De største danske komponistfestivaler ligner hinanden mere og mere, men Pulsar Festival skiller sig ud. Her er der stadig mere strygekvartet end performance, og det gør Pulsar til en vigtig alternativ platform for ny musik. Det skal festivalen bare lige indse.

»Det virker som en evighed siden, at Jeppe Ernst, Bára Gísladóttir, James Black og Marcela Lucatelli vendte vrangen ud på Pulsar.«

»Slut med at længes mod skibskatastrofer; den sikre ståldød er ankommet, og den kan altså noget.«

»Her er der lidt mere på færde rent formmæssigt, og tak for det: for den tålmodige granskning og stiliserede leg.«

For Guitarist Mikkel Schou er det den helt nyskrevne musik, der giver mening. Hans kommende debutkoncert udtrykker et opgør med institutionel vanetænkning.

Årets Pulsar Festival kunne ikke slippe ud af den så omtalte »RGBW«-skygge, og fint det samme, for det er tid til systemkritik.