Danmarks sanglærerforenings sommesstævne, 31. juli-4. aug.

Af
| DMT Årgang 24 (1949) nr. 10 - side 238-239

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Percussion Pulse 2020

Annonce

Njord Biennale 2020

Danmarks sanglærerførenings sommerstævne, 31. juli-4. aug.

Af Gunhild Andersen

Danmarks Sanglærerforenings sommerstævne, det 12. i rækken, afholdtes i år på Ry Højskole, i samarbejde med Gymnasieskolernes Sanglærerforening og Musikpædagogisk Forening.

Blandt de knapt 200 deltagere var-der foruden medlemmer af de tre indbydende foreninger mange musikstuderende og seminarieelever og tillige en del »private«.

Programmet for stævnet var som de foregående år veltilrettelagt og så omfattende, at man umuligt kunne deltage i samtlige studiekredse. Trods beklagelige afbud i sidste øjeblik lykkedes det mødets udmærkede leder, koncertsanger Thøger Rasmussen, at samle en række dygtige instruktører og foredragsholdere.

Pastor Karl Bak indledede dagens arbejde med fællessangslektioner. Cellisten Edmund Fabild og cand. mag. Povl Fledelius instruerede kammermusikgrupper, seminarielærer Asmind Graugaard gav anvendelige tips om stemmepleje i barneskolen, medens kommunelærer Aage Hansen fra Århus tog sig af sangundervisningen i barneskolen og endog den sidste dag demonstrerede sin praktik på en klasse flinke piger, importeret fra Århus. Adjunkt Fritz Haase var en fornøjelig og dygtig leder af korsangen, og organist Kai Senstius gjorde et stort arbejde for at sammenspille de uensartede orkesterdeltagere i løbet af den meget korte tid. Endvidere gav han nogle meget instruktive lektioner i skoleorkesterdirektion. Kristian Riis fortsatte lektor Viggo Forchhammers arbejde fra de to foregående år med stemmeanalyse, en morsom studiekreds, hvor deltagerne fik lejlighed til at.kritisere hinandens sangpræstationer. Organist Henrik Schiøtz gen~ nemgik de 20 viser og kanons, som han har arrangeret. De er nu udgivet af D. S.

Gunnar Heerup. præsenterede nye, interessante grammofonpladeindspilninger, som Vaughan Williams sidste symfoni og prøver på den række plader med tidlig barokmusik, som er indspillet af His Master's Voice på foranledning af direktør Brogan, the Gramophone Shop, New York,, og som har skaffet de medvirkende kunstnere med Mogens Wöldike og Finn Viderø i spidsen, stor ære og anseelse ved de amerikanske universiteter. - Endvidere holdt Gunnar Heerup et åndfuldt, inciterende foredrag om folkemusikkens betydning for europæisk musik.

Af særlig interesse for de deltagende sanglærere var forsøgsskolelærer M. Grue-Sørensens foredrag om skolesangen på psykologisk grundlag. Han slog heri kraftigt til lyd for, at skolesangen burde psykologiseres, ligesom tegneundervisningen er blevet det. Undersøgelser i Tyskland, Sverige, Norge og England, som alle er mindst 10 år gamle, har vist, at sang vat et meget upopulært fag blandt skolebørnene. Dette nedslående resultat skyldtes en dårlig sangpraktik, mente foredragsholderen. Børnene bør have naturlige motiver for musikaktiviteten, dvs. den skal være resultatet af en umiddelbar lyst. Den musikalske produktivitet, som barnet udfolder fra sit første leveår, standses af skole og børnehave, og dets musikliv bliver nu et reproduktivt anliggende. I den efterfølgende diskussion foreslog stævnets sekretær, skoleinspektør Erling Brahm, at nogle sanglærere skulle stille elevmateriale til rådighed for psykologiske undersøgelser, der skulde bearbejdes af et kompetent udvalg, og arbejdets resultat skulle blive en ny, p sykologisk underbygget sangplan. Forsamlingen henstillede til Danmarks Sanglærerforenings bestyrelse at arbejde videre med sagen.

Sanginspektør Ejnar Boesens foredrag om læreruddannelsen behandlede spørgsmålet om en revision af sanguddannelsen på seminarierne, der var blevet aktuelt med nedsættelsen af en seminariekommission i november 1947. Seminariernes elevklientel kan i øjeblikket deles i tre dele: 1) de velegnede, 2) de mindre egnede, og 3) de ganske uegnede, der er fritaget for faget sang. Resultatet af seminariernes musikuddannelse kan aflæses af dette års eksamensresultater. Af 550 elever, der indstillede sig til 2. del af lærereksamen, havde 26 % ikke eksamen i sang, 24 % fik g X eller derunder; af de resterende 50 % havde 2 både violin og klaver til prøven, og 46 bestod organisteksamen. Dog står sanglærernes undervisning ikke altid i ligefremt forhold til eksamensresultaterne. Ofte viser det sig, at folk med små eksaminer har et godt greb på praktikken. I det hele kan det siges, at man kun kan stille forhåbninger til den elev, som det er lykkedes at bringe til at opleve musikken, og hvis virkelyst og initiativ det er lykkedes at vække. Hvorledes de udmærkede sangplaner i dag praktiseres på landets skoler afhænger af to ting: 1) Sanglærerens uddannelse og personlighed, 2) De arbejdsmuligheder skolen byder på i kraft af sin organisation og børnenes miljø.

Sanglærernes uddannelse vanskeliggøres, fordi mange seminarister begynder deres uddannelse uden nævneværdige musikalske forkundskaber, hvilket igen skyldes inangelfuld sangundervisning i barneskolen. Optagelsesprøven til seininarierne bør derfor skærpes. De meget store hold til instrumentalundervisningen gør denne mindre effektiv.

Om de arbejdsvilkår, skolen byder sanglæreren fremhævede sanginspektøren, at den kendsgerning, at sanglæreren ikke altid får lov at føre sin klasse op, sløver hans interesse for arbejdet. Ligeledes er der ofte utilstrækkeligt med instrumenter og undervisningsmateriale. Som forholdene er nu, kan der efter sanginspektørens mening, neeppe blive et tilstrækkeligt stort antal virkelig, musikalske lærere til alle byskolens sangtimer, og slet ikke til de 4000 landsbyskoler.

Danmarks Lærerforenings forslag, der i praksis betød en væsentlig forringelse af seminaristernes nuværende uddannelse, er formentlig strandet, men et nyt forslag er fremsat af seminariernes repræsentanter i kommissionen. Disse vil forsøge at gøre seminaristernes uddannelse så alsidig, at de foruden den faglige undervisning kan yde en musikkulturel indsats både i barneskolen og i ungdomsskoler af forskellig art. Sanginspektør Boesen foreslog tilsidst de 3 valgfri linier indenfor seminarieundervisningen suppleret med en fjerde, en kulturlinie med musik.

På D. S.s generalforsamling vedtog man enstemmigt at tilsende Københavns Skoledirektion og Undervisningsministeriet det i D. S.s tidsskrift, »Dansk Sang«, offentliggjorte forslag til stofområder i faget sang, med anmodning om at få denne sangplan indført for samtlige landets skoler.

Årgang 24/1949, nr. 10