50 års musikinteresse

Af
| DMT Årgang 24 (1949) nr. 10 - side 223-223

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

50 års musikinteresse

En amatørorkesterforening kan den 18. november i år fejre sit 50 års jubilæum. Er der noget særlig sensationelt i det? I og for sig ikke, for andre amalørorkestre har endnu flere år på bagen; men alligevel er A kademisk Orkester og Kors jubilæum egnet til at påkalde interesse i en videre kreds end foreningens egne medlemmers. A. 0. & K. er ikke nogen helt almindelig amatørorkesterforening; alene foreningens størrelse, ca. 1100 medlemmer, hvoraf de 500 er aktive, er ganske enestående i Danmark, i Norden, ja hvor finder man dens lige? Dog det el, ikke kvantiteten, der gør det, men kvaliteten. Foreningens virksomhed spænder ovei, så godt som alle musikkens grene med rent orkestrale værker, oratorier og andet for kor og orkester, koncerter for soloinstrumenter og endelig kammermusik. Den indsats, der gennem denne forening såvel som i andre alvorligt arbejdende amatørorkesterforeninger gøres for at indføre musikelskere i musikkens mesterværker, som ellers kun de prof essionelle musikere vil kunne lære at kende til bunds ved selv at arbejde aktivt med dem, har den allerstørste betydning for styrkelse af musikinteressen og højnelse af den danske musikkultur; men ved sin alsidighed stiller A. O. & K. sig i særklasse.

Naturligvis skulle der gå mange år, inden foreningen blev til det, den er i dag. Tilmed var dens start i 1899 med brandinspektør Lunn som formand og Mich. Nyrup som dirigent meget vanskelig, og det kommende tiår kunne da også opvise ikke mindre end 7 forskellige formænd og 6 dirigenter. Men viljen til at finde vej frem var tilstede blandt medlemmerne, og man fik skaffet økonomisk basis for at engagere en professionel musiker, Vilh. Poulsen, som i ca. 20 år dirigerede orkestret og i fortrinligt samarbejde med den senere formand, ing. Moltke, førte foreningen frem til en sikker og anerkendt position i musiklivet. A. 0. &- K.s annaler fortæller om en række strålende koncerter fra denne periode. De bedste af vore kunstnere var solister og der foretoges mange koncertrejser ikke blot rundt i provinsen men. endog til Stockholm, Malmø og Oslo. På turnéen til Oslo dirigerede Kai Aage Bruun. orkestret. -- Ulykkeligvis døde Vilh. Poulsen og Moltke med få måneders mellemrum og stillede foreningen overfor truslen om opløsning; hvem skulle overtage ledelsen efter to så fremragende mænd? Her trådte Georg Høeborg til hjælp og ledede orkestret ved nogle koncerter, indtil Walter Meyer-Radon i 1931 indtog dirigentpodiet, hvorfra han endnu leder foreningens musikalske arbejde på en måde, som kun få vil kunne gøre ham efter. Den store udvidelse sker, da koncertkoret oprettes i 1935 omtrent samtidig med studieorkestret og det sidste skud på stammen, sludiekoret, kommer i 1943. Johan Bentzon knyttes i 1938 til foreningen som dirigent for studieorkestret.

Nu var hele det store apparat bygget op, som giver muligheder for at yde den indsats i musiklivet, som er Akademisk Orkester og Kors egentlige opgave. Ved optagelsesprøver sikrer man sig de bedst mulige kræfter til koncertensemblerne, som med et orkester på ca. 100 medlemmer og et kor på ca. 200 kan påtage sig opgaver, der normalt ligger langt over amatørensemblers sædvanlige ydeevne. Forberedelsen i et studieensemble med lettere opgaver er selvsagt deri ideelle udvikling, inden man kaster sig ud i de store værker. - En meget væsentlig del af musikken, nemlig kammermusikken, har som nævnt også sin plads indenfor foreningens rammer, idet der arrangeres flere aftener swæsonen igennem - fortrinsvis med fremmede kunstnere - og et stort arkiv med kammermusiknoder står til medlemmernes rådighed.

Man vil uvilkårligt spørge sig selv, hvordan alle disse mange led kan holdes sammen i et fasttømret hele? Svaret er ganske enkelt: fordi den fremragende og ukueligt energiske Bj. Gamborg er leder. Han har ansvaret og æren for, at Akademisk Orkester og Kor er nået så langt. Han har blik for de store linier, hvilket kom stærkt til udtryk, da han ved dannelsen af Danske Amatør-Symfoniorkestres Samvirke uden betænkeligheder indvilgede i at stille sin erfaring og arbejdskraft til disposition for denne sammenslutning. Han så, at målet for samvirket var en videreførelse af hans idealer i en landsomspændende forening af de mange elementer, der hver for sig arbejder for dygtiggørelse af musikamatøren.

Akademisk Orkester fortjener de bedste ønsker for fremtiden og en uforbeholden anerkendelse af sin idealistiske og målbevidste indsats gennem de 50 år.

abula.

Årgang 24/1949, nr. 10