Privatpædagoger i fremtiden?

Af
| DMT Årgang 46 (1971) nr. 06 - side 191-191

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    © PR

Privatpædagoger i fremtiden?

Vilkårene for privat-undervisningen og den undervisning, som nyder større eller mindre støtte fra offentlige midler, har i den seneste tid været emne for en livlig, til tider hed, debat. Som situationen tegner sig i øjeblikket, kan der være grund til at drage nogle fundamentale problemstillinger frem. Man kan i denne forbindelse for det første fæstne sig ved læseplansudvalgets »Notat om et grundlag for gennemførelse af en reform af den grundlæggende skoleuddannelse« (Folkeskolens Læseplansudvalg 1971) med forslag om at lade faget sang/musik helt udgå af den obligatoriske undervisning i folkeskolens to første klasser. Udvalget tænker sig undervisningen erstattet af en eller anden form for frivillig undervisning på disse klassetrin - ! ?

Det spørgsmål, der dernæst straks trænger sig på, er, om og i hvilket omfang man fra statsprøvede musikpædagogers side ønsker oprettelse af musikskoler og etablering af frivillig undervisning i instrumentalspil som udbygning af skolens obligatoriske undervisning.

Et svar, som dækker alle vor medlemmers interesser, kan selvsagt ikke gives - opfattelserne er alt for stærkt delte på dette punkt. I det øjeblik, en musik-undervisning med mere eller mindre offentlig støtte manifesterer sig i et område, må de lokalt boende og privatpraktiserende pædagoger naturligt føle sig usikre overfor situationen.

DMp F har prøvet at følge udviklingen og udvirke, at musikskolerne først og fremmest tilbyder de lokalt boende pædagoger stillinger som lærere. Flere gange er det lykkedes at komme igennem med vore ønsker, men da de ansættende instanser - deres indsigt iøvrigt ufortalt - ikke kan tvinges til at ansætte efter lokalitets-principper alene, her så lidt som ved andre ansættelsesformer, hvor også kvalifikationsbedømmelse skal lægges til grund, er det sket, at man ikke har kunnet følge vore ønsker.

Et praktisk eksempel kan kaste lys over sagen fra en ny vinkel: Hvis en pædagog, der bor i X-købing, gerne vil undervise i Y-købing, kan vi ikke tillade os at skrue tiden tilbage til stavnsbåndets dage og forlange, at han bosætter sig i Y-købing. X-købing-pædagogen har den frie næringsret til selv at vælge sit arbejdssted.

Det er imidlertid givet, at der for den statsprøvede musikpædagog er to modsatrettede virkninger af oprettelsen af f. eks. en musikskole. I positiv retning virker hele den interesse for musik-undervisning, som vækkes og som giver sig udslag i flere elever på det alderstrin, hvor musikskolen slipper sine elever. I modsat retning virker den til tider ublu konkurrence, der påføres standen, særlig hvor musikskolernes virkefelt udstrækkes til også at omfatte voksen-undervisning.

Det vil ikke være rimeligt her at drage enkelt-eksempler på oplagte skævheder frem, men i princippet må vi vel være glade for det kommunale musikskolevæsen med den større tryghed m. h. t. ansættelses- og aflønningsvilkår, som forhandling med en offentlig instans muliggør. At vi derved ikke afskærer os fra fortsat at tale de privatpraktiserende pædagogers sag, siger sig selv.

Det kommende Statens Musikråd vil nok som en af de første opgaver blive stillet overfor at skulle løse spørgsmålet om den frivillige musik-undervisning ved skolerne. Her er risici, men også store muligheder for en virkelig gunstig udvikling, hvor også DMp F skal vide at gøre sin indflydelse gældende. Vi bør nok under alle omstændigheder gøre os klart, at den frivillige undervisning er kommet for at blive, og at vi må leve med den og være med til at administrere den, så det virkelig bliver til fælles bedste for pædagogerne, skolen, og dermed først og sidst for eleverne.

Endnu engang skal det siges, at det er af stor betydning, at vore medlemmer også selv følger udviklingen. Det kan ske dels ved at holde sig orienteret om opslag af ledige stillinger i Statstidende og den stedlige presse, dels ved - hvis det endnu ikke er sket - at rekvirere og tilsende kontoret det spørgeskema, som foreningen har udarbejdet, og som giver os et nødvendigt overblik over, hvem der ønsker at få meddelelse om ledige stillinger m. v. Oplysningerne fra skemaerne er kun til internt brug og behandles med den yderste diskretion.

Om vi alle i løbet af en kortere eller længere årrække udelukkende fungerer som musikpædagoger i forbindelse med skoler, læreanstalter eller lignende institutioner, eller om stadig en stor del af os i årene op mod år 2000 har et privat virke, kan naturligvis ikke forudsiges.

Det er givet, at udviklingen peger på en større og større opsugning af musikpædagoger til de omtalte institutioner, men der er ikke afgørende tegn på, at det offentliges interesse herhjemme for at organisere sub-sidieret musik-undervisning over en bred front er så stor, at der er virkelig fare for, at privat-undervisningen forsvinder. Det er til syvende og sidst et politisk problem, og det er jo en helt anden sag, som enhver må finde sin personlige stilling til.

Erik Broe Christensen og Henning Bro Rasmussen.

Musiklederne

samt studerende fra hele landet holder møde på Zahles Seminarium søndag den 9. januar 1972 kl. 10.30. Henning Bro Rasmussen vil komme til stede og orientere om DMp F.

Ved mødet er naturligvis alle medlemmer af DMp F velkomne.