playliste
24.04.2025

My name is Sanne Krogh Groth – would you like to see my playlist?

© PR

»Music to me is… my work. I've landed in the best job in the world, where a core task is to discover new music, to learn its internal logic and aesthetics, who created it, and why. I'm a music researcher and have just returned from the island of Java in Indonesia with my research partner and husband Nils, where we've been visiting experimental musicians in Yogyakarta – artists we've now followed for seven years.
One recurring theme is the trance/horse dance jathilan (or jaranan), which several of the artists have introduced us to. Jathilan is on one hand an old Javanese ritual, and on the other hand a contemporary (village) culture in full development. There is no single historically 'correct' jathilan. It's a practice that follows an old spiritual ritual, but is also open to current Indonesian influences.

The playlist consists of three tracks by Senyawa, Gabber Modus Operandi, and Raja Kirik, all of whom have incorporated the ritual into their music. The fourth track was supposed to be a 'traditional' jathilan, but as far as I know, no such recording exists on Spotify. Instead, I found a related jaranan piece that includes a dangdut song – an ultra-popular genre that is often performed as part of a jathilan event. The final track is one of the most popular dangdut songs at the moment.«

Sanne Krogh Groth is Associate Professor of Musicology at Lund University, Sweden, where she conducts research on electronic music and sound art, currently with a focus on Indonesia. Sanne was editor-in-chief of Seismograf from 2011–2019. In 2015, she established Seismograf Peer, which she is still the managing editor of.

playliste
28.09

Mit navn er David Dyrholm – vil du se min playliste?

© Mads Nissen
»Musik er det, der sætter gang i mine tandhjul. Får både min krop og mit hoved i bevægelse, på en god dag endda i fart. Mine lyttevaner er 100 procent farvet af mit humør ... og mine to børns musiksmag, der skifter hvert ottende minut ... så anlægget herhjemme bliver udsat for lidt af hvert. Det er jo på sin vis lige, som det skal være. Plads til alt og alle.«
 
David Dyrholm (f. 1990) er mad- og musikanmelder på Politiken – med fokus på mere eller mindre moderne jazz og avantgardemusik. Har sideløbende arbejdet for festivalen Modern Jazz Days, siddet i juryen ved DMA Jazz og i sin tid udgivet en række plader med hiphopkollektivet DoktorDoktor.
kortkritikrelease
25.09

Et orgel i tvivlens mørke skov

Calum Builder: »Although Changed, I Arise the Same«
Thanatosis, 25.09
© PR
© PR
© Kristoffer Møllegaard Kristoffer Møllegaard

Sidste år udgav Builder Poor_in_Spirit, et album hvor han på egen hånd udforskede de soniske muligheder for sit eget, hjemmebyggede orgel. Det var et album præget af denne søgen, men i sidste ende også af de begrænsninger, orgelet repræsenterede. På Although Changed, I Arise the Same finder komponisten en vej ud af dem.

Orgelet bakkes nu op af tre tilføjelser: Builders egen altsaxofon samt Zola Mennenöh og Johanna Sulkunens sangstemmer. Det gør en verden til forskel, da det giver den diversitet i instrumentering, som Builder netop så mange gange før har bevist, at han mestrer at komponere for. Skiftevis falder orglets bas under sangstemmerne og saxofonen som et let dis og omhyller dem som en tung tåge. Det tuder, som vinden i træerne og brøler som et tog i natten. Mennenöh og Sulkunen synger, messer og udånder simple, repetitive fraser om spirituel usikkerhed og søgen, som er de fortabt i tvivlens mørke skov. Det er en spartansk fortællestil, der giver lytteren nok lyrik og atmosfære til at sætte hjernen i gang, men ikke så meget, at man overmættes. Heri ligger Builders styrke: Hans musik udspringer tydeligt af hans liv og erfaringer, men han komponerer på en sådan måde, at lytteren med sin fantasi inviteres til at deltage i den fortælling, der skabes. 

Builder bestemmer farverne, men overlader en del af billedet til lytteren. Det er et album, der er langt mere sparsommeligt i sin dramaturgi end tidligere udgivelser. Men ikke desto mindre smukt og inspirerende.

Calum Builder
7
playliste
25.09

Vi hedder Echo, Bravo – vil du se vores playliste?

© PR

»Musik for os er en transcenderende kraft med transformativt potentiale, som vi får lov til at mærke og forme, når vi laver lyd sammen. Det er en mulighed for at beskrive ens inderste universer uden ord og den bedste måde, et introvert menneske kan udtrykke stærke følelser højlydt.«

Med rødder i Københavns eksperimenterende jazz- og punkscene udfordrer Echo, Bravo forestillingen om, hvordan et rockband kan lyde. Kvintetten blander post-punk, free punk og støjrock i et råt og uforudsigeligt lydbillede. Selv beskriver de musikken som en slags »tøm-køleskabet-suppe«, hvor forskellige rester får lov at mødes. »Bør nydes som et varmt måltid i en kold branche.«

nyhed
25.09

Thorbjørn Tønder Hansen (1971-2026)

© Ultima
© Ultima

Thorbjørn Tønder Hansen er død. Med Thorbjørn har kunstmusikken mistet en af de mest betydningsfulde producenter, kuratorer og kulturledere i Norden.

playliste
21.09

Mit navn er Luca Quintavalle – vil du se min playliste?

© PR

»Musik er den bedste måde at opdage mig selv og forstå verden omkring mig på.« 

Luca Quintavalle er cembalist, fortepianist og dirigent. Han har optrådt med ensembler som Concerto Köln, Harmonie Universelle, Mozarteum-orkestret i Salzburg og Kölner Kammerorchester på spillesteder og festivaler såsom Kölner Philharmonie, Salzburg-festivalen og Enescu-festivalen. Han var cembalist i Les Musiciens du Prince under ledelse af Cecilia Bartoli i mere end fem år og har dirigeret ensembler som orkestret og koret ved Teatro dell’Opera di Roma, Concerto Köln og Deutsche Kammerakademie Neuss. Hans udgivelser tæller blandt andet albummet Mirrors, der er udgivet af Berlin Classics og har modtaget en OPUS KLASSIK-pris.