Det danske Ansigt - Set udefra

Af
| DMT Årgang 21 (1946) nr. 09 - side 143-144

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

»DET DANSKE ANSIGT« SET UDEFRA

Paa den franske Bogudstilling paa Charlottenborg i September fandt jeg en Bog af W. L. Landowski; »Histoire de la musique moderne (1900 à 1940)«, som jeg gerne vil gøre opmærksom paa - dels fordi Forfatteren forsøger at give et samlet billede af Musiklivet i Europa, Amerika, Japan og Kina fra Aarhundredeskiftet til 1940 og dels fordi Forfatterens Oplysninger om dansk Musikliv hverken er fyldestgørende eller fuldtud korrekte.

Jeg kan oplyse, at Landowski, der bl. a. har skrevet en Ravel-Biografi og en Bog »Les grand musiciens« er »couronné par l`Academie francaise«, saa han er dermed i hvert Fald anerkendt af sit eget Lands Spidser. I Bogen nævnes og omtales ikke mindre end 596 Komponister (!) og et Væld af Kompositioner. Da Bogen utvivlsomt vil blive solgt ud over hele Verden, har jeg faaet Lyst til - a propos Artiklerne om det »det danske Ansigt« - at omtale noget af det, Landowski skriver om dansk Musikliv:

»Det XX Aarhundrede bebuder den neoromantiske Skoles Opvaagnen. To af dens berømteste Representanter, Johan Hartmann og Vilhelm Ravn (1), dør i København, Johan Svendsen, Operettekomponisten, dør 1911. Musikken gaar ind i en ny Face. Blandt Landets bedste Kunstnere regnes Siegfried Langgard, Elev af Lizt, uovertruffen improvisator, og af Carl Nielsen, med Rette kaldes »Danmarks Sibelius«. Efter en længere Omtale af Carl Nielsen nævnes Statsfoniens Torsdagskoncerter og Koncerterne i Tivoli, og derefter læser man følgende: »Blandt de nye Operaer er der ca. et Dusin, som har haft en stor Succes udenfor Landets Grænser. Komponisternes Navne, som vi burde kende, er: Bowesea (uden Tvivl Hakon Børresen), Høberg, Steenkammer (!) og Enna. Symfoniorkestrene spiller ofte Violin- og Klaverkoncerter eller beskrivende Legender: »Slaraffenland«, »Lygtemænd«, »Metamorfose« og de evindelige Variationer over et Tema af Mozart, Neumann eller Mezangeau

En Suite af Riisager over danske Børnesange viser, at Ungdommen ikke er glemt (!)«, og saa slutter Omtalen med følgende mystiske Passuss som jeg ikke tør indlade mig paa at oversætte: Quelques pages evocatrices sont exécutées aussi, certaines d'entre elles decrivent »Le Printemps, en Fionie« . . . (!) Det er aabenbart »Fynsk Foraar« af Carl Nielsen, som Landowski har faaet galt i Halsen. Jørgen Bentzon er kort omtalt under jysk Musik (!) som Komponist til en Sonatine for tre Blæsere. Nu kan man naturligvis med en vis Ret kaste sig over Landowski og bebrejde ham, at han bygger sin Omtale af dansk Musikliv paa saa ufuldstændige og til Dels misvisende Oplysninger, men hvor skal han faa, dem fra? Sproget hindrer ham jo i at søge dem i danske Bøger, Tidsskrifter og Blade. For at forhindre, at sligt gentager sig, kunde vi f. Eks. lade Dansk Musiktidsskrifts sidste Nummer i hver Sæson udkomme paa Engelsk (og Fransk) med en Omtale af Sæsonens vigtigste Musikbegivenheder - og vort Musikliv i det hele taget. Bladet kunde saa sendes til alle store Byers Radioer, Konservatorier, Musikforlag og Biblioteker.

Musikforlagene og Grammofonselskaberne vilde sikkert med Annoncer understøtte Foretagendet

Fodnoter:
(1) Vicepolitidirektør og Musikskribent

Årgang 21/1946, nr. 09