Koncert 20. maj 2008, kl. 20.00

(En del af "Koncertprogrammer")
Af
| DMT Årgang 82 (2008) nr. 05 - side 190-191

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Program

• Fratres for bratsch og klaver (1977)

• Summa for kor (1977)

• Psalom for strygekvartet (1985/91/97)

• Solfeggio for kor (1964)

• Da pacem Domino, for strygekvartet (2004/06)

• Nunc dimittis for kor (2001)

• Spiegel im Spiegel for klarinet og klaver (1978)

• Kort pause

• Miserere for soli, kor, ensemble og orgel (1989/92)

Medvirkende

Paul Hillier, chefdirigent og kunstnerisk leder for Ars Nova Copenhagen, er fra Dorset i England. Uddannet fra Guildhall School of Music and Drama i London. Hillier har et aktivt arbejdsliv som dirigent, sanger, lærer, redaktør, musikvidenskabsmand og forfatter. Tidligt i sin karriere var han medgrundlægger og kunstnerisk leder af Hilliard Ensemblet, og senere grundlagde han den internationalt anerkendte vokalgruppe Theatre of Voices. Han har undervist i USA ved University of California og været leder af Early Music Department ved Indiana University School of Music.

Hillier var kunstnerisk leder og chefdirigent for Estiske Filharmonisk Kammerkor 2001-2007 og har været chefdirigent for Ars Nova Copenhagen siden 2003. Han har netop overtaget som chefdirigent og kunstnerisk leder for The National Chamber Choir of Ireland. Siden 1991 har Hillier indspillet for Harmonia Mundi USA, og hans mere end hundrede cd-indspilninger har indbragt ham verdensomspændende hæder og adskillige priser, herunder senest en grammy i 2007 for cd’en Da Pacem med musik af Arvo Pärt. Denne udgivelse vandt også Danish Music Awards’ internationale kategori 2007.

Hans bøger om Arvo Pärt og Steve Reich er – sammen med adskillige antologier med kormusik – udgivet på Oxford University Press. Han er nu redaktør på Theater of Voices Edition (TOVE). I 2006 fik Paul Hillier en O.B.E. (Order of the British Empire) for sin indsats for kormusikken, og i marts 2007 tildelte den estiske præsident ham Den Hvide Stjernes Orden af 4. grad for hans indsats for estisk musikliv.

ARS NOVA Copenhagen, bestående af 12 sangere, dannedes i 1979 og er Skandinaviens førende vokalgruppe med speciale i tidlig og ny vokalmusik. Gruppen har indspillet en lang række internationalt berømmede cd’er, sunget over 1000 koncerter og medvirket ved transmissioner i hele verden. Ars Novas chefdirigent og kunstneriske leder er Paul Hillier, som var gruppens faste gæstedirigent fra 1997. Tidligere chefdirigenter var Bo Holten (1979-1995) og Tamás Vetö (1996-2000).

Ved uddelingen af Danish Music Awards 2007 var Ars Nova uden sammenligning det mest omtalte ensemble. Foruden tre nomineringer til henholdsvis Terry Riley: In C og Per Nørgårds Lygtemændene kommer til byen med DR Radiosymfoniorkesteret (hvoraf den sidste vandt i kategorien årets bedste vokaludgivelse) vandt ARS NOVA Copenhagens indspilning af Svend Nielsens Sommerfugledalen Lyt til Nyts specialpris. Ensemblet tager til maj på turné i Kina med netop Sommerfugledalen.

Ensemblet har netop fornyet kontrakten med Paul Hillier indtil 2013 og de kommende år byder på omfattende koncerter i ind- og udland såvel som flere udgivelser på cd – først og fremmest opfølgningen til den – på verdensplan – anmelderroste ”Taverner & tudor music I”, med musik ligeledes af John Taverner og andre perler fra tudor-genren.

Else Torp er oprindeligt uddannet cand.merc.int. fra CBS, studerede herefter sang hos blandt andre Sten Høgel, Bodil Øland, Emma Kirkby og påbegyndte studier på Musikvidenskabeligt Institut. Har sunget utallige solistopgaver i kor- og orkestersammenhænge, fx Gulbenkian Orchestra, CoCo, Scottish Chamber Orchestra og Sjællands Symfoniorkester. Sang for nylig med Theater of Voices og Kronos Kvartetten uropførelsen af Gavin Bryars The Stone Arch i Barbican Centre, og i Pärts Passio i den estiske tv-transmitterede fødselsdagskoncert på komponistens 70-års dag. Fast medlem af Ars Nova Copenhagen.

Iris Oja uddannede sig til dirigent på Tallinn Music Secondary School og siden som sanger på Estonian Academy of Music. Siden 2000 medlem af Estisk Filharmonisk Kammerkor. Dertil kommer en stor solistisk kariere omfattende såvel oratorier, opera og solooptrædener med mange uropførelser af nulevende komponister. I 2008 udgav hun sin første cd Russian Songs på Harmonia Mundi, og senere på året udkommer endnu en cd med Ensemble Remix og Paul Hillier med sangcyklussen Moon-Pain af danske Klaus Ib Jørgensen.

Adam Riis uddannede sig i 2005 på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og er nu ansat i DR Vokalensemblet. Har været solist i de store kirkemusikalske værker med orkestre som DR Radiosymfoniorkesteret, Sjællands Symfoniorkester, Malmö Symfoniorkester og Concerto Copenhagen dirigeret af blandt andre Thomas Dausgaard, Vassily Sinaisky og Paul Hillier. Derudover engageret liedsanger i Liedkompagniet, med hvilket han har indspillet Nørholm-sange for Kontrapunkt. Modtager af Sonningfondens stipendiat og Van Hauens legat.

Jakob Bloch Jespersen er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorfra han tog sin diplomeksamen i 2004, og siden på Opera-Akademiet, hvor han afsluttede i 2007. I 2006 debuterede han på Det Kgl. Teater som Angelotti i Puccinis Tosca og har endvidere medvirket i dvd- og tv-optagelsen af Carl Nielsens Maskarade i rollen som Magister. Sin unge alder til trods har han markeret sig som koncertsanger i både ind- og udland i et repertoire, der strækker sig fra barokmusik til uropførelser i koncertsalene såvel som på cd.

Risto Joost Sanger og dirigent. Uddannet ved Academy of Music i Estland og ved University for Music and Performing Arts i Wien. Foruden in dirigentkarriere forfølger han en meget aktiv karrieren som kontratenor med koncerter på verdensplan. Han har optrådt med blandt andre Tallinn Kammerorkester, Øresunds Barokorkester, Ars Nova Copenhagen og Theatre of Voices. Siden 2005 har han studeret orkesterdirektion hos Jorma Panula ved Royal College of Music i Stockholm.

Athelas Sinfonietta Copenhagen er i ordets videste betydning et grænseoverskridende ensemble-projekt. Alle i og omkring ensemblet påtager sig med stor virkelyst at være avantgardens talerør, der gennem nyskabende projekter bryder æstetiske barrierer og fysiske grænser. Ensemblet har forlængst placeret sig i forreste række blandt de danske kammerensembler og som landets førende ensemble inden for ny kompositionsmusik. Koncertserier, medvirken i operaforestillinger og på festivaler, internationale turneer, cd-indspilninger med ny dansk og udenlandsk musik og en fantasifuld programlægning har gjort Athelas til en markant institution.

Gang på gang har en enig presse fremhævet ensemblets høje kunstneriske standard. Athelas Sinfonietta Copenhagen har opført ca. 500 forskellige værker, hvoraf en stor del er uropførelser. Ensemblets målbevidste satsning på kvalitet har tiltrukket en række fremtrædende solister, dirigenter og komponister som fx Steve Reich, Per Nørgård, Heiner Goebbels, David Lang, Christian Lindberg, Reinbert de Leeuw, Thomas Adès, Ilan Volkov og George Benjamin.

Den store hengivenhed for den ny musik udmøntede sig i udnævnelsen til ”ensemble in residence” i Danmarks Radio (1997-99) og titlen ”Dansk Statsensemble” (2000-2002), en rolle, der medførte repræsentationsopgaver for den danske stat samt Kongehuset. Det internationale samarbejde er vigtigt for Athelas, der er medstifter af EEN – European Ensemble Network og det EU-støttede projekt Integra.

Athelas’ strategi 2008-12 markerer en tværsektoral udvidelse af aktiviteter, som binder musikken sammen med andre områder af samfundet. De nye indsatsområder er integration, uddannelse, miljø, sundhed og erhversliv. Læs mere om Athelas nye strategiplan på www.athelas.dk – send en mail til info[snabel-a]athelas.dk hvis du ønsker at modtages vores nyhedsbrev med spændende tilbud om koncerter og meget mere til dig.

Ensemblechef: Anders Beyer

Producent: Peter Krarup

Internationalt samarbejde og udvikling: Catja C. Gaebel

Dirigent

• Paul Hillier

Solister

• Else Torp

• Iris Oja

• Adam Riis

• Jakob Bloch Jespersen

• Risto Joost

ARS NOVA Copenhagen

• Sopran: Louise Skovbæch, Hilde Dolva, Amélie Renglet, Bente Vist

• Alt: Rikke Lender, Ellen Marie Christensen, Linnéa Lomholt, Ulla Jørholt

• Tenor: Kasper Eliassen, Tomas Medici, Josef Hamber, Jakob Skjoldborg

• Bas: Asger Lynge Petersen, Henrik Lund Petersen, Thomas Kiørbye, Jakob Soelberg

Athelas Sinfonietta Copenhagen

• Obo: Ulrich Ortmann

• Klarinet: Anna Klett

• Bas-klarinet: Maria Sook Garmark

• Fagot: Jens Tofte-Hansen

• Trompet: Rasmus Eskesen

• Trombone: Thomas Dahlkvist

• El-guitar: Frederik Munk Larsen

• El-bas: Jeppe Mørch Sørensen

• Orgel: Christopher Bowers-Broadbent

• Klaver: Anne Marie Fjord Abildskov

• Janitscharer: Mathias Friis-Hansen, Thomas Teisner og Matias Seibæk

• Violin 1: Kirstine Futtrup

• Violin 2: Ida Lorenzen

• Bratsch: Ida Speyer Grøn

• Cello: Hege Waldeland