kritik13.12.2012
Hundrede og ét værk
En vinylplade. Hundrede eksemplarer med hundrede unikke, håndlavede covers. Det er hvad Jeppe Just Instituttet for nylig udgav i samarbejde med billedkunstneren Jeanette Hillig. Musik og covers er hver især i en klasse for sig – men hver for sig. Begrundelsen for det fælles projekt balancerer på de enkelte elementers egne præmisser og kvaliteter, og dermed ikke på de muligheder og perspektiver et egentligt samarbejde kunne have skabt. Heldigvis for projektet er både musikken og de hundrede pladecovers hver for sig mere end vellykkede.