Carl Nielsen - betragtet fra i dag

Af
| DMT Årgang 40 (1965) nr. 04 - side 109-110

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Podcast om Else Marie Pade

Annonce

Edition S-annonce

Knudåge Riisager
Carl Nielsen - betragtet fra i dag

Dersom man skulle prøve på at danne sig et skøn over, hvilke værker af Carl Nielsen der vil have »blivende værdi« - og det vil vel sige at de i løbet af det kommende århundrede indgår på en plads i dansk kultur svarende til hvad Holbergs, Søren Kierkegaards eller Johs. Ewalds litterære produktion betyder som fast bestanddel af dansk åndsliv i dag (og fremdeles) — måtte dette sagtens, foruden de folkelige viser, blive nogle af de - endnu i dag - mindst »populære« af de store værker: den femte symfoni, klarinetkoncerten, musikken fra »Saul og David« (dog næppe som »opera«) og »Commotio« (for at nævne nogle typer på sådanne værker). Dette betyder ikke, at en række andre værker ikke vil kunne overleve og endog blive hyppigt fremførte, men at de her anførte må formodes fremover at have mulighed for at kunne repræsentere en inspirationskilde for en senere tid. Iøvrigt vil jo netop denne senere tid selv udvælge de værker som for den vil forekomme væsentligst og spørgsmålets besvarelse vil derfor være betinget af, at de nuværende forudsætninger for, hvad vi forstår ved musikalsk kultur, fremdeles vil være tilstede.

Carl Nielsens indflydelse på dansk musik har, som vi meget godt véd, været omfattende. Paradoksalt nok har, efter min anskuelse, en sådan indflydelse været i dyb strid med, hvad der netop karakteriserede Carl Nielsens indsats overfor sin tid: en meget bevidst reaktion mod at tale det samme sprog som det, der omgav ham i hans egen ungdom. Derfor kan det måske siges, at den virkelig positive indflydelse fra Carl Nielsens kunst bestod i at følge hans etiske mønster mere end i at efterligne hans musikalske stil og udtryksform. Vi har set et tilsvarende fænomen i Finland og Norge, hvor det varede næsten to generationer inden det lykkedes de efterfølgende slægtled at frigøre sig for de tryk, som en særpræget komponist bredte udenom sig, alene ved sin kunsts styrke. Men dette er muligt en historisk iagttagelse, som altid vil gentage sig.

Når talen derefter er om, hvorvidt hans musik rummer hidtil oversete aspekter, der kunne få betydning ud i fremtiden, må dette jo først og fremmest, som ovenfor sagt, afhænge af, hvilke værker der overlever ind i denne fremtid og derfor får mulighed for at udløse endnu ikke erkendte incitamenter. Jeg tror ikke dette kan påpeges konkret i dag - så meget mindre som den musikalske udvikling efter den anden verdenskrig allerede har medført så mange helt nye forudsætninger for den retning musikkens kunst (ganske som anden kunst) kan skønnes at ville tage og at det derfor simpelthen vil være udelukket at formode, om nogen aspekt (selv den mest egenartede og i dag tilsyneladende betydningsfulde) overhovedet vil få »betydning« i de tider som forestår, og for hvilke det let kan blive for os ukendte kriterier, som vil bestemme forudsætningerne for og hensigten med kunstnerisk skaben. Jeg må her begrænse mig til at ty til et klogt ord af Storm-Petersen: Det er altid vanskeligt at spå, især om fremtiden!

Årgang 40/1965, nr. 04