Musikundervisning i Kanada

Af
| DMT Årgang 20 (1945) nr. 09 - side 159-161

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Podcast om Else Marie Pade

Annonce

Edition S-annonce

MUSIKUNDERVISNING I KANADA

Af Hanna Lund

Musikpædagogen Hanna Lund giver en Redegørelse for Musikopdragelsen ved Kanadas Konservatorier.


Naar Mennesker er bortrejst en lang Aarrække og omsider vender hjem, har de ofte svært ved at forestille sig, at de Børn, de saa komme til Verden, er blevet voksne, selvstændigt tænkende Individer, og det er vanskeligt for Folk der lever i et gammelt Kultursamfund at fatte, at et Land, man har betragtet som vildt og haardt, er blevet modent. Ofte smiler de gamle Lande overbærende ad den nye Verden uden at kende den og uden at sætte sig ind i dens Ideer; de har selv produceret i Aarhundreder og kan umuligt lære noget.

Det var saadanne Ideer, der i sin Tid fik Kina til at lukke af for det barbariske Vesten og gjorde, at det sakkede bagud.

Den nye Verden har ingen Fordomme, kunstnerisk er den ikke selvbevidst, den iagttager hele Verden, indkalder fra alle Lande store Kunstnere og lærer gennem et Par Generationer.

Gennem disse Iagttagelser plus egne Ideer, Erfaringer og Temperament fremstaar en helt ny Kultur.

I Kanada har man i Dag naaet en usædvanlig høj Undervisningsstandard, det gælder baade Skoler, Universiteter, Konservatorier og andre Læreanstalter. Der er adskillige Konservatorier i Landet, men det mest kendte, og man kan sige det eneste, hvis System benyttes over hele Landet, er Toronto Conservatory of Music. Mindst 50 p Ct. af de Børn og unge, der tager Musikeksaminer i Kanada, gaar ud fra denne Skole; dens Eksaminatorer gennemrejser hvert Aar hele Landet, dets Eksaminer er anerkendte af Skolerne i hver Provins, hvorimod andre Konservatoriers Eksaminer kun har Gyldighed i den Provins, Konservatoriet ligger i.

Ligesom franske Børn sendes kanadiske Børn meget tidligt til Undervisning. Naar Barnet er fire Aar, begynder det normalt at tage Timer i Recitation og Dans. Moderen eller en Gouvernante overværer Timerne og indstuderer Lektien med Barnet. Danseundervisningen er forskellig fra vor. Der tages Enetimer i Akrobatik og Ballet for at smidiggøre Barnet og udvikle Skønhed og Elegance. Recitation tages for at lære at tale smukt og udtryksfuldt.

Naar Barnet er fem Aar, begynder det at gaa i »Kindergarten«. Det er tvungent. Hver Kommuneskole har en Kindergarten-Klasse; foruden almindeligt Børnehavearbejde skal Børnene lære at læse og skrive Tal og Bogstaver og bestaa en lille Eksamen for at oprykkes i første Klasse.

Naar Barnet er seks Aar, begynder sædvanligvis Musikundervisningen. Barnet har allerede i to Aar tilegnet sig Stof, derfor kan man med et kanadisk seksaars Barn gaa frem som med et dansk otteaars.

Ved Slutningen af det første Semester i juni Maaned skal Barnet op til en Eksamen. Paa det Tidspunkt gennemrejser specielt uddannede Eksaminatorer Landet og eksaminerer i Tusindvis af Børn og voksne Elever. Konservatoriet udgiver hvert andet Aar en Bog med Fortegnelse over Stykker og Etuder, man kan vælge mellem i hver Grad. Udvalget er meget stort.

Første Aars Eksaminanden i Klaver kunde sammensætte sit Program saaledes: Mozart: Air C Dur, Schubert: Vuggevise, 2 Etuder fra Toronto Conservatory Grade I Bog C, G, D og F Dur Skalaer samt brudte Akkorder i Grundstilling.

Enkelte Noder i Bas og Diskant med en given Fingersætning spilles fra Bladet. I Hørelse klappes en enkelt to- eller tredelt Melodi efter Eksaminatoren har spillet den, samt der fordres, at Barnet uden Akkompagnement skal synge en lille Melodi, det selv opgiver.

Bedømmelsen sker efter følgende Skema:

Stykker og Etuder

Akkuratesse (herunder Noder, Takt, Fingersætning, Anslag) max 24
Musikalsk Opfattelse 32
Udenadslæren 8

Tekniske Øvelser

Skalaer o. s. v. 20
Hørelære 8
Spille fra Bladet 8

Maksimum 100

60 p Ct. forlanges for at bestaa, 70 p Ct. giver første Karakter, 80 p Ct. Udmærkelse.

Det er en Fordel, at Bedømmelsen er uddifferentieret; man ser, hvor Eleven har mistet Points, hvad der skal lægges Vægt paa for at følge den forlangte Standard.

Er der noget særligt at bemærke, tilføjes dette særskilt.

Hvis man endnu ikke har naaet at faa Elevens Haand rolig, hvis det yderste Fingerled knækker eller hvis der er den mindste Stivhed, vil man finde dette bemærket. Man lægger Vægt paa, at alle Bevægelser udføres rigtigt fra Begyndelsen, og skulde et Barn være meget stift, lader man det ikke gaa op i næste Grad, før dette er rettet. Det er sjældent, dette sker; fra Danseøvelsen har Børnene som Regel i den Grad lært at slappe af, at man ikke har synderlig Vanskellige her. I de Aar jeg har arbejdet i Kanada, har jeg aldrig hørt om Seneskedehindebetændelse i Forbindelse med Musikundervisning. Paa den Maade der gaas frem tror jeg, det er umuligt, den kan fremkomme.

Af de faa Skalaer, der forlanges til første Aars Eksamen, forstaar man, at man ikke begynder med Skalaer før efter ca. et halvt Aar. For det første ønsker man ikke at indøve Undersætninger med Barnet, før det har faaet nogen Bevægelighed i Tommelfingeren, men man ønsker heller ikke at indøve femtonige Skaler, da man først vil have Diskant- og Basnoder, Pauser, punkterede Noder, Bindebuer, Legato og Stakkatospil forstaaet og lært. Man lægger Sten paa Sten gradvist og grundigt.

Det vilde være for vidtløftigt her at gennerngaa alle de elleve Grader Systemet er inddelt i, i de forskellige Instrumenter. Her omtaler jeg enkelte Grader indenfor Klaver.

Naar Eleven har naaet sjette Grad, maa Vedkommende tage særskilt Teoriundervisning, idet sjette Grads Certifikat ikke kan opnaas uden Eksamen i første Grads Teori.

Teori Eksamen i alle Grader finder Sted i et Klasseværelse paa en Skole, ligesom vore skriftlige Skoleeksaminer. Eleven har ikke noget Instrument til Hjælp.

Til første Grads Eksamen maa man kunne Intervallæren, nedskrive hvilken som helst Skala, være inde i Takt og Rytme med Hensyn til Gruppering af Noder, kunne analysere en enkelt Melodi for Toneart samt kende de mere brugte latinske Musikudtryk.

Repertoiret i Klaver kan sammensættes af et let Bach-Præludium, Mozarts lille C Dur Sonate. Desuden tre Etuder fra Toronto, Conservatory Grade III Bog samt alle Dur Skalaer, harmoniske Moll Skalaer, kromatiske Skalaer, Grundakkorder, Dominantseptimakkorder i Akkordstilling som brudte Akkorder samt Arpeggier i et angivet Metronomtempo.

Metronomen benyttes altid ved Eksaminer.
Eleven maa læse et Stykke fra Bladet, der svarer til tredie Grad, samt bestaa Eksamen i Hørelære.

For at Musik kan gælde som Fag til Studentereksamen og fritage Eleven for visse Bifag i Skolen, maa man bestaa ottende Grads Eksamen. Den Elev, der er begyndt som seksaarig og har taget en Eksamen hvert Aar, vil allerede have dette Certifikat i en Alder af 14 Aar, mens man tidligst bestaar Studentereksamen i en Alder af 16 Aar og almindeligst 18. Det er dog ikke alle Elever, der, naar de har naaet de højere Grader inden for Musik, kan overkomme en Eksamen hvert Aar. Der er derfor et Par Aar at løbe paa. Dumpeprocenten er ogsaa ret stor, saa en Elev kan glimrende risikere at skulle tage en Grad om.

For at bestaa ottende Grads Eksamen, maa Eleven spille fire Stykker, f. Eks. Bach: Fuga E Moll (Wohlt. I Bog), Beethoven: Rondo C Dur, Brahms: Intermezzo A Moll Opus 76. Debussy: Masurka. Desuden tre Etuder f. Eks. fra Czernys Opus 299, alle Skalaer, Akkorder, Kadencer samt Oktaver i et bestemt Metronomtempo, spille et sjette Grads Stykke fra Bladet, bestaa Eksamen i Hørelære samt bestaa anden Grads Teorieksamen, hvortil man skal kunne Alt- og Tenornøglen, angive Takten for meget vanskelige Rytmer, transponere, opløse Dominantseptimakkorder, kende Klangenes Værdier paa Skalaens forskellige Trin samt nedskrive Spillemaaden for de mest almindelige Forsiringer. Naar man betragter de Eksaminer, de kanadiske Børn bestaar, maa man huske paa, at ikke et Faatal bestaar dem, men i Titusindvis, og det hele kun er Resultatet af gradvis Tilrettelæggelse af Stoffet fra første Færd.

Ottende Grads Eksamen er for manges Vedkommende sidste Eksamen. De, der fortsætter, er dels Mennesker, der ønsker at blive professionelle, dels musikalske Bourgoisiepiger, der dyrker Musik som Hovedinteresse.

I mange Studier er det en Fordel at have taget Musik som Fag til Studentereksamen, især for Kommunelærerinder, idet disse i Begyndelsen ofte faar Stillinger ude paa Landet eller i smaa Landsbyer, hvor der ikke er Levebrød for en Musiklærerinde. Kommunelærerinderne kan da give Børnene Timer, indtil de alligevel skal sendes bort for at komme i en højere Skole.

For at bestaa niende Grads Eksamen i et Instrument, maa man tage første Eksamen i Harmonilære samt Eksamen i Musikhistorie Aar 1600-1759. Ved tiende Grads Eksamen fordres tre skriftlige Eksaminer, en i Harmonilære, en i tostemmig Kontrapunkt og Musikhistorien 1750 til Beethovens Død.

Elvte Grads Eksamen kan tages som Pædagog eller Solo Pianist. Den sidste benyttes mest. Man spiller otte Stykker af Sværhedsgrad som f. Eks. Bach: Italiensk Koncert og sammensat af Komponisterne fra de forskellige Perioder. Tre Etuder, hvoraf en Oktavetude f. Ex. Lechetitzskys samt Skalaer i enkelt Noder, dobbelt Terzer, Oktaver, Akkorder og Arpeggioer i et givet Metronomtempo. I Musikhistorie opgives fra ca. 1800 til i Dag. Der skrives Eksamensopgaver i Harmonilære, trestemmig Kontrapunkt og Formlære.

Ved det nye Semesters Begyndelse ca. 1. September indbyder Konservatoriet til Højtideligheder, der finder Sted i alle de større Byer i kæmpemæssige Sale, og hvor Certifikaterne overrækkes de heldige Kandidater. Den Elev i hver Grad og hvert Instrument, der har opnaaet højeste Points paa Stedet, spiller sine Stykker forudsat, at Eleven har opnaaet Umærkelse. Det er meget opdragende for de andre Elever og deres Forældre at høre, hvor godt det kan spilles paa det Standpunkt.

En lige saa vigtig Del af Uddannelsen som Eksamenerne er de store Musikkonkurrencer, som afholdes hvert Aar i nogenlunde store Byer. For ikke at kollidere med Eksamenerne, finder Konkurrencerne Sted i Marts, April eller Begyndelsen af Maj. For at undgaa Paavirkning gennem Bekendtskab, vælges Dommerne altid fra Udlandet, enten førende Musiknavne fra Staterne eller England. Der benyttes kun specielt uddannede Kritikere, og de store Byer engagerer en Gruppe Dommere med Specialister inden for Hovedgrenene. Der er Konkurrencer i alle Instrumenter, Sang, Kor, Orkester og Kammermusik. Den mindste instrumentale Klasse er for Børn under ni Aar. Hvis Barnet ikke har begyndt at spille, naar det er seks Aar, er det faktisk udelukket fra Konkurrencerne, idet der allerede fordres en ret høj Standard for at kunne gøre sig gældende selv i yngste Klasse.

Mens Titusinder bestaar Eksaminerne, deltager naturligvis kun de allerbedste i Konkurrencerne. Enkelte Børn spiller saa fremragende, at jeg har hørt engelske Dommere udtale, at noget tilsvarende findes overhovedet ikke i England.

Det er saadanne Børn, der bliver Medlemmer af Børneorkestrene, hvoraf vi for nogle Aar siden hørte et i en amerikansk Musikfilm. Vancouver alene har mange Børneorkestre, hvoraf et er saa berømt, at det foruden i Kanada har tourneret i Staterne og England, vandt første Præmie ved Verdensudstillingen i Chikago og blev engageret til at spille ved Aabningen af »Golden Gate Bridge«, Californien.

For det store Publikum er disse Konkurrencer af megen opdragende Betydning. Folk, der aldrig har været i en Koncertsal, lader sig med Lethed lokke til dette Foretagende. For det første er Masser af Mennesker interesserede i Kappestrid, for det andet følger alle de konkurrerendes bekendte og bekendtes bekendte Begivenheden og kommer hvis det er muligt.

Paa den Maade faar man fat i de store Masser, de hører de samme Stykker spillet om og om igen og begynde at danne Meninger. Bagefter gennemgaar Dommeren hver enkelts Præstation, og Tilhørerne faar herigennem Lejlighed til at sammenligne deres egen Dom med Ekspertens.

I en By som Vancouver konkurreres der hvert Aar i ti Dage fra Morgen til Aften rundt i flere forskellige Sale. I den Tid lever og aander Byen for Begivenheden, og Resultaterne er Forsideattraktion i Aviserne, især hvis der i en Klasse præsteres noget ekceptionelt. Alle musikinteresserede tilrettelægger deres Tid, saa de kan høre saa mange Konkurrencer som muligt, og om Aftenen, hvor de bedste fra hver Klasse udkæmper Finale for den samlede Dommerkomite, er en Sal, der tager 8000 Mennesker propfuld. Hotellerne har tilrejsende, der kommer blot i Anledning af Konkurrencerne.

Baade Eksamener og Konkurrencer giver Eleven et Maal at arbejde imod og samtidigt oplærer Konkurrencerne Børnene til »good sportsmanship«.

Disse Konkurrencer kaldes »Musical Festivals« og ethvert Festival har sit Motto. To meget brugte er disse: »Do Thy best and rejoice with those who do better« og »In a musical festival is the aim not to win a price nor to defeat a rival but to pace one another on the road to excellence.«

Årgang 20/1945, nr. 09