Plade

Af
| DMT Årgang 46 (1971) nr. 09 - side 250-251

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

PLADE

Musik från Bulgarien. Inspel-ning och redigering Deben Bhattacharya. EXPO NORR RIKS IPX 4 stereo. Fra svensk side er der kommet en grammofonplade med bulgarsk folkemusik i serien The world of music. Pladen hedder Music från Bulgarien, og optagelserne er foretaget af Deben Bhattacharya i året 1965. Det er også Deben Bhattacharya, der står for kommentarheftet, som er illustreret med egne fotografier af de medvirkende og med diverse charmerende folkelige motiver. Kommentaren giver et indblik i Bulgariens geografiske og historiske forhold, den fortæller om ringdansen, om sangformerne og om musikinstrumenterne. Der er data om de medvirkende og en kort, men ret fyldestgørende note til hvert enkelt nummer. Det havde været rart, om også de bulgarske tekster med oversættelse havde været givet. Selvfølgelig kan en enkelt plade med ca. 42 minutters musik ikke repræsentere hele Bulgariens folklore, men Deben Bhattacharya har dog formået at gøre et afvekslende udvalg af karakteristiske sangformer og instrumentalgenrer. Optagelsernes tekniske kvalitet er fin, og stereo-princippet kommer udpræget ti! sin ret i mange numre.

Bhattacharya vier den ene pladeside til landsbytraditionen og den anden til bytraditionen (på svensk henholdsvis by- og stads-tradition), og her er et punkt, hvor jeg måske ikke er helt enig med ham. Ganske vist udføres al den musik, som Bhattacharya regner til bytraditionen, af medlemmer af Radio Sofijas folkemusikensemble, men man bør erindre, at disse sangere og instrumentalister stammer fra landsbymiljø. Flere af de indspillede solonumre er ren landsbytradition, mens korkompositionerne til gengæld er skrevet af konser-

vatorieuddannede musikere og altså slet ikke er folkemusiktradition, men folkemusikarrangementer eller folkemusikinspirerede kompositioner. Men hvorom alting er - musikken er dejlig, og korarrangementerne får en særlig skønhed, fordi sangerne har bevaret landsbytraditionens stemmeklang og synge-måde.

Højst interessante er de første eksempler, der vidner om en ældgammel sangform - en musik, der kan synes helt utrolig i vor tid. og ikke desto mindre er de høstsange, som Bhattacharya her præsenterer fra Vestbulgarien, lyslevende tradition. Høstsangene udgør endda en stor del af sangene i hele området, og de er velbevarede, fordi de knytter sig til det vigtigste erhverv: sommerens arbejde i marken. To grupper af kvinder (ialt syv) synger vekselvis, og hver gruppe synger i en ejendommelig tostemmighed præget af liggetoner og sekundsamklange og smykket med fal-setterede udråb og hyl. Denne form for tostemmighed er udbredt i hele Vestbulgarien, men dens oprindelse er endnu ikke klarlagt. Én teoretiker mener, at den er kommet fra Centralasiens stepper, en anden, at den skulle være opstået på stedet.

En anden sangtype, som er knyttet til årstiden, er jule- og nytårs-sangene, de såkaldte koledarski pesni (nr. 4). De udføres enstemmigt af to grupper maskeklædte mænd i vekselsang under disses vandring fra hus til hus. Karakteristisk er en haltende todelt rytme, hvor andet slag er længere end det første (5/16 = 2+3).

Den recitativiske stil høres i to solosange ledsaget af henholdsvis langhalslutten tambura (nr. 3) og sækkepiben gajda (nr. 6). Den type sange synges især ved bryllupsfester eller andre selskabelige lejligheder. Det er ballader med historisk, socialt eller lokalt emne. Halvprofessionelle sangere og spillemænd, som spiller ved festerne, findes den dag i dag i landsbyerne. En frirytmisk stil baseret på en skiften mellem meget korte og meget lange toner karakteriserer de mere lyrisk prægede ballader, der synges af en enkelt person ved de aftenlige sammenkomster efter arbejdet. Hyrdeballaden (nr. 7) er et typisk eksempel på en sådan sang - den frie rytme, strofen der består af to linier hver med otte tekststavelser, den nedadgående fem-tonerække med lille terts.

l modsætning til den frie rytme står de faste rytmer, som især behersker dansesange og instrumentaldanse. Bhattacharya giver eksempler både på den almindelige 2/4 og på de berømte bulgarske rytmer, de haltende aksak-ryt-mer som 7/16 (nr. 8 og 11), 9/16 (nr. 13) og 11/16 (nr. 15). Disse fascinerende rytmer høres i diverse instrumentaldanse spillet på langfløjten kaval, sækkepiben gajda og strygeinstrumentet gädulka. Instrumenterne spilles dels af landsbyboerne, dels af folk, der har fået ansættelse som professionelle musikere i Radio Sofijas folkemusikensemble. Hvert instrument får lov at udfolde sig skønt og virtuost i et eller to solonumre, men de høres også samlet (kaval, gajda, ga-dulka og tambura) i en dans fra Irakien (nr. 9).

De tre korkompositioner er baseset på folkemelodier, der som indledning præsenteres i den originale form med solostemmer for derefter at overtages af trestemmig kor-polyfoni. l nr. 18 hører vi den ægte borduntostemmighed fra Pirin-bjer-gene med skæve intervaller i melodistemmen. Den bulgarske form for udsættelse af folkesange er usædvanlig overbevisende, og en uvurderlig fordel er det som sagt, at man i de officielle ensembler anvender sangere fra landsbyerne. Derved opnås den fyldige og stærke klang, som præger al ægte Balkan-folkemusik.

»Musik från Bulgarien« er en dejlig plade, som jeg varmt kan anbefale.

Birthe Trærup.

Årgang 46/1971, nr. 09