Tivolikoncerten blev en succes

Af
| DMT Årgang 36 (1961) nr. 07 - side 276-276

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

Tivolikoncerten blev en succes

Ellen Lillian Damgaard skriver:
Mp Fs årlige elevkoncert i Tivolis koncertsal, søndag den 10. september, blev en stor succes. Det kan vi skønne af, at det store publikum (fyldt sal! Red.) blev og lyttede opmærksomt begge de to timer koncerten varede. To timer kan synes for længe, men havde koncerten kvantitet, havde den også kvalitet. Næsten alle instrumenter var fint repræsenteret, og glædeligt at høre var de udmærkede vokale præstationer. Publikum blev holdt i ånde fra først til sidst. Selv en lille sopranblokfløjte kunne fylde Tivolis koncertsal, så det var en fryd for enhver tilhører. Nu glæder vi os til næste års Tivolikoncert.

H. V. skriver / »Aktuelt« (11/9):
Masser af talent De statsprøvede musikpædagogers årlige elevkoncert i Tivoli er en meget betydningsfuld strømpil, hvis man vil spå om musik-interessen og musiklivet i fremtidens Danmark. Let forbløffede forældre sad i går eftermiddags i koncertsalen og berettede for hinanden, hvordan børnene direkte var kommet og havde plaget om at få lov til at gå til sang eller spil! For de dage er åbenbart forbi, da en dreng eller pige blev »regnet for noget« blandt kammeraterne, hvis bare han spillede godt fodbold, eller hun så smart ud. Næh, nu skal man også kunne spille - og helst klaver eller et blæser-instrument. Og angsten for at sakke agterud i andres omdømme er åbenbart en vældig drivkraft - i hvert fald var der forbløffende meget talent på tribunen, ikke mindst blandt træblæserne - fløjte, obo og klarinet. Et par af de medvirkende den forrygende dygtige Dorte Hjemholm og Niels Brix - har for den sags skyld også forlængst deres egentlige koncert-debut bag sig, men ikke så få af de andre kunne såmænd godt snart følge i deres spor.

Specielt morsomt var det at mærke, hvordan kammermusik-sammenspillet øjensynlig har tag i de ganske unge, og hvad blok- og bambus-fløjter betyder, når det gælder om at producere gode amatører, kan åbenbart ikke overvurderes ...

Og så demonstrede samtlige de medvirkende iøvrigt, at det aldeles ikke er nødvendigt, at præstationskvaliteten i TV-udsendelserne med unge amatører, der underholder hinanden, skal være slet så lav, som den hidtil har været. Her hørte og så man, at der er masser af talent hos mange unge.

Det er smart at gå til spil
»Aktuelt«s musikanmelder Hans Votgt har i musikugen i sin avis skrevet en artikel: Dansk musiklivs basis har ændret sig totalt i de sidste 5-10 år. Om musikpædagogikken står der bl. a.:

Der sker en utrolig masse i dansk musikliv i disse år, og det allermeste af, hvad der foregår, kan såmænd spores tilbage til, at musikpædagogikken har ændret sig. Nu om dage synes børn og unge, det er smart at gå til spil. Man skal selv kunne traktere et instrument - helst et messing- eller træblæserinstrument - for nu kan man ikke mere opnå kammeraternes respekt, bare fordi man kan fortælle, hvem der spiller alt-saxofon på diverse mere eller mindre historiske grammofonplader. Men selvfølgelig ville ingen gå til spil, kun fordi det var smart, hvis det ikke også samtidig var sjovt - eller rettere sagt giv ende, tilfredsstillende på en eller anden måde. Og når moderne musikpædagoger kan få elever til at føle det, skyldes det bl. a., at de i løbet af de sidste 5-10 år har fået en masse dejligt nutidigt undervisningsmateriale.

Dog - grå er al teori, og selv de bedste lærebøger er aldrig videre munter læsning. Men formidlet af levende, inspirerende musikpædagoger kan de altså skabe en omvæltning, der viser sig på en mængde fronter. I koncertsalene er publikum nu overvejende under 40 års alderen, og mange flere unge mennesker vælger i vore dage musikken som fremtidshverv end før. Hvilket format musikaliseringen har antaget, ses f. eks. af, at Århus blev tvunget til at bygge et nyt konservatorium; de gamle bygninger var simpelthen blevet alt for små. Og her - som fra landets andre konservatorier - udgår der hvert år nye musikpædagoger - folk der er vældig brug for. Ikke mindst hvis de vil tage ud i de lidt mindre byer, men også hvor man har børne- og ungdoms-orkestre er der et mærkbart behov for dygtige dirigent-pædagoger og instruktører.

Generalforsamlingen 27/10 vedtog, at minimumshonoraret for Storkøbenhavn er kr. 12,— og for provinsen er kr. 11,—

Musikpædagogisk Forening Kontor: kl. 9-13 (undtagen lørdag).
Frederiksborggade 50, Kbh. K. Telf. BYen 4021.

»Musikpædagogen« udgives af bestyrelsen for Musikpædagogisk Forening under redaktion af et udvalg. Ansvarshavende: Henning Bro Rasmussen.