Folkemusik bøger

Af
| DMT Årgang 46 (1971) nr. 09 - side 246-247

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

FOLKEMUSIK BØGER

A select bibliography of European folk music. Editor-inchief Karel Vetterl. Co-editors Erik Dahl, Laurence Picken, Erich Stockmann. Prague 1966 Vlll + 146 s. Udg.: Institute for Ethnography and Folklore of the Czechoslovak Academy of Sciences in co-operation with the International Folk Music Council. Fås lettest ved henvendelse til sidstnævnte organisation c/o The Music Department, Queens University, Kingston, Ontario, Canada. Pris 3 dollars.

Musikethnologische Jahresbibliographie Europas. Annual Bibliography of European ethnomusicology. Hrsg. vom Slowakischen Nationalmuseum in Verbindung mit dem Institut für Musikwissenschaft der Slowakischen Akademie der Wissenschaften unter Mitwirkung des International Folk Music Council durch Oskar Elschek, Erich Stockmann und Ivan Macák. Hidtil 1-4 dækkende 1966-70, udg. Bratislava 1967-71. Omfang hen imod 100 s. Fås lettest ved henvendelse til ovennævnte adresse eller til: MJE/ ABEE, Slovenské národné muzeum, Vajanského nábr. 2, Bratislava, CSSR.

Jahresbibliographie der Volks-balladenforschung. Hrsg. von der SIBF-Kommission für Volksdichtung mit Unterstützung des Glasbano národopisní institut in Ljubljana durch Zmaga Kumer in Zusammenarbeit mit Rolf Wilh. Brednich und Oldrich Sirovátka. Hidtil 1, dækkende 1968, udg. Ljubljana 1970. Fås lettest ved henvendelse til det nævnte institut for folkedigtning dér.

Det er tre bibliografisk strenge henvisninger at møde med på een gang. Men tre hinanden supplerende, dels retrospektive, dels løbende bibliografiske værker indenfor samme område må dog være en væsentlig hjælp til orientering i den uoverskuelige publikationsstrøm; og

dog er det mit bestemte indtryk, at meget få fagfolk udenfor udgivernes og institutternes snævre kreds har opdaget de tre titler. Hertil må det være et tidsskrifts naturlige opgave at vejlede, og man vil undskylde, at anm. har en lille plads på det ene af titelbladene.

A select bibliography of European folk music blev foreslået på IFMCs møde i Wien 1968, og forslagsstilleren dr. Vetterl blev hovedredaktør. Da bogen langt om længe kom i beskedent offsettryk, var det lykkedes at få stof fra hele Europa incl. USSR - blot ikke fra italienerne, hvis brevskræk synes indgroet. Bibi. er efter en indledning med værker omfattende flere lande delt efter hvilken nations musik de omhandler, uanset forf.s herkomst, og derpå tredelt i kildeudgaver, faglitteratur og tidsskrifter. Hver titel er derefter tredelt i en almindelig, omhyggelig bibliografisk angivelse af værket -et forkortelsessystem, der underretter om tilstedeværelsen af text(va-riant)er, melodi(variant)er, harmonisering, dansenotationer, illustrationer, fremmedsproglige resumeer -samt en oversættelse af titlen til engelsk og en evt. karakteristik af værket i korteste form. Som det vil forstås, er alle kategorier af folkesange medtaget, i særlige tilfælde også melodiløse udgaver af sådanne. Dækningen går fra forskningens og udgivelsens begyndelse indtil 1963. For 1964-65 findes intet lignende hjælpemiddel.

For 1966 ff findes derimod med beslægtede formål Musikethnologische Jahrsbibliographie Europas,

der har holdt sig smukt å jour endnu. Også denne bibl. er landedelt, men efter forf.s herkomst, dog således at publikationer vedr. et bestemt område eller emne kan ses i registrene. Ikke-europæiske forfatteres bidrag mangler altså, mens europæeres arbejder om ikke-euro-pæisk folkemusik forefindes. Et no-tationssystem påvirket af den foregående bibl.s giver i korteste form begreb om hvert arbejdes indhold.

Titlernes antal: 395, 444, 645, 428 giver indtryk af omfanget og af den voxende dækning. »No contribution« ved et land i et givet år kan enten betyde, at der intet er skrevet dér, eller at kontakt ikke har kunnet opnås.

Textstudiet har brug for begge de nævnte hjælpemidler, men er nu særlig tilgodeset i Jahresbibliographie der Volksballadenforschung, hvoraf det eneste foreliggende hæfte kun har 128 titler - al begyndelse er svær. Her er Europas og efter mulighed USAs publikationer taget i betragtning, og de er ikke inddelt efter lande, kun i enkelte grupper efter type. Originaltitlerne er meddelt med tysk oversættelse, og der er registre, men intet notations-system til analyse af enkelttitlen.

Videnskabelige biblioteker og større folkebiblioteker med musik og/eller folklore indenfor deres arbejdsområde bør som en selvfølge overvinde den ringe ulejlighed, det er at få skrevet efter disse hjælpemidler, og den interesserede privatmand bør følge trop. Prisen på den første er beskeden, på de to sidste måske nærmest lig nul.

Erik Dal.

Musikmiljøer på Djursland og Anholt

Som andre universitetsfag er faget nordisk folkemindevidenskab igennem 60'erne på vej ind i en nyorientering. Fra at koncentrere interessen om folkeminder, dvs. almuesamfundets kulturprodukter i historisk dimension vil faget mere og mere vende interessen imod nutidens samfund og dets nye kulturaspekter. Denne nyorientering fordrer, at de arbejdsmetoder, som man har brugt på studiet af det traditionelle stof suppleres med nye. Problemerne hermed er baggrunden for et tre-årigt forskningsarbejde på Djursland og Anholt, som har fundet sted 1969-1971 under ledelse af institutchef Åge Skjelborg, Institut for Folkemindevidenskab, Københavns Universitet. - De foreløbige erfaringer fra disse projekter er meddelt i rapporten Musikmiljøer i aktuel lokalkultur af Åge Skjelborg.

Projektets idé har været at undersøge 2 relativt isolerede »musikalske subkulturer, der ligger udenfor den kontrollerede, officielle musikkultur«. Spillemanden sættes i centrum, og hans skæbne igennem tiden og i det moderne samfund bliver rapportens emne.

Ved en funktionel analyse af spillemanden nytter det naturligvis ikke meget at trække en gammel emeritus frem og lade ham genopleve de tidligere aktive dansemiljøer. Sådanne »rekonstruktionsforsøg vil uvægerligt mangle den kolorit og spontaneitet, der indebærer armgas, bueflir og fodslag« (!) - Musikken og miljøet kan først iagttages hvor spillemanden udfylder sin funktion som bal-musiker, her og nu. - Mange forhold truer den traditionelle spillemand i dag - forhold af økonomisk, repertoiremæs-sig og miljømæssig art - der er ikke så ofte bud efter ham - han bliver delvis erstattet af den kommercielle underholdningsindustri og truet af den centrale kulturplanlægning.

Overfor den omsiggribende kommercielle og officielle musik, som trænger sig ind overalt, sætter Skjelborg en »ægte brugsmusik«, frembaret af spillemanden. Trods den kraftige påvirkning fra den officielle musikkultur undgår den ægte brugsmusik et tillært og etableret præg - den er i stadig dynamisk forandring. Den ændrer sig hvad melodivalg og -strukturer angår stadig i takt med den sociale og kulturelle udviklingsrytme - en udvikling, hvis bestemmende faktorer Skjelborg vil kortlægge med det formål at vise, hvordan det lo-

kale kulturelle og menneskelige plan påvirkes inde- og specielt udefra.

Spillemanden kan - i forsøget på at gøre sig gældende i det nye - i nogen grad optage døgnets melodier på sit repertoire, men i jo højere grad dette sker, jo mere overflødiggøres hans miljøbestem-te erfaring, han mister sin identitet og bliver til en andenrangs »håndlanger for den kommercielle underholdningsindustri« - og ikke et originalt, aktivt musikalsk midtpunkt. -Den balmusiker, som er spillemand, kan karakteriseres ved sin folkelige professionalisme, ved en intuition, som gør ham til en levende, aktiv del af et miljø's musikalske liv. Hans musik er ikke bevidst kultur-bevarende (som folkedansergruppernes) og som sådan stagnerende, den er »kulturrettet« — nemlig mod et aktivt miljø, der afspejler et aktuelt lokalpræg og en levende kulturform.

Gennem autentiske miljøer viser undersøgelsen en folkemusikalsk dynamik i spillemandens brugsmusik. - Men er nu denne brugsmusik folkemusik i gængs forstand? -Den har mange af de egenskaber, man møder i den »rigtige« folkemusik; den er umiddelbar og spontan, den spiller en stor rolle i min-drebemidlede samfundsgrupper; -men takket være Skjelborgs »nyorientering« slipper man for redegørelser for »det typisk folkemusikalske i musik«. Skjelborg undgår bevidst at videreføre et forældet dogme »om et særligt traditions-bærende »folk« og socialt lag, der skulle have monopol på »ægte« folklore og folkemusik.«

Denne holdning er styrken i Skjelborgs nyorientering. Fjernt fra spekulative aspekter af nævnte art søger han en metode, som kan kombinere etnologens metode med sociologens. Han vil i sine musikalske miljøstudier kombinere etnologens opmærksomhed, som er rettet mod kulturvariation - både den i tids- og rumdimensionerne og i henseende til alle sociale grupper

- med sociologens koncentration om de underliggende sociale mekanismer, l sidstnævnte tilfælde er perspektivet ikke komparativt men generelt, hvilket indebærer at hver social adfærdsform først og fremmest studeres fra det synspunkt at den er underkastet visse fundamentale samfundsmæssige årsagssammenhænge.

Således skal den samvittighedsfulde deltagerobservation i miljøet indplaceres i et større samfundsmæssigt perspektiv for at give mening. Skjelborg fremhæver stadig mennesket som centrum for studierne, - det må ikke gå til bunds i kulturforskningens arbejdsmetodik. Men da mennesket både er produkt af de samfundsmæssige forhold og skaberen deraf, må enhver menneskelig ytring anskues som noget unikt, der er underkastet mikro- og makrosamfundets generelle udviklingsrytme.

Omtalte korte rapport - som er en sammenfatning af et større arbejde - giver ikke grundlag for at bedømme i hvor høj grad Skjelborgs bestræbelser har haft overbevisende resultater, - dertil er den for summarisk, men den viser klart, hvor Skjelborg ser fornyelsen af den traditionelle folkemindeforskning. Hans fremtidige arbejde med denne nyorientering vil blive fulgt med interesse fra mange sider -ikke mindst fra musikteknologisk og musiksociologisk hold.

Finn Gravesen.

Årgang 46/1971, nr. 09