Andre bøger

Af
| DMT Årgang 46 (1971) nr. 09 - side 248-248

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Podcast om Else Marie Pade

Annonce

Edition S-annonce

ANDRE BØGER

Über Musiktheorie. Udg. v. Fr.

Zaminer. Volk, Köln. 1970. 66 pp. I løbet af den sidste halve snes år er musikteori rykket stadig mere i forgrunden som musikvidenskabelig disciplin. Ved utallige kongresser indtager musikteoretiske emner en fremtrædende plads, i mange tidsskrifters spalter ligeledes, ja, der blev endog for ikke længe siden startet et »Zeitschrift für Musiktheorie«, dertil har en skov af enkeltpublikationer, tildels beretninger fra kongresser og arbejdsmøder, set dagens lys. Emnekredsen rækker lige fra problemstillinger i traditionel musikteori, harmonilære og kontrapunkt, ud til områder, der grænser op til eller lapper ind over emner om æstetik, idéhistorie, perceptionspsykologi, sociologi m. m.; belysningen af dem rækker fra det historiske til det systematiske. Ganske vist er det i nogen grad Tordenskjolds soldater, der går igen som forfattere i de mange publikationer; men det skal man nu ikke beklage, blot soldaterne kan skyde, og det kan de.

Denne lille bog er netop, som undertitlen siger, »Referate der Arbeitstagung 1970 in Berlin«. Som sådan kunne den forventes at byde på lidt løst og fast om emnekredsen, som det kendes fra f. eks. Mer-seburgers publikationer. Men det er ikke tilfældet, l erkendelse af fagets store vækst har man indset det umulige i at gentage, hvad Hugo Riemann, velsagtens som den sidste, præsterede i 1898: ene mand at skrive en musikteoriens historie. Arbejdsdeling og samarbejde er den eneste farbare vej i dag, bl. a. fordi de skiftende tiders musikteori stiller helt forskellige problemer og følgelig også i nogen grad benytter forskellige metoder til at behandle dem. Herom har arbejdsmødet i 1970 i Berlin drejet sig.

Resultatet er blevet en lille bog, hvor 6 forfattere har bidraget med

hver en artikel på 6-14 sider, l oversigtlig form fremlægges nogle af de problemer, som karakteriserer følgende tidsepokers musikteori: græsk oldtid, middelalder, det 16. og 17. århundrede (2 artikler), den Helmhoiltz'ske musikteori og relationerne mellem naturvidenskabelig og musikalsk teoridannelse gennem tiderne. - Man forstår artiklerne som det første spæde forarbejde til et fremtidigt omfattende værk. Oprindelig har de været foredrag og debatoplæg, og de prætenderer på ingen måde at dække det store stofområde; men netop fordi de resumerer en række centrale problemstillinger, udgør de en på samme tid let tilgængelig og særdeles nyttig læsning for den, der ønsker en første orientering i det musikteoretiske fagområde. For kvaliteten borger forfatternes navne: F. Zaminer, H. H. Eggebrecht, K. W. Niemöller, W. Braun, C. Dahlhaus og H.-P. Reinecke.

Jan Maegaard.

Lee, Douglas A. The works of Christoph Nichelmann (1717-1761/62): A Thematic Index. Detroit Studies in Music Diblio-graphy No. 19. Detroit 1971. 100 s. 3,50 dollars.

Tematiske kataloger kan man aldrig få nok af. Kun det musikalske in-cipit giver den entydige definition af et værk, dette gælder naturligvis først og fremmest håndskrifter, hvor man hverken har forlægger, trykker, adresser eller pladenumre at holde sig til.

Nærværende bog giver en tematisk fortegnelse, systematisk inddelt, over alle de værker forf. har kunnet opspore, der bærer Nichel-manns navnetræk. Han har derefter undersøgt, hvilke værker, der foreligger i autograf, hvilke der er af Nichelmann og hvilke ikke. Som en curiositet kan nævnes, at en af

koncerterne, skrevet med N.'s hånd er af J. S. Bach, selv om N. står som komponist.

Bogen indledes med en interessant kildehistorisk udredning, der viser, hvordan samlinger, både i biblioteks- og privateje, kan blive flyttet rundt, splittet og samlet igen, især i krigstid. Ejersignaturer, biblioteksnummereringer og gamle kataloger kan da rede trådene ud.

Et biografisk afsnit fortæller, at N. var blandt de førende cembalister i Tyskland og var ansat fra 1745-56 sammen med C. P. E. Bach ved Friedrich ll's hof kapel. Forf. mener, at visse ting kunne type på, at Bach og N. har været konkurrenter på mere end et felt, idet de også har debatteret inden for musiklitteraturen. Det skulle herved være Bach's skyld, at N. er kommet til at stå i et svagere lys for eftertiden.

En hovedfejl ved bogen er, at incipits ikke er nummererede. Det bliver derfor svært, for ikke at sige umuligt, at bruge den som reference.

En anden gene er, at incipit ved vokalværkerne, så vidt jeg kan se (det er ikke angivet), må være taget fra violinstemmen, hvor det ville have været en større hjælp at have vokalincipit fra første tekstbegyndelse med teksten angivet under noderne.

Noget amatøragtigt virker det, at afsnittet med sange er alfabetise-ret efter den bestemte artikel: Der Ende..., Der Hirt..., Der Mucker ... Fejl af denne art burde ikke findes 5 Detroit's ellers udmærkede

sene.

Nanna Schiødt.

Årgang 46/1971, nr. 09