Omkring Den ny danske sang

Omkring

,,Den nye danske Sang""

D. M.s Septemberhefte indeholdt en Anmeldelse af »Den nye danske Sang« (Gjellerups Forlag, København). Efter at denne nye Sangsamling saavel i Dagspressen som i den pædagogiske Presses faglige Kritik har faaet. en særdeles anerkendende Modtagelse, kan man undres over, at netop D. M.s Anmelder, Hr. Chr. Ræbild, har fundet det passende over for de mange nulevende danske Komponister, der har givet Bidragene til Bogen, at udføre sit Hverv paa en saa overfladisk, usaglig og lidet forstaaende Maade. Inden jeg i en selvstændig Artikel gør et Forsøg paa objektivt at vise Baggrunden for og Meningen med Udgivelsen af »D.n.d.S.«, bliver det desværre nødvendigt at ofre nog~ le Bemærkninger paa Hr. Ræoilds forskellige Misf orstaaelser.

1. Det -er rigtigt, at 3, men ikke 2, københavnske Musikforlag velvilligt har stillet i alt 24 af de 135 Sange til Raadighed for Samlingen, men det fremgaar med al ønskelig Tydelighed af de oplysende Fodnoter, at de allerfleste af disse Sange fra først af er komponeret til og fremkommet i Gjellerups forskellige Sangbøger. At et stort Musikforlag ikke mente at kunne tillade Offentliggørelse i »D.n.d.S.« af flere Melodier, som Udgiveren meget gerne ønskede medtaget, er bl. a. Grunden til, at et Par Komponister enten slet ikke kunde repræsenteres (f. Eks. Chr. Christiansen) eller ikke kunde repræsenteres fyldigere og maaske bedre (f. Eks. Ring, Otto Mortensen, Høffding og Schierbeck). Men en Sangscanling, hvori alt godt nyt kan findes under eet, vil jo dog altid være en Utopi. Om endnu 10 Aar vilde et Arbejde som det foreliggende umuligt kunne gennemføres - paa Grund af uoverskuelige praktiske Vanskeligheder. Har Hr. R. virkelig ikkek tænkt paa dette? - Det fremgaar ellers tydeligt af Forordet - som Anmelderen tilsyneladende absolut vilde misforstaa, maaske ud.fra den traditionelle Amatør-Anmelder-Opfattelse, at det at anmelde er at kritisere, med Vold og Magt at finde evt. Mangler og Brist.

2. Hr. Ræbild finder Titlen »Den nye danske Sang« »noget pretentiøs«. Hvorfor nu det? - D.n.d. S. er dog ganske rigtig »den første Samling i sin Art herhjemme« og kan derfor ikke sammenlignes med andre Samlinger, der først og fremmest bygger paa vor klassiske Sangtradition. Men sammenlignet med, hvad der i andre Samlinger er fremkommet af nye folkelige Sange, maa saavel Tekst- som Musikstoffet i D.n.d. S. vel siges at være mere alsidigt og afvekslende - og især mere brugbart i det folkelige Sangarbejde. Stort set maa, vel ogsaa Kvaliteten siges at være fin og lødig. Sammenlign ellers med, hvad der findes af nyt i svenske, norske og tyske Sangsamlinger fra de senere Aar!

3. Hr. Ræbild gør et stort Numer ud af,

at jeg som Udgiver har medtaget i alt 12 af

mine egne Melodier, og han finder i den An-

ledning Lejlighed til ogsaa. at dyrke den

mest ufine Anmelder-SPort: at være person-

lig. R. maa. være en meget ung Mand i Fol-

kesangens Tjeneste, eller ogsaa maa han paa

dette Omraade mangle almindelig Erfaring;

thi dette Forhold er -dog ikke noget særligt

for min Ringhed. Det har - ganske natur-

ligt! - sikkert a * ltid været almindelig Udgi-

verskik - vel at mærke, naar Sangbogsud-

giveren selv h ar været Komp«)nist. Unødigt

at nævne Eksempler; men vil Hr. R. abso-

lut forarges, over sligt, gak da til Højskole-

meiodibogen og bliv rigtig rasende! - Her

flotter Udgiveren (Ring) sig med ikke min-

dre end 74 egne Melodier - mod ca. 40 af

samtlige andre nulevende Komponister.

Eller se lidt paa samme Udgivers »Syng

Danmark«, hvor Forholdet er noget lig-

nende!

Ønsker man derimod Fremgang og Liv i Folkesangen videre fremover, irettesætter man ikke en Komponist, fordi han af egen Lyst og ligefrem Interesse skriver mange folkelige Melodier. Og i dette Tilfælde er Forholdet dog ogsaa dette, at naar f. Eks. Gyldmark, Hamburger, Riis-Magnussen eller jeg er repræsenteret med 6,8 eller 12 Melodier, har hver især - i samme Forhold

flere Gange saa mange anvendelige Melodier tilbage i Skuffen. Hvorimod f. Eks. Bentzon, Riisager, Tarp, Weis eller Sv. Schultz er repræsenteret med saa at sige alt, hvad de har skrevet af folkelige Melodier egnet til Formaalet. Hvis Hr. R. ikke absolut ønskede at misforstaa Forordet, kunde han have sparet sig sine smaa »Venligheder« til Udgiveren; thi saaledes er de faktiske Forhold, som ikke

med nogen Ret kan tydes som »Ubeskedenhed«. Det er ikke mig, som fortolker kvantitet-Kvalitet. Se atter Forordet!

4. Vilde det ikke have været mere sagligt at give Afkald paa den Slags golde Stiklerier og i Stedet for udførligere gøre D. M.s Læsere opmærksom paa det store nye Tekstog Melodistof, som »D.n.d. S.« hermed gør tilgængeligt, for alle sanginteresserede og iseer for Sanglærerne? D. M.s nuværende Redaktør vilde sikkert gerne ofre den nødvendige Plads herpaa; naar en mindre Samling gamle danske Skillingsviser og populære Sange i ny Udgivelse kan honoreres med en Anmeldelse paa flere Sider, vil det være simpel Retfærdighed at give ogsaa vor Tids mange nye folkelige Sange en fyldig og forstaaende Omtale. Det glæder mig, trods alt, at Hr. R. til Slut kan lægge sin alt for paafaldende Irritation over Smaatingene til Side og »trods alle Indvendinger« give Samlingen det Skudsmaal, at den er »uundværlig for den, der arbejder med den danske Sang i Perioden efter Laub og Carl Nielsen.« Dette, mener jeg, bør enhver Sanglærer og Kordirigent gøre, hvis han vil have sin egen Tids Børn -og Ungdom i Tale.

Ejnar Jacobsen.

Lektor Chr. Ræbild, der er blevet gjort bekendt med ovenstaaende Kritik af Kritiken, har meddelt, at han ønsker af lade sin Anmeldelse og Komponisten Ejnar Jacobsens Bemærkninger tale hver is«ær for sig selv.