Klip

Af
| DMT Årgang 48 (1973-1974) nr. 07 - side 196-197

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Musikloven til debat

På et møde tirsdag den 26. februar på Århus universitet forelagde repræsentanter for Statens Musikråd musiklovudkastet for en skare interesserede. Fra den efterfølgende debat refererede Informations Erik Wiedemann bl.a. (28.2.): Problemet om provins og hovedstad kom også frem i en længere debat om decentralisering. Her hævdede Torben Wiskum fra Det jyske musikkonservatorium og komponisten Karl Åge Rasmussen i forlængelse af deres tidligere indlæg i Information (15.10. og 15.11.1973) at der i udkastet ikke var tale om en reel decentralisering, fordi de endelige økonomiske afgørelser ville blive truffet centralt i stedet for ude i enkelte lokalområder. Wiskum og Rasmussen havde derfor skitseret en plan derf i stedet for 14 amtsmusik-udvalg, som sender hver en repræsentant til et koncertudvalg, foreslår 6 uafhængige musikråd, et for hver landsdel, til at afløse det nuværende centrale. Musikrådets medlemmer kunne ikke på stedet tage stilling til dette forslag, som i det hele taget afslørede en dyb kommunikationskløft i salen.

Heller ikke om det andet hovedpunkt, Wi-skum og Rasmussen fremførte, lykkedes det at nå til nogen påfaldende grad af enighed. De hævdede at man ikke ville kunne undgå at prioritere visse musikformer og aktiviteter fremfor andre, og at det netop også var en sådan prioritering der udgjorde en musikpolitik. Heroverfor hævdede Musikrådet at man ikke ønskede at foretage en sådan prioritering, og at man så vidt muligt ønskede at undgå kvalitetsvurderinger ud fra den erfaring, at de altid kom de traditionelle og etablerede former til gode på bekostning af ny musik baseret på andre kvalitetskriterier. Der var på mødet endelig tilløb til en debat om den samfundsform Musikrådet forestiller sig som ramme om den fremtidige musikaktivitet i Danmark. Dette tilløb, hvor diskussionen om de store internationale oliefirmaers frihed til at dirigere energisituationen i Danmark blev parallel-liseret med underholdningsindustriens styring af musik formidlingen, blev dog ikke mere end et tilløb, vist nok igen p.g.a. kommunikationsvanskeligheder.