29. maj overtager det aalborgensiske kollektiv Datahaven9000 spillestedet Skråen og omdanner den store sal til en koncentreret éndagsfestival for elektronisk musik. Arrangementet er en del af koncertrækken Bystanders #3, hvor scenen gives til byens egne miljøer frem for husets faste programlægning.
Konceptet bag Bystanders er enkelt: lokale aktører får nøglerne og bestemmer selv indholdet. Denne gang er det Datahaven9000, der kuraterer aftenen – med et program, der spænder fra spirende nordjyske navne til internationale profiler fra den eksperimenterende klubscene.
I alt præsenteres 11 acts, heriblandt den britiske producer Proc Fiskal, kendt for sin særegne tilgang til grime og dekonstruktion af klubmusik. Fra Island gæster Knackered.xyz, som har markeret sig som en af landets stærkeste live-performere.
På den danske front tæller programmet blandt andre Band Ane, der bevæger sig frit mellem pop, eksperiment og performance, samt Gelwane, hvis lydunivers kredser om mødet mellem teknologi og sanselighed.
Derudover præsenteres en række lokale navne, som afspejler bredden i Aalborgs elektroniske undergrund.
Datahaven9000 er et voksende kunstnerfællesskab, der arbejder med koncerter, workshops og events med det formål at styrke en alternativ elektronisk musikscene i byen.
»Forvent at danse og græde på denne smukke dag,« lyder det fra arrangørerne.
Line-up:
Proc Fiskal (UK)
Knackered.xyz (IS/DK)
Band Ane (DK)
Gelwane (DK)
Legobygger123 (DK)
Narkovrag27 (DK)
Plante06 (DK)
JARL (DK)
Granit (DK)
Cursemaster (DK/NO)
DoomedCloud (DK)
Billetsalg i Salling (Aalborg), Skråens Billetsalg samt på skråen.dk
»Musik for mig er muligheder for transformation.«
Aria Leth Schütze er bosat i København og står bag musikprojekterne Alto Aria og Samler På Dig. De er medstifter af pladeselskabet Rhizome og medredaktør på musikmagasinet Passive/Aggressive. I deres praksis mødes elektronisk og akustisk musik i en undersøgelse af transformation.
Et orgel i tvivlens mørke skov
Sidste år udgav Builder Poor_in_Spirit, et album hvor han på egen hånd udforskede de soniske muligheder for sit eget, hjemmebyggede orgel. Det var et album præget af denne søgen, men i sidste ende også af de begrænsninger, orgelet repræsenterede. På Although Changed, I Arise the Same finder komponisten en vej ud af dem.
Orgelet bakkes nu op af tre tilføjelser: Builders egen altsaxofon samt Zola Mennenöh og Johanna Sulkunens sangstemmer. Det gør en verden til forskel, da det giver den diversitet i instrumentering, som Builder netop så mange gange før har bevist, at han mestrer at komponere for. Skiftevis falder orglets bas under sangstemmerne og saxofonen som et let dis og omhyller dem som en tung tåge. Det tuder, som vinden i træerne og brøler som et tog i natten. Mennenöh og Sulkunen synger, messer og udånder simple, repetitive fraser om spirituel usikkerhed og søgen, som er de fortabt i tvivlens mørke skov. Det er en spartansk fortællestil, der giver lytteren nok lyrik og atmosfære til at sætte hjernen i gang, men ikke så meget, at man overmættes. Heri ligger Builders styrke: Hans musik udspringer tydeligt af hans liv og erfaringer, men han komponerer på en sådan måde, at lytteren med sin fantasi inviteres til at deltage i den fortælling, der skabes.
Builder bestemmer farverne, men overlader en del af billedet til lytteren. Det er et album, der er langt mere sparsommeligt i sin dramaturgi end tidligere udgivelser. Men ikke desto mindre smukt og inspirerende.
»Musik for os er en transcenderende kraft med transformativt potentiale, som vi får lov til at mærke og forme, når vi laver lyd sammen. Det er en mulighed for at beskrive ens inderste universer uden ord og den bedste måde, et introvert menneske kan udtrykke stærke følelser højlydt.«
Med rødder i Københavns eksperimenterende jazz- og punkscene udfordrer Echo, Bravo forestillingen om, hvordan et rockband kan lyde. Kvintetten blander post-punk, free punk og støjrock i et råt og uforudsigeligt lydbillede. Selv beskriver de musikken som en slags »tøm-køleskabet-suppe«, hvor forskellige rester får lov at mødes. »Bør nydes som et varmt måltid i en kold branche.«
Thorbjørn Tønder Hansen er død. Med Thorbjørn har kunstmusikken mistet en af de mest betydningsfulde producenter, kuratorer og kulturledere i Norden.