© Katarzyna Kmiecik
kritik

Myten om lydens by ved Limfjorden

Struer Tracks viste, at selv kommunal branding kan åbne nye verdner, når lydkunsten blander sig – fra glitchende rottestemmer i musikskolens kælder til subwoofere, der fik havnen til at ryste.

Af
  • Jakob Gustav Winckler
27. august 2025

»Jeg var en af dem, der var meget kritisk i starten,« siger Henrik Tinggaard fra Danmarksdemokraterne til reporteren fra TV Midtvest – »men jeg har ændret holdning.« Midt i virakken af den ekstatiske lydkunstinstallation Kanonslag står han i bedste sendetid med Struers borgmester og diskuterer, om politikerne kan tillade sig at bruge så mange skattekroner på at promovere Struer som »Lydens By«. Siden finanskrisen i 2008 har kommunen investeret tungt i at rebrande byen for at tiltrække og fastholde arbejdskraft, og Struer Tracks  – biennale for lyd og lytning, i år med temaet »Kommunal praksis« – er bare ét af mange tiltag. 

Tilrettelæggeren kunne ikke have valgt et bedre sted til interviewet: For hvem kan have noget imod det nostalgitrippende legeland, som spilopmagerne i den norske kunstnerduo Samvær Under Tilsün har skabt i det tomme lokale ved siden af brugsen? Selv den mest surmulende rindalist må trække på smilebåndet i mødet med værkets overgearede påfund. Hovedattraktionen er et bordtennisspil, pimpet med sensorer, så hvert slag med bolden former en fragmenteret chiptune-komposition ledsaget af farverige 16-bit animationer på det pixelerede net.