Claude Debussy

Debussy udviklede en helt personlig kompositionsstil med særlig følsomhed overfor klang og harmonik, hvor akkorderne står uformidlede ved siden af hinanden. Der er dissonanser, der ikke opløses, tertsløse akkorder, der udlader spændingen i ledetonen, og klange, der løber parallelt, hvilket var en radikal anderledes tænkning end den funktionsharmoniske skole som han også selv oprindelig var opdraget i. Hovedværker er bl.a. orkesterværket La Mer samt Suite Bergamasque (pn) og Pour le piano (pn).