En julespøg med præmier

Af
| DMT Årgang 12 (1937) nr. 10 - side 211-214

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

EN JULESPØG MED PRÆMIER

VED SVEN LUNN

Dansk Musiktidsskrift arrangerer herved en lille behagelig Julespøg for sine Læsere. - Naar man i Juledagene har læst sig træt af alle Juleheftenovellerne, der dog altid ender ens ( ... og saa blev det dog Jul hos Skovfoged Jørgensen), og man er mæt af Julens fede Spiser, kan det være rart at foretage en vederkvægende Hjernegymriastik. Vi beder derfor Læseren om at tage Plads i en hyggelig Stol, tænde en Pibe (det klarer Hjernen) og saa gætte et Par Gaader. At Gaaderne er af musikalsk Art siger sig selv.

Vi beder Læserne efter fattig Evne forsøge at løse nogle gamle danske Gaadekanons. Men først maa. man forstaa, hvad en Gaadekanon er. En Gaadekanon er en Kanon, hvor der kun er givet een ,,Stemme. Saa skal man selv finde ud af, hvor de andre Stemmer sætter ind, paa hvilket Tonetrin, om det maaske er med dobbelt saa hurtige eller dobbelt saa langsomme Nodeværdier, om eventuelt den ene Stemme skal læses bagfra, samtidig med at den anden læses forfra. Eller man kan tæenke, sig, at en af Stemmerne læses paa Hovedet, eller i et Spejl. Eller maaske skal Intervallerne i en Modstemme læses opad i Stedet for nedad. Der er mange Muligheder. - Særlig raffineret er detl naar de enkelte Takter i en Modspilsstemme har samme Orden som Takterne i Hovedstemmen, samtidig med at hver Takt vendes om.

F. Eks. Hovedstemme:

Hvis hver Takt læses bagfra samtidig med, at Taktordenen bibeholdes, faar vi

Man kan ogsaa godt tænke sig, at Taktenhederne byttes om. Hvis man f. Eks. i det givne Tilfælde skal læse de tre Taktenheder i Ordenen 2 -- 3 --- 1, saa faar man En af de vanskeligst løselige Gaadekanons er skrevet af Kuhlau. Der er givet en tostemmig Sats paa 16 Takter, og denne skal danne Grundlag for en firstemmig Sats. Nummererer vi Takterne 1, 2, 3 o. s. v. op til 16, saa frembringes de to resterende Stemmer ved, at man stiller de givne Takter op i følgende Orden: 2 -4 6 - 8 - 10 - 12 - 14 - 16 - 15 - 13 - 11 - 9 - 7 - 5 - 3 1. Altsaa først fra venstre de med lige Nr., derpaa. fra højre de med ulige Nr.

Gaadekanonens Historie er snart sagt lige saa gammel som den kontrapunktiske Satstekniks. Allerede de nederlandske Komponister fra Tiden før Aar 1500 skriver Krebskanons, Spejlkanons o. s. v. - I Danmark dyrkedes denne Kunst med stor Virtuositet i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede af Weyse og Kuhlau. Hvorledes det forholdt sig med disse to i dette Kapitel faar man at vide af et Brev fra Komponisten Moscheles. Denne besøgte Oktober 1829 København, og i et Brev til sin Kone skriver han: »Først hørte jeg Weyse, den her forgudede Teoretiker, improvisere en Fuga paa Orglet i Vor Frue Kirke, saa gik jeg hjem i-ned ham og læste flere af hans interessante Værker igennem. Ogsaa Kuhlau, den ovenud smidige Gaadekanonbygger, lærte jeg at kende, han smeder musikalske Kunstlaase, som det er uendelig svært at lukke op, men for min Øvelses Skyld overtalte jeg begge til at vise mig de Gaadekanons, med hvilke de korresponderer fra Hus til Hus.« - Bekendt er ogsaa. Anekdoten om, hvorledes det gik Kuhlau, da han besøgte Beethoven i ~Vien. Beethoven modtog ham med Udraabet: »Ah, der grosse Kanonier«.

Var Weyse og Kuhlau kendt for deres Gaadekanons, saa havde de dog en - lidt yngre - Kollega, der paa dette Punkt var dem fuldstændig jævnbyrdig, og det var J. Fr. Frøhlich. Hos ham opnaaede Gaadekanonen sin sidste store Blomstring herhjemme. Frøhlich anvendte ofte sine Gaadekanons som en Slags Motto for sine Værker. Paa Forsiden af hans eget Manuskript til Balletten »Erik Menveds Barndom« findes en saadan, ligeledes samme Sted i Manuskriptet til Balletten »Rafaello«. Men Løsningerne har han beholdt for sig selv.

Med Hensyn til Løsningerne af de her anførte Gaadekanons, saa gælder der følgende Regler. Det er ikke kontrapunktiske Opgaver, der skal løses i Palæstrinastil. Hvad det harmoniske angaar, saa følger det de Love, der gjaldt for Beethoventiden. Der kan - men det er sjældent - forekomme Haardheder, f. Eks. at en Kvart skal opfattes som en Konsonans, dog vil det oftest vise sig, at Kvarten bliver et Led i en større Akkord, naar alle Stemmer er kommet til, og Kanonen er blevet perpetuel. Det kan ogsaa hænde, at en Septimakkord ikke opløses regelret, men at den først skal lægges om, før den opløses. Men som Regel gælder det, som det ogsaa gælder for smaa. Puslespil:Man skal ikke bruge Vold. Det hele lirker sig paa den skønnesfe Maade.

For ikke at forskrække Læ`serne, men ogsaa for at føre dem ind i Stilen, begynder vi med en uegentlig Gaadekanon. Løsningen er for saa vidt givet ved Angivelsen af de forskellige Nøgler. Det gælder blot om at placere Stemmerne indbyrdes.

Den næste skal ogsaa kunne løses af enhver, der har Sans for Kontrapunktik. Løsningen byder paa den nydeligste lille harmoniske ,Studie.

Nr. 3 byder paa noget nyt, idet den er forsynet med en Continuo Stemme. Denne Stemme skal dog ikke opfattes som en Basstemme, den skal blot kunne klinge sammen med de andre.

Derefter følger en Kanon af Kuhlau. De fleste af Kuhlaus Gaadekanons er meget lange. Derfor er han kun repræsenteret med en, men den er til Gengæld ogsaa. morsom. Den er ikke svær at løse firstemmig, men man bedes bemærke, at den skal løses som ottestemmiig. Og dertil kræves, at man opdager en særlig Finesse. Som man ser af Nøglernes Anbringelse skal denne Kanon ogsaa kunne løses bagfra og paa Hovedet.

Til Slut en overordentlig nydelig firstemmig Kanon af Frøhlich.

For at gøre denne Julespøg saa behagelig som mulig for Læserne har Redaktionen af Dansk Musiktidsskrift tænkt sig at gøre den til en Præmiekonkurrence. Blandt de rigtige Løsninger udtrækkes fem, der som Præmie vil faa DMT 1937 indbundet gratis.

Enhver, der blot har een Løsning rigtig, vil komme med i Lodtrækningen. Løsningerne maa skrives i Partitur og maa være Redaktionen i Hænde senest den 5. Januar 1938.

Og saa: Glædelig Jul!

Årgang 12/1937, nr. 10