Da jeg ankom til den 13. udgave af MOMENTUM-biennalen i norske Moss, satte jeg mig på toilettet. Jeg var gået langt fra mit hotel til udstillingsstedet Galleri F 15, og min transit indebar både vandring langs fjord og mark, gennem by og skov. Zoner, som også kurator Morten Søndergård havde erfaret på sine gåture i området og derfor både stramt og kompetent havde orkestreret udstillingen omkring. Men mere om det senere. Vejret på biennalens åbningsdag var beskrevet af arrangørerne som »bedre end de havde bestilt«, så jeg havde drukket meget vand på turen, og som konsekvens gik jeg altså på toilettet som det første. Pludselig blev jeg kildet bag øret af kunstneren Arendse Krabbes stemme. I dette intime gennemgangsrum talte hun både om og direkte til mit tarmsystem. Grænseoverskridende, tænkte jeg. Stemmen fortalte, at vi ikke har for vane at drikke det rene vand i kummen, selvom vi kunne. Sandt nok. Derfor skyllede jeg i stedet mit systems »sorte vand« (Krabbes ord) larmende gennem kloakkens system og ud til de døende fisk i Norges fjorde. Velkommen til MOMENTUM 13: Between/Worlds: Resonant Ecologies.