Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 14 (1939) nr. 09 - side 228-228

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

MEKANISK MUSIK

11 Mozart: Serenade i b-dur for 13 blæ-sere, Kåchel 361 (HN,1V. DB 4Ø3-95, å 6,50 kr.)

Indspilningen, der skyldes Edwin Fischer og hans kammerorkester, er overordentlig vellykket - de 13 mand musieerer med en sådan ynde og frisk-hed, at det. er en lyst at høre på.

Desværre er optagelsen klemt sammen på tre plader, to af de syv satser er strøget, nemlig den anden menuet og romance-satsen, desuden mangler første menuets ene trio og alle gentagelserne i alle satser. Det er lidt synd - Mozarts værk er minsandten så henrivende, at man godt kunde have ofret en fuldstændig indspilning, særlig i betragtning af, at besætningen, træhlæsere og horn, gør sig så glimrende i mekanisk gengivelse (apropos besætningen: de to bassethorn, som 'Mozart foreskriver, er erstattet med klarinetter - det er kedeligt, man ikke har bassethornister mere) .

Men tilbage til positiviteterne: Fischer forstår, hvad et Mozartdivertimento er for noget; der er atmosfære over hans musiceren - han tryller, og vi synes, vi er i Salzburg en herlig lun sommeraften, en klynge musikanter sidder midt i gaden under åben himmel og laver den dejligste musik - o. s. v.

// Beethoven: Strygekvartet op. 18 nr. 5, a-dur (Pol. 15297-99 å 6,50 kr.)

Kvartetten er indspillet af det tyske strygekvartetensemble Stross~kvartetten, Wilh. Stross, Franz Schmidtner, Valen

tin Hårtl og Paul Grilmmer. Optagelsen, som for øvrigt er den eneste nyere af dette værk, er absolut anbefalelsesværdig; fremførelsen er meget sikker, og tekniken er god.

11 Beethoven: Symfoni nr. 5 i c-moll (HMV. DB 3822-25, å 6,50 kr.)

Toscaninis indspilninger er i teknisk henseende noget for sig; han byder faktisk mikrofonen ting, som åbenbart ikke andre får lov til, og disse friheder præger hans plader. De dynamiske ydergrænser er så skarpt stillet op mod hinanden, at klangen i f ofte virker brutal, og p-stederne er tilbøjelige til at forsvinde i nålestøj. Indspilningen er så voldsom, at nålen sommetider løber i rene plovfurer; når man spiller pladerne, blir styrkegraden derefter - dæmper man med volumenkontrollen, blir klangen forvansket. Den metalliske, skarpe tone gør det nødvendigt ikke at dreje tonekontrollen helt hen på lyst, hvad man ellers bør gøre, hvis man vil have, at gengivelsen skal Være så naturlig som, mulig.

Eksperimenterer man lidt, kan man imidlertid få hans indspilning af 5te symfoni til at klinge antageligt, og det er umagen værd, for musikalsk set er optagelsen nemlig blændende; han har et fantastisk hold over orkesteret

læg f. ex. mærke til crescendoet inden slutsatsen og slutsatsens hovedtema - strygerne spiller med en vidunderlig nerve og præcision.

Jørgen Jersild.

Årgang 14/1939, nr. 09