Hvordan anmelder man Fluxus i dag? Det er 50 år siden, at den livsbekræftende avantgardistiske og poetisk musikalske rørelse, vi kalder Fluxus, leverede en gennemgribende kritik af samtidens musik- og kunstinstitution. Er Fluxus’ projekt blevet fuldført, har det sejret sig selv ihjel, eller er det blevet overflødiggjort af andre mere aktuelle problematikker? For hvad kan Fluxus være i dag? Er der stadig behov for denne form for kritik? Er Fluxus blevet en stilart, en genre, en historisk reference – eller kan det være en holdning, der har en aktuel berettigelse? Disse og mange andre spørgsmål rejste sig efter to lange aftener på Byens Lys, Christiania til Wundergrund festival, hvor jeg var godt og professionelt underholdt gennem det meste – men samtidig savnede en aktuel genfortolkning af Fluxus’ projekt.

Som stiftere og kunstneriske ledere af LAK – festival for nordisk lydkunst vil vi i denne artikel reflektere over hvilken betydning udstillingsstedet på Prags Boulevard 43 havde for LAK festival 2012.

Flere alternative fortællinger fra en festival, der nægter at lade sig sætte i bås. Wundergrund bød søndag på et fascinerende indblik i historien om Daphne Oram og BBC Radiophonic Workshop krydret med spøjse anekdoter og klange fra Jonny Trunk. Tirsdag viste Garth Knox & Trio Gamán samt Maria Laurette Friis & Stian Westerhus, hvor mange muligheder og nye horisonter, der kan findes i den folkemusikalske arv og noget så skamredet som el-guitaren.