. Interessant nok kan man iagttage, at publikum undertiden oplever disse outsidere som mere interessante end de, der i gængs jargon opfattes som de 'største'. Else Marie Pade og Thomas Koppel er eksempler på dette.

Udstillingsaktuelle Henning Christiansen er et andet eksempel. "Henning er ikke medlem af Fluxes. Henning er Fluxus," skrev Bjørn Nørgaard i 1987 om komponisten, performeren og kunstneren Henning Christiansen. Tyve år efter, året hvor Henning Christiansen runder de 75, beviser en aktuel retrospektiv udstilling med og om kunstneren at manden stadig er indbegrebet af Fluxus. Vi har sendt en norsk festivaldirektør ind i Den Frie Udstillingsbygning i København for at tage temperaturen på HC anno 2007 og bagud.

Subsidiere kunsten - står der ovenfor. Det er et fremmedord, som på dansk betyder at man giver økonomisk støtte til kunsten. Der er noget muggent, nærmest utidssvarende ved ordet 'støtte'. Det lyder som en patient, der skal støttes. Hvis man er syg nok, er man støtteberettiget. Erhvervslivet har selvfølgelig nægtet at adoptere ordet. Her investerer man i kunsten, og det gør man, fordi den har et fremtidspotentiale. Man investerer i fremtiden. Kulturministeriet har på musiksiden en forlænget arm, som giver støtte til dansk musikliv. Denne arm hedder Musikfagudvalget. Dette udvalg har for første gang i historien oplevet en 100% udskiftning af personel. Det vil konkret sige, at der nu sidder hoveder, som er fritaget for 'her plejer vi'-holdningen, men som på den anden side på et splitsekund kan ødelægge det, der er bygget op af kulturel kompetence over flere menneskealdre. Det sidste så vi ske inden for rammerne af Nordisk Ministerråd med lukningen af kunstkomiteer m.v., og dette skræmmescenarie fik danske kunstnere til at råbe vagt i gevær. Der er nu en historisk chance for ikke at dumme sig igen, men tværtimod at investere i fremtiden og samtidig stille gensidige krav til udbytte, social merværdi og samfundsmæssig relevans.

Med dette nummer byder vi velkommen til en ny årgang af DMT. Vi glæder os til at orientere og debattere. Sagligheden - der er en forudsætning - kan virke i informationens eller provokationens tjeneste. Den sidste kan have karakter af de momentvise "spark i løgsovsen", som Klaus Rifbjerg proklamerede nødvendigheden af, da han i sin tid overtog redaktionen af "Vindrosen". Når man stikker enden frem får man taget temperaturen. Glæd dig til nye diagnosticeringer i denne årgang. I dette nummer bl.a. med musikerportræt af slagstøjsspilleren Mathias Reumert, dobbeltinterview med Tatjana Kandel og Karl Bjerre Skibsted fra DR RadioUnderholdningsOrkestret, ensembleportræt af Storstrøms Kammerensemble. Endnu en ny rubrik hedder "Fra det historiske hjørne" - i dette nummer om herregården Fuglsang på Lolland.

Årgang 82/2007, nr. 01