Pauline Hall 50 aar

Af
| DMT Årgang 15 (1940) nr. 09 - side 171-172

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

PAULINE HALL 50 AAR

AF AKSEL AGERBY

Den 2. August 1940 fyldte Pauline Hall 50 Aar, men denne Mærkedag er først saa sent kommet til vor Kundskab, at det ikke har været mulig at bringe en Hilsen tidligere. Vi skynder os derfor med kort at omtale Komponisten Pauline Halls Virke og Værker.

Pauline Hall er født 2. August 1890 i Hamar. Hun studerede 1910-1912 Musikteori og Komposition hos den norske Komponist Catharinus Elling og har senere været paa Studieophold i Dresden og Paris. Hun har komponeret følgende Værker: Verlainesuiten, Cirkusbilleder, Scenemusik til O'Neills »Begjær under almene«, Dostojewskis og Battys »Raskolnikow«, Maeterlincks »Maria Magdalene«, Eilert Bjerkes »Kjærlighetens legende«. Korværket »Smeden og bakeren« tilegnet den norske Studentersangforening (Værket blev prisbelønnet af Universitetets Fond til Fremme af Mandssang og hun selv indvalgt som Medlem af Studentersangforeningen, en Ære som ikke tidligere er blevet vist nogen Kvinde), og en lang Række Romancer af udpræget lyrisk Indhold.

Ogsaa paa andre Felter indenfor norsk Musikliv har Pauline Hall ydet en værdifuld Indsats. 1 1930 oversatte, iscenesatte og dirigerede hun Kurt Weills »Dreigroschen Opera« (paa norsk »Tolvskillingsoperaen«) paa Centralteatret i Oslo. 1934 knyttedes hun som Anmelder til »Dagbladet« og har her, gennem sin saglige Kritik, haft stor Betydning for Musiklivets Trivsel. Hun har med sine Causerier i norsk Kringkastning om musikalske Emner, vundet, stor Popularitet over hele Norge, og for et Par Aar siden oversatte hun Isolt Harsanyis store Bog om Franz Liszt »Ungarsk Rapsodi« paa Norsk. Den kendte norske Kritiker Ulrik Mørk skrev herom i »Nationen«: »Jeg har lenge visst, at Pauline Hall er en begavet tonedikter og en skarp og i regelen rammende musikanmelder, men jeg har ikke visst, at hun var slik sprogkunstner«. »Tidens Tegn« skriver: »Pauline Hall hører til de kunstnere, som det står vær om. Hun har ganske bestemte ideer og meninger, og dem gjør hun fryktløs rede for, - like meget i sin musikalske produksjon, som i sin egenskap, av musikkritiker. Hun er ikke redd for å egge til motsigelse, om det skulde være nødvendig og gir og tar både hugg og anerkjennelse med den kampglade ukuelige appetitt. Kort sagt, - man undgår aldrig å legge merke til Pauline Hall. Og selv om det på en 50-årsdag er umulig å legge de rettferdige tidens mål på det hun har skapt, så skulde vi iallfall føle oss kompetent til å spå, at det vil stå merker igjen også efter henne.«

Som vore Læsere sikkert erindrer, indledtes der i 1938 i London et Samarbejde mellem Pauline Hall, Sten Broman og undertegnede med det Formaal at f aa en ny norsk Sektion optaget i I. S. C. M. Den norske Forening »Ny Musik«, der blev stiftet i Efteraaret 1938, blev anerkendt som norsk Sektion, og indsendte Værker til Bedømnielse af Juryen for den Internationale Musikfest 1939 i Warsehawa. Herefter indledtes der et nøjere Samarbejde mellem den norske, svenske og danske Forening, for at skabe nye Former for nordisk Musikudveksling. Der var fastsat et saadant Musikstævne i Lund i April 1940 hvortil Programmet, som det vil huskes, var nøje udarbejdet, men som grundet paa Forholdene i sidste Øjeblik maatte opgives. Allerede i Efteraaret 1939 havde »Det unge Tonekunstnerselskab« efterkommet et Ønske fra »Ny Musik«, om at sende et Ensemble til Oslo med et alsidigt moderne Program. Det blev Blæserkvintetten: Johan Bentzon, Waldemar Wolsing, Poul Allin Erichsen, Wilh. Lanzky Otto og Kjell Roikjer der i December kom til at repræsentere os ved Fremførelsen af en lang Række danske, flere udenlandske og et norsk Værk. Kvintetten fik en overordentlig hjertelig Modtagelse i Oslo og vendte hjem ined en lang Række smigrende Presseudtalelser om sit Besøg. Pauline Hall fulgte ogsaa her sin Natur og gjorde sig overmenneskelige Anstrengelser, ikke blot for at Nordmændene skulde lære den danske Musik og de danske Musikere at kende, men ogsaa for at Danskerne skulde stifte Bekendtskab med den norske Gæstfrihed, og begge Formaal lykkedes til Fuldkommenhed.

Vi bringer en forsinket, men derfor lige velment Fødselsdagshilsen fra »Det unge Tonekunstnerselskab«, og hylder Pauline Hall for den uforfærdede Kamp, hun har ført for at skabe Musiken bedre Kaar.